Early911.dk

Paul Wilsons egen 911T fra 1969 - må få fingrene i en tilsvarende en skønne dag! (Foto - Paul Wilson)

Paul Wilsons egen 911T fra 1969 - må få fingrene i en tilsvarende en skønne dag! (Foto - Paul Wilson)

Af Henrik Dreboldt

Early911.dk er et webforum for 911-nørder, der mener, den klassiske Porsche skal være luftkølet og ikke vandkølet. En gang om måneden mødes de udenfor cyberspace og lader entusiasme og anarki råde.

Klokken er lidt over 19, og mens aftenens sidste myldretidstrafik glider op ad Strandvejen, indfinder de første basbrummende boxere sig. Basbrummende fordi hastigheden ind på parkeringspladsen ved Café Jorden Rundt ikke rigtigt tillader omdrejninger på mere end 2.500 i minuttet – og fordi en luftkølet Porsche-motor hovedsagelig bevæger sig i bas. I frigear skal enkelte lige omkring omdrejningsbegrænseren, inden bilen slukkes, og så kommer alle boxersymfoniens tonearter i spil. Det er oktankompositioner i verdensklasse.

En 911'er i fuld racerudrustning. Den beviser, at lige meget hvor meget man voldtager modellen visuelt, ender den altid med at være freakin smuk... (Foto - Paul Wilson)

En 911'er i fuld racerudrustning. Den beviser, at lige meget hvor meget man voldtager modellen visuelt, ender den altid med at være freakin smuk... (Foto - Paul Wilson)

»Det er da ikke de originale sæder til en 67er er det?« spørger en kender en ejer. »Nej, men soltaget er originalt,« svarer ejeren, og kenderen nikker anerkendende. Sådan danses der omkring den varme grød denne onsdag aften med udsigt over Øresund. En udsigt, der groft ignoreres til fordel for de tyske sportsvogne, der er parkeret under en dyne af feinsmeckerhed. Billedet er det samme den første onsdag i hver måned i sommerhalvåret. Entusiasterne omkring early911.dk har gjort en tradition ud af at mødes med deres luftkølede 911ere til et fuldstændig uforpligtende træf, for bagefter at trille en tur. Det startede med et par biler sidste sommer, hvorefter Paul Wilson og Thomas Theisen sendte mails ud i 911-miljøet.

»Ingen troede rigtigt på, at nogen ville møde op,« siger Paul Wilson på engelsk. Han ejer en absolut perle af en orange 911T fra 1969. Ved første træf var de 13, næste gang 26, og nu er de oppe på omkring 40.

Der er 911ere i alle afskygninger. Eller alle afskygninger med luftkølede motorer, for i 1998 fik 911’eren vandkøling. Men den slags blasfemi tales der ikke om. En enkelt 928er kigger forbi, men mest på tålt ophold. Så fyrer Johnny op for sin ombyggede 911 der nu fremstår som en hårdtpumpet RSR racermodel fra 73. Det er lyden af Le Mans. Smil hele vejen rundt blandt voksne mænd, der ser ud som børn på den rigtige side af julemiddagen juleaften. RSReren er med sine svulmende former, surfbrætdimensionerede hækspoiler og underarmsbrede dæk det ene yderpunkt denne aften. Den anden fløj indtages af en puritansk cremehvid 912 (911-design, men med en mindre motor) fra 67, med helt rene linjer, der står stort set som Porsche-designer Erwin Komenda tegnede bilen i starten af 1960erne.

»Alle drengene har hver sit ideal. Nogle går efter det klassiske look, mens andre er til fart og køreegenskaber,« siger Paul Wilson, mens han navigerer den orange 911T nordpå ad Strand-vejen midt i kortegen af 911ere.

 

LÆS RESTEN AF HISTORIEN HER: http://www.fri.dk/bil/911

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s