Opel GT – en ordentlig sportsvogn

(Testede den fuldfede Opel GT tilbage i oktober 2007, og den begejstrede på alle parametre. Læs eller genlæs historien om min dans med den lille sportsvogn, der blev født som en Pontiac i guds eget land.)

Opel GT - bilen der satte en stopper for feminiseringen af cabrioletkonceptet.

Opel GT - bilen der satte en stopper for feminiseringen af cabrioletkonceptet.

BILTEST: Siden Peugeot 206CC landede på cabrioletmarkedet, med sit nuttede design og fantastisk brugervenlige elektriske stålklaptag, har cabrioletejerskab ikke været det samme.

Førhen var det noget besværligt, noget for bilnørder og noget for mænd. Nu er det det blevet til noget med solbadning under kørslen og det perfekte sted at lufte sine nye fartstriber kollegaerne i frisørsalonen har monteret i udstyrsstykket af en frisure. Altså kort sagt. Ikke noget for mænd med synligt næsehår og uplukkede bryn.

 

En ordentlig sportsvogn med stoftag

Opel GT er dog cabrioleten der sætter en stopper for feminiseringen af cabrioletkonceptet. Den sætter foden ned, spytter skråen efter de undermotoriserede minicabrioleter og bringer lidt underholdning og rå køreegenskaber tilbage på banen. Den er først og fremmest en ordentlig sportsvogn og dernæst en modeikon og cabriolet. Bilens toliters turbomotor producerer imponerende 260 hestekræfter, og med baghjulstræk og en siddeposition lige over asfalten er der dømt underholdende sportsvogn fra første nøgledrej.

 

En dyb mekanisk raslen

Et nøgledrej der i øvrigt er en oplevelse i sig selv. Motoren starter ikke i en lavt summende tilomgang, men med en anstrengt mekanisk raslen. Som om den ikke bryder sig om at blive vækket af sin søvn, og nu er morgensur som min lillebror inden dagens første kande kaffe. Den mekaniske raslen er dog ikke en raslen men derimod lyden af en rå racermotor pumpet voksen af en solid turbolader. Med det samme sætter bilen sig i respekt. Koblingen er rimeligt hård, og gearene ligger tæt. Der er udemærket med træk i bunden, og jo flere omdrejninger turboen får at jonglere med, jo mere spas byder den på.   

Som enhver anden baghjulstrukken sportsvogn fra dette årtusind (med TVR som en gylden undtagelse), så er Opel GT udstyret med en tractioncontrol der holder styr på baghjulenes vejgreb. Og gud ske tak og lov for den.

Under første del af testen, er vejen fugtig. Og der sender frøken skrap alias tractioncontrollen på overarbejde. Den blinker lystigt hver gang gaspedalen ryger i bund. Det frister naturligvis enhver umodent anlagt motorjournalist til at slå tractioncontrollen fra – bare liiiige for at se. Og ganske rigtigt. Uden barnepigen i arbejdstøjet er der dømt hjulspind og udskridninger fra a-z. Det bliver bedre jo mere vejen tørre. Men bilen er stadigvæk hidsig i sin kraftoverførsel fra dæk til asfalt, og hjulspind er mere reglen end undtagelsen. GT er dog forudsigelig, så den aldrig rigtig når at bliver farlig. Er den ved at smide røven, så kan man mærke det, og nå at sætte ind inden man fratanisere for intimt med køerne på marken langs vejen.

 

De bløde værdier

Kabinen er rigtigt fint indrettet. Sæderne er dybe og læderbeklædte, og siddekomforten er fremragende. Læderrattet ligger godt i hænderne, og ratbetjeningen af radio og infodisplay er ligetil. Det var de gode detaljer.

På minussiden er en kabineplastkvalitet på linje med det man fandt i min farmors hedengangne Opel Corsa fra 1986. Rum til nøgler og mobiltelefon er der færre af end i en Porsche 911, og bagagerummet er kun til et par store dynejakker og en paraply. For at få taget ned, skal man ud af bilen og aktivere overarmene i en grad, så en Peugeot 206CC ejere ville græde snot af grin. Og når så taget er væk, så bliver du nød til at iføre dig begge dynjakker, for så er det slut med bagagepladsen.

 

Fire ud af fem stjerner

Resultatet er derfor forudsigeligt. Bilen er sjov, men materialekvaliteten er ikke overbevisende og funktionaliteten helt i bund. Derfor bør den få fire ud af fem stjerner. Forvirret? Det skal du ikke være. Opel GT fanger nemlig essensen af en rigtig sportsvogn. Ikke så meget fis med tunge automatiske tagkonstruktioner i stål og små praktiske rum til parkometermønterne. En sportsvogn skal præstere, og så skal den være til at holde ud at være i. Da sæder, rat og gearknop er beklædt med det lækreste læder er den i den grad værd at opholde sig i. Skidt pyt med den hårde plast, den skal man jo ikke ae. Så er der præstationerne der er rå og hårdtpumpede – som enhver motorentusiast vil foretrække det. Nå ja, så er der det lidt komplicerede tag og den manglende bagageplads. Men det er med til at bevare biler som Opel GT på entusiasthænder, og jage frisørerne og de bløde mænd over i en familie-cabriolet.

Men hvorfor så ikke gå hele vejen og give den fem ud af fem stjerner? Fordi den er for dyr. Til 650.000 kroner er Opel GT en dyr fornøjelse sammenlignet med en anden entusiastsportsvong som Mazda MX-5. Okay, Mazdaen er ikke så rå i sine præstationer. Men for de par hundrede tusinde Opelen koster mere end Mazdaen, kan man helt sikkert finde et tysk tuningsfirma, der vil voldtage Mazdamotoren med en turbo så den præstere på linje med Opelen. Og stadigvæk have 100.000 kroner til overs.

Visuelt kan Mazdaen dog ikke leve op til Opel GT, der med sit lave og rå look, er en absolut éner. Så tillykke med den nye muskelbil Opel – en bil der hermed får mig til at sværge aldrig nogensinde, at hive stereotypen af en Opelejer som en pensionist med blød hat ud af skabet igen.

 

 

Opel GT i tal

Pris                                                            fra 645.998 kroner

Motor                                                       4-cylindret 2 liters turbomotor på 260 hestekræfter og 350 Nm

Brændstofforbrug                               Ej oplyst – men under testen var den tørstig

Præstationer                                         0-100 km/t på 5.2 sekunder

                                                                    Topfart – +230 km/t

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s