Pragtfulde Dresden

Et springvand langs Elbens bred foran det gamle saksiske kongeslot.

Et springvand langs Elbens bred foran det gamle saksiske kongeslot.

Ved det godt. Lyder som en selvmodsigelse. Men jeg var så priviligeret at tilbringe et par dage i byen forrige uge, og blev mildest talt blæst lodret ud af mine fordomsfulde lederhosen. For alle ved at Dresden blev bombet ned til hoftehøjde af RAF i starten af 1945. Derefter havnede byen i Østtyskland – et land berygtet for sin stygge betonarkitektur. Så hvordan kan Dresden være pragtfuld.

Det kan den fordi centrum er genopbygget så den står som før de britiske brandbomber gjorde det af med de arkitektoniske mesterværker og minimum 40.000 civile.

Frauenkirche - genopbygget efter genforeningen og færdig i 2005. Tysk grundighed når det er smukkest.

Frauenkirche - genopbygget efter genforeningen og færdig i 2005. Tysk grundighed når det er smukkest.

Prikken over i’et er den smukke Frauenkirche der er på UNESCOS world heritage liste. I 1991 ved genforeningen af Tyskland var den en mosbefængt ruinhob. I 2005 stod den færdig – genopført nøjagtigt som originalen. Imponerende!

Det storslåede Kempinski Hotel. Havde hjørneværelset helt oppe til højre.

Det storslåede Kempinski Hotel. Havde hjørneværelset helt oppe til højre.

Og sådan fortsætter centrum af Dresden, med den ene fabelagtigt velkonstruerede genopførelse efter den anden. Man kunne frygte det ville føles som en kulisse, men langt fra. Var det ikke fordi man kendte historien, kunne man godt foranlediges til at tro, at de fleste af bygninger var originale fra 1700-tallet.

Udsigten fra værelset med Operaen bagved til venstre og Elben ret forrude ved broen.

Udsigten fra værelset med Operaen bagved til venstre og Elben ret forrude ved broen.

Boede et par nætter på Kempinski Hotel der også er en genopførelse. Fem stjernet luksus til topkarakter. Fremragende restaurant, smukke værelse og godt selskab. Så går turen til Prag i bil her til sommer, så snup en overnatning på Kempinski og brug en dag i Dresden – Elbens Firenze…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s