Kompromisløs sparegris

Honda Insight er ikke det, man kan betegne som en almindelig Honda. Faktisk langt fra.

Højtydende og omdrejningsvillige motorer og skarpe køreegenskaber er de ædleste af de ædle Honda dyder, men Insight har ingen af delene.

Den er derimod grøn og økologisk som en kasse fra Årstiderne. Eller næsten.

Jeg tror ikke man får vitamintilskud af den, men babysælerne og de smeltene poler bliver glade for det ydmyge CO2 udslip på kun 101 g/km.

Honda Isight er pakket med øko-gismos, men på motorvej drikker den som en dehydreret kamel efter en tur på tværs af Sahara

Honda Isight er pakket med øko-gismos, men på motorvej drikker den som en dehydreret kamel efter en tur på tværs af Sahara

 

Begejstrer og skuffer

Visuelt minder Insight meget om den anden hybrid på det danske marked, nemlig Toyotas Prius.

Men mens Toyotaen kan køre udelukkende på strøm, så er elmotoren i Insight først og fremmest en assistent til benzinmotoren, der derfor altid er engageret under kørsel.

Det gør konstruktionen simplere og er med til at forklare, hvorfor Insight kun koster 300.000 kroner, mens Prius er cirka 90.000 kroner dyrere. Hvad får man så for sine 300 kilo?

Man får en meget anvendelig bil, der i Hondatermer befinder sig et sted mellem Civic og Accord på pladsfronten.

Bagagerummet er massivt, og indretningen glimrende. Kabinefinish og materialerne indenfor er dog tanden under Civic, og mere som vi finder det i Honda Jazz. Altså ikke dårligt, men bare ikke som man måske forventer i en bil til 300.000 kroner.

Og det er i virkeligheden kernen i historien om Insight. Den løber i cirkler om ens forventninger, og derfor går man konstant fra skuffelse til begejstring bag rattet.

Fra begejstring over teknikken til skuffelse over kvaliteten, fra begejstring over de brændstofbesparende tiltag til skuffelse over køreegenskaberne og fra begejstring over pladsen til skuffelse over materialevalget.

 

Først og fremmest økonomi

Tager man Insight for, hvad den er, så er den dog helt igennem vellykket.

Den er først og fremmest en økonomibil, sat i verden for at redde kloden, dulme ejernes samvittighed over ikke at cykle på arbejde og så booste Hondas image som miljøforkæmpende bilproducent.

Tre ting den lykkedes med. Og skulle man have glemt det med brændstoføkonomien, så minder den dig om det konstant, når du sidder bag rattet.

Den er udstyret med et Eco Assist sytem, der hele tiden er over dig.

Baggrundsbelysningen i speedometerbrønden er grøn, hvis du kører økonomisk, mens den skifter til krads mørkeblå, hvis du giver den gas. Kørecomputeren graduerer også hver tur på en økoskala i noget, der ligner brændenælder.

Jo flere brændenælder der er i displayet, når du slukker motoren, jo flere isbjørneunger er du med til at redde. Og sådan fortsætter det bare.

Den er lidt ligesom Ctiroën Berlingo. En bil der tager sin kernekompetence meget alvorligt, men som er mere eller mindre ligeglad med andre sider af autopaletten.

 

Ikke en pendlerbil

Hvem er det så, der skal købe Insight. Overraskende nok er det ikke pendlerne.

Bilen er nemlig tæt på undermotoriseret på motorvej, så der bliver den tørstig.

Jeg præsterede 12.5 km/l på morgenpendling fra København til Køge på motorvej.

Dernæst forsøgte jeg mig med 20 kilometer landkørsel med fuld skrue og økonomiindstillingen slået fra, det gav mig omkring 15 km/l.

Dernæst samme landrute men med hele økoarsenalet slået til, og en speederberøring som var der et råddent æg mellem fodsålen og pedalen. Det gav lige over 21 km/l.

 

Konklusion

Honda Insight begejstrer, fordi den er så nidkær i sin iver for at spare på brændstoffet, og for hver time man tilbringer bag rattet, jo mere spareivrig bliver man.

Især i byen kan man gøre en markant forskel på sit forbrug med elmotorens hjælpende hånd.

Honda skal have kredit for at kommercialisere en så brugervenlig og brugbar hybrid. Men den er og bliver en nichebil.

Folk med et stort kørselsbehov og motorvejspendling er stadigvæk bedre tjent med en dieselmotoriseret Civic eller Accord, og det samme er miljøet.

Bilen til denne uges biltest er venligst udlånt af Honda i Køge.

 

Fakta om Honda Insight

Pris: Fra 299.900 kroner.

Benzinmotor1.3 liter på 88 hestekræfter Elmotorpå 14Hk og 78,5 Nm.

Brændstoføkonomi 22,7 km/l CO2 udslip101g/km. Præstationer: Tophastighed – 182km/t.

Acceleration 0-100km/t på 12,5 sekunder.

Grøn ejerafgift 260,- kroner (pr. halvår).

Bagagerumsplads 408 liter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s