Italiensk flair for forførelse

Fiat 500 er en charmetrold - på trods af at den lyder og kører som en plænetraktor på steroider...

Fiat 500 er en charmetrold - på trods af at den lyder og kører som en plænetraktor på steroider...

Oplevelsen er ikke meget ulig den man finder på ryggen af en 13 hestes havetraktor. Motoren larmer, affjedringen er brutal og benzinosen allestedsnærværende. Fiat 500 er et rullende vidnesbyrd om hvor langt motorindustrien er nået siden den første Fiat 500 ramte asfalten omkring Torino for over 50 år siden. På et punkt har branchen dog ikke formået at overgå Dante Giacosas kunstværk fra 1957. Aldrig har en minibil været så charmerende. Mascotten var tæt på, men var mere friskfyrcharmerende og ikke så alfavnende som 500’eren.  Så har der været Renault 4, Citroën 2 CV, boblen fra VW og Fords Anglia med den lodrette bagrude. Men ingen har haft italienerens flair for forførelse. Alt fra tjekkede italienske fodboldstjerner med langt fedtet hår til smukke modeller og hårdtarbejdende husmødre ser naturligt godt ud bag rattet på en 500, og det er en unik bedrift af en bil der aldrig var tænkt som et imagesymbol.

Sætter Italien på hjul

Historien om Fiat 500 starter i efterkrigstidens Italiens behov for transport. Efter Mussolinis 20-årige fascistiske projekt og landets efterfølgende ødelæggelse af Anden Verdenskrig skulle Italien stables på benene igen. Fabrica Italiana Automobile Torino i Torino var straks leveringsdygtig med deres førkrigsmodel der også hed Fiat 500 men var fra 1936. Sammenlignet med boblen fra VW var den dog forældet på alle punkter, og det blev mere og mere tydeligt sidst i fyrrene. Selvom den blev opgraderet og både kom i en 500B og 500C version, var der behov for en hel ny model. I 1953 gik man til tegnebordene og i 1957 var den nye Fiat 500 produktionsklar. Italienerne tog udgangspunkt i samme layout som bobbelen med motoren bagi, to døre og en kabine med plads til fire. Resultatet blev dog ganske anderledes end tyskernes. Først og fremmest må datiden italiener have været væsentligt mindre end en germaner, for kabinens rummål svarer til en middelstor kummefrysers.

Kabinen er støvsuget for komfortudstyr, men der er masser af lækre italienske design-detaljer

Kabinen er støvsuget for komfortudstyr, men der er masser af lækre italienske design-detaljer

Det spartanske instrumentbord bød på et speedometer to kontaktstilke til blinklys og vinduesviskere og et par advarselslamper hvis olie eller brændstof var ved at være en mangelvare til affodring af bilens 500 kubikcentimeter motor. De første modeller havde også en brændstofmåler, men den slags overflødig luksus forsvandt over årene. Hvad den manglede i bekvemmelighed havde den dog i appeal og prissætning. Bilens udvendige charme fandt vej til interiøret, og selvom der ikke er andet end et bagsæde, to forstole, et rat, en gearstang og choker/starter kombinationen mellem forsæderne, så fremstår det i al sin simpelhed som prototypen på enkel elegance.

Første ægte øko-bil

Da de første Fiat 500 landede hos Europas Fiatforhandlere var bilen i en liga for sig. Den 479 kubikcentimeter tocylindrede motor med luftkøling ydede ydmyge 13 hestekræfter. Men med en egenvægt på lidt over et halvt ton – eller det samme som en voksen sortbroget malkeko – var det ikke en umulig opgave motoren var stillet, og den løste opgaven med en rekord god brændstoføkonomi som sidegevinst. Lige omkring 22 km/l trillede den første version, og det var helt uhørt i 1957, og på niveau med hvad de bedste benzinminibiler præsterer i 2008. Med uafhængig affjedring hele vejen rundt var bilen teknisk lysår foran forgængeren, og salget gik forrygende fra starten af.

                      I 1960 kom første facelift med modelbetegnelsen 500D. Man beholdte selvmordsdørene men motoren fik 20 kubikcentimeter ekstra og ydede nu 17,5 hestekræfter ved 4.000 omdrejninger i minuttet. Topfarten fik en tand fra 85 til 95 km/t, mens brændstoføkonomien forblev over de 20 km/l. I 1965 lanceredes 500F, og her var dørene hængslet foran og motoren fik et lille pip ekstra så den nu ydede 18 hestekræfter. Testbilen er en 500F og 60’erne var 500 modellens glansperiode. Her blev størstedelen af de over 3,5 millioner 500’ere der er produceret solgt, og mange af dem var F’ere. Til de mere luksushungrende – hvis man overhovedet kan bruge ordet i forbindelse med 500-modellen kom 500L modellen fra 1968-72, mens sidste 500 hed 500R og blev produceret fra 1972-75. På det tidspunkt havde Fiat haft afløseren 126 på programmet et par år, men den gamle 500 var svær at tage livet af.  

 

 

 

Den fylder ikke meget i bybilledet og parkering er en af bilens største og eneste forcer...

Den fylder ikke meget i bybilledet og parkering er en af bilens største og eneste forcer...

 

 

 

 

Den perfekte bybil

I 2008 er Fiat 500 en uvurderlig størrelse. Ikke i økonomisk forstand – her ligger bilerne på mellem 40 og 80.000 kroner afhængig af stand. Men som bil. Havetraktorsammenligningen er ikke helt ved siden af. I trafikken er den træg på alle parametre. I rygvind og uden for mange sving på asfaltslangen topper bilen ud ved omkring 85 km/t. Specifikationerne siger 95 km/t, men jeg tror et par af de italienske heste er forsvundet siden testbilen trillede af samlebåndet i 68’, så der kommer den aldrig op igen. Hvor lang tid det tog at få den op på de lidt over 80 km/t er jeg ikke helt klar over, men jeg nåede at planlæggen en halv arbejdsdag og nikke forlegent til en aggressivt kørende Escortejer med tonede ruder. Kort sagt – placer en gammel 500 på en motorvej og du er garanteret rollen som prugelknape blandt kravlesporets brugere. I midten af tresserne må røven af en Fiat 500 have været enhver Amazoneejers frygt på vej over alpernes snoede veje – hvor der ingen overhalingmuligheder var. Det betød fem timer ekstra til Gardersøen.

                      Til ren bykørsel er historien en anden. Her er Fiat 500 kun overgået af den moderne topersoners Smart ForTwo eller en Mascot. Der er ALTID en parkeringsplads man kan klemme dytten ind i, og er pladsen virkelig trang kan man altid gøre sin exit igennem stofsoltaget. Finder man en rolig plads bag en gråhåret medborger i en Fiesta fra 80’erne så følger 500’eren også fint med trafikken, og skulle man komme i vejen for en hidsig Mercedestaxi vil bilens medfødte charme altid punkterer ethvert tilløb til roadrage.

 FAKTABOKS Fiat 500F

Antal producerede enheder:            over 3.6 millioner biler

Motor*:                                                    2-cylindret 499 ccm motor på 18 hestekræfter ved                                                              4600 omdrejninger i minuttet

Gearkasse*                                            4 trins manuel gearkasse med bakgear

Brændstofforbrug*                               Omkring 18 km/l

Præstationer*                                        0-100 km/t – nås aldrig men det tager evigheder at                                                             nå topfarten på 95 km/t

Dimensioner*                                          Længde: 2.970 mm, bredde: 1.320 mm, akselafstand:                                                          1.840 mm

*I testbilen – en 500F fra 1968

(Artiklen er publiceret første gang i Berlingske Bilen i 2008)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s