Frihed og fremkommelighed på Samos

Storebror flankeret af de to XT'ere der gav os en feeeed dag på Samos tilbage i 2006

Storebror flankeret af de to XT'ere der gav os en feeeed dag på Samos tilbage i 2006

(En lile rejsesag der var i Politiken for et par år tilbage – her gengivet til glæde for alle MC-nørder)

 En off-road motorcykel er bedste redskab til at nå de uberørte hjørner af Samos. Du kommer næsten frem overalt, ser alt det de busafhængige charterhorder aldrig kommer i nærheden af og får rig mulighed for at teste dine evner som motorcyklist – både on- og off-road 

 

Vi triller stille og roligt ind i landsbyen på de velvoksne Yamaha XT off-road motorcykler. På en lille beværtning sidder en græsk ortodoks gejstlig og ryster på hovedet mens han hilser. Hovedgaden bliver til en smal brostensbelagt sti der sniger sig ufremkommeligt op mellem husene på bjergsiden. Et opklarende spørgsmål til en gammel kvinde senere og vi indser vores fejl. På turistkortet lignede stien en off-road vej, men i virkeligheden er det eneste der går off-road på den vej geder og hollandske vandreturister. Vi vender motorcyklerne og kører tilbage. Hilser på kirkens udsendte da vi forlader landsbyen og begiver os igen ud på de snoede bjergveje der løber langs kysten på Samos nordøstlige hjørne. Selvom vi gerne ville have været hele øen rundt, gør det nu ikke noget vi må vende om. Det her er primamotorcykelland, og selvom den højbenede XT’er er skåret mere til hullede markveje end til snørklede bjergveje, så giver landevejsdækkene rigeligt med vejgreb til, at man kan kaste den vertikalt ind i sving efter sving.

 

MC-leje på Samos

Motorcykelleje på Samos er ligetil. Markedet er sonderet på en time, og har de ikke den motorcykel du vil have hjemme, så kan du altid booke den til dagen efter. Hvis du ved du vil ud og køre på din ferie, så er det dog en god idé at booke motorcyklen en af de første dage på øen. Så er du sikker på, at få den motorcykel du vil have og ikke en spinkel 125 ccm scooter forklædt som motorcykel.

Øen har masser af asfaltveje, så du kan roligt tage en almindelig touringmotorcykel eller en Harley Davidson look-a-like. Jeg elsker en udfordring og at slå vejen forbi der hvor de andre velnærede turister sjældent kommer. Så min bror og jeg vælger instinktivt to Yamaha XT’ere, der med deres store 600 kubikcentimeter 1-cylindrede motorer er undfanget til et liv langt fra asfaltvejenes babynumseglatte slidlag.

 

Kræver tilvænning

Turen starter i Pythagorion hvor vi har lejet motorcyklerne for en dag. Rygsækken er pakket med vand, euro og snorklegrej. De fede strande ligger altid for enden af en ufremkommelig grusvej, og vil man derud, er off-roadmotorcykler, firehjulstrækker eller vandrestøvler dine tre transportmuligheder.

Vi kører østpå ud af byen og drejer hurtigt ned ad en grusvej mod en stille bugt med gode muligheder for lidt snorkling. Den høje off-roader kræver lidt tilvænning. Min gamle engelske motorcykel hjemme i garagen opfører sig væsentligt anderledes end den nye Yamaha. På vej igennem en landsby overser brormand en højrevigepligt og jeg ser den først i sidste øjeblik. Bremser instinktivt med både hånd og fod, motorcyklen reagerer med en uautoriseret nedgearing mens forbremsen tager toppen af farten. Fandens – havde glemt at moderne motorcykler har fodbremse og gear omvendt af hvad min egen gamle BSA, så rygmarvsreaktionerne skal lige bearbejdes lidt, inden Yamahaen og jeg er ordentligt dus.

 

Adrenalinkur mod søsyge

Efter et par timers snorkeldykning går turen tilbage til asfaltuniverset. Er lidt søsyg ovenpå at have dyrket krebsdyrssightseeing liggende i den bølgende havoverflade. En god kur viser sig at være 12 kilometers udfordrende off-roadkørsel. Vejen er uforudsigelig, stejl og snoet mens underlaget varierer mellem løse sten af kastanjestørrelse og ujævne jordstykker. Stående er den eneste position man forsvarligt kan kaste motorcyklen rundt på veje af den beskaffenhed, og mælkesyren går lige i lårene. Hastigheden er langtfra til Dakar-rallyet, men fornemmelsen af at flyve over det udfordrende terræn er euforiserende. Er tæt på at bide i støvet et par gange, men kører man ikke på grænsen, får man ikke rigtig glæde af kroppens oplagrede adrenalin. Brormand er tanden mere erfaren end jeg selv på motorcykel, og i et klassisk udbrud af søskendekonkurrence løfter han kontinuerligt overliggeren. Tungen er derfor monteret snorlige i munden, for at jeg kan følge med.

 

Frihed på øen

Vi når næsten at tilbageligge 150 kilometer den dag vi har motorcyklerne. Tidsmæssigt kørte vi lige meget på grus og asfalt, og XT’erne føltes lige hjemme på begge underlag. Det bedste ved Samos som motorcykellegeplads er, at øens størrelse gør det umuligt at fare vild. Derfor er kort og ruteplanlægning ikke specielt vigtigt. Det er bare på med hjelmen og have nok vand i rygsækken og så af sted over klippe og kæp.

                      Om aftenen hjemme på havnen i Pythagorion mødes vi med vores far og lillebror og udveksler motoranekdoter. De har kørt øen tynd på to små mopeder, da ingen af dem har kørekort til tohjulede med mere potens end en knallert 45. Det har imidlertid ikke forhindret dem i ufrivilligt at ende med at køre off-road, fare vild og næsten løbe tør for vand i en olivenlund fjernt fra den ellers allestedsnærværende civilisation på Samos. Underholdning på to hjul er altså ikke forbeholdt motorcyklister på Samos. Om det så er ligeså maskulint på en scooter som en motorcykel, det kan diskuteres, og det blev det den aften på havnen i Pythagorion.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s