Økonomikørsel med Shell og Tom K

DTU-driver Sara bag rattet på prototypen der senere blev bedste brintbil på ecomarathon. TILYKKE DTU!

DTU-driver Sara bag rattet på prototypen der senere blev bedste brintbil på ecomarathon. TILYKKE DTU!

Er på ludertur med Shell. På den dybt aseksuelle måde, men med tons af sponsorerede middage og ophold på 5-stjernede hoteller. Sådan er gamet, og så længe man kan bevare en professionel distance, er der ikke noget i vejen med at spise god mad og sove med udsigt over operaen i Dresden (og vi skal selv betale minibaren og hudfilmene).

Det handler om Shells årlige ecomarathon. En event hvor ingeniørstuderende fra hele Europa mødes og dyster i glasfibercigarer om hvem der kan tvinge flest kilometer ud af en liter benzin på en ovalbane udenfor Dresden.

I den forbindelse er pressen inviteret. Både for at sludre med de ambitiøse DTU studerende fra Lyngby om deres to biler. Men også for at få et indblik i hvad Shell gør for at nedbringe bilers brændstofforbrug.

Dr. Fuel (det kalder hun sig selv) – en lille bestemt dame med et foruroligende indblik i kemi og molekylær-halløj – legede med campingblus og diesel på slap line. Pointen var: 1. Shell brændstof efterlader ikke skidt på ventilerne, og 2: Shell brændstof smører motoren mere optimalt og giver bedre brændstoføkonomi. Herlighederne lander i de danske Shell benzinstandere i løbet af 2009, og vil give en 2 % besparelse på dit benzinforbrug. Godt så. Imponerende om end detaljerne overgik mine kun-lige-bestået-kemi-i-1.G. kemiegenskaber.

Dernæst stod den på hands-on  økonomikørsel. Instruktionen stod verdensrekordholderne i økonomikørsel for. Hr. og Fru Taylor fra Melbourne Australien har været jorden rundt i en Golf diesel på kun 24 tanke brændstof. Det handler kort sagt om lukkede vinduer, motorbremse og hurtige gearskift med 5 gearet som mål ved omkring 50 km/t.

10 spareråd senere, og jeg sidder i en Golf 1.6 FSI med Shells nye Fuel Save benzin, og har en liter at tilbagelægge så mange kilometer som muligt med. To svedskjolder på størrelse med Montana under hver arm senere, og jeg havde tilbagelagt 16.2 kilometer. På en bane med alt fra fingerede betalingsanlæg, til bagageopsamling og bilvask. Er rimeligt tilfreds. Også selvom DTU gutterne og den enkelte gutinde bag rattet, kan få +2500 kilometer på en liter ud af deres trillende cigar.

Nå, i morgen er det Tom Kristensens tur bag rattet i Golfen. Resultat af hans nyudnævnte rolle som Shell ambassadør. Håber virkeligt at jeg nakker ham. Selvom han kommer fra baghjul og har modtaget et par venskabelige spareråd fra ’yours truly’. Man er vel sportsmand 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s