Kompromisløs TT RS

 
Audi TT RS på hjemmebane på den belgiske Grand Prix bane Zolder. (Foto - Henrik Dreboldt)
Audi TT RS på hjemmebane på den belgiske Grand Prix bane Zolder. (Foto – Henrik Dreboldt)

Sprød ny motor

Den nye Audi TT RS er benhård og kompromisløs. 340 hestekræfter og 450 Nm hele vejen fra 1500 til 5300 omdrejninger i minuttet taler sit klare sprog. Afsenderen på de overbevisende motordata er en nyudviklet 2.5 liters TFSI 5-cylindret rækkemotor med et turbotryk der på halvt blus kan blæse benene væk under en sumobryder i kampvægt.

Ikke kun præstationerne imponerer men også den sprøde og tørre lyd der leveres gennem de to solide udgangsrør får det til at risle køligt ned ad nakken på enhver motor-connoisseur.

 På hjemmebane

Havde lejlighed til at kører et par runder på Zolder i Belgien. Den legendariske bane der lagde kurver til en serie Formel 1 løb i 70’erne og 80’erne, og hvor Giles Villeneuve (far til 1997-verdensmesteren Jacques Villeneuve) mistede livet under kvalifikationen til det belgiske Gran Prix i maj 1982. Her var TT RS uovertruffen.

Vejgrebet fra det fabelagtige Quattro-firehjulstræk var uforligneligt og især ud af kurverne leverede den oktanmusklerne direkte ned i asfalten. Zolder har en kurvekombination efter en lille bakke, og med fuldt tryk på alle kedler mærkede jeg g-kræfterne så det næsten snurrede inde under kørehjelmen. Overbevisende – intet mindre.

 …og udebane

På almindelig vej betaler man dog prisen for de kompromisløse præstationer på banen. Undervognen er stenhård og kun på en nyanlagt tysk motorvej kan man tale om decideret kørekomfort. Men det er prisen man betaler for den ultimative Audi TT, der præsterer i cirkler omkring Porsche Cayman og bider Porsche 911 alvorligt i haserne.

 Eneste problem er de fire ringe på næsten. Normalt et udtryk for overlegen prestige, men når konkurrenterne pludselig kommer fra Porsche og ikke Opel, kniber det med at overbevise, og de fleste vil nok vælge en Cayman – på trods af de underlegne præstationer – ud fra en kynisk prestigeovervejelse. Og så er Cayman også en helt utroligt smuk bil…

Fakta på Audi TT RS

Pris – 1.132.500 kroner som Coupé, Motor: 5-cylindret 2.5 liters TFSI turbomotor, 340 HK, 450 Nm, 0-100 km/t på 4.6 sekunder og en topfart på 250 km/t

Parkeret i en charmerende tysk landsby. TT RS er feeeed omend spoileren ligner noget fra et tysk postordrefirma. (foto - Henrik Dreboldt)

Parkeret i en charmerende tysk landsby. TT RS er feeeed omend spoileren ligner noget fra et tysk postordrefirma. (foto - Henrik Dreboldt)

2 thoughts on “Kompromisløs TT RS

  1. Hey Henrik

    Jeg læste din artikel om Audi TT’en her i Bilen. Det var spændende læsning 😛 Hehe jeg kan næsten bare holde mig til din blog her, man får jo det samme ud af det. Undtagen lige billederne, og lidt mere udførelig beskrivelse i avisen.

    1. Godt at der stadigvæk er læserer til papirmedierne 😉 Du har næsten ret i, at stoffet på net og papir er det samme. På bloggen er jeg bare tanden mere ærlig og ligepå.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s