Kan Saab overleve? Tvivler desværre…

 

Siden GM blev eneejer af Saab i år 2000 har virksomheden fra Trollhätten givet underskud. En tilstand man i medicinsk fagsprog ville kalde kronisk. Men det har ikke skræmt svenske Koenigsegg, der nu har indgået en forhåndsaftale med GM om at overtage Saab. Den lille svenske producent af supersportsvogne som CC, CCR og CCXR danner nemlig basis for et konsortium der overtager Saab fra GM med udgangen af tredje kvartal i år – hvis juraen og due diligence ikke volder problemer.

Hvis Saab kan låne elementer fra Koenigsegg kan der kommer spændende løsninger ud af fusionen. Men fremtiden ser ikke lys ud for Saab set fra min skrivebordstol.

Hvis Saab kan låne elementer fra Koenigsegg kan der kommer spændende løsninger ud af fusionen. Men fremtiden ser ikke lys ud for Saab set fra min skrivebordstol.

 

Saab er et mærke med en glorværdig fortid, og jagerflyshistorikken går perfekt i spænd med Koenigsegg, hvis hovedsæde er en nedlagt svensk flyvebase i Angelholm. Men der skal mere end historie og gode intentioner til at redde Saab. Og selvom Koeniggsegg grundlægger Christian von Koenigsegg er en visionær mand, der efter at have set dukkefilmen ’Bjergkøbing Grand Prix’ som 6-årig, besluttede sig for, at han ville være sportsvognsproducent når han blev voksen, står han overfor en monumental udfordring.

Gigant fald i salg

I maj måned solgte Saab 2191 nye biler i Europa. I USA var tallet 783. Begge steder er faldet på omkring 65 procent i forhold til maj 2008. En stor del af forklaringen er usikkerheden omkring mærkets fremtid, men Saabs nuværende modelprogram imponerer ikke, og bilerne der er på vej er proppet med GM-dele..

I handlen mellem GM og Koenigsegg indgår en finansieringsdel på omkring 5.5 milliarder kroner. GM leverer omkring 2 milliarder, mens den Europæiske Investering Bank (EIB) stiller 3.5 milliarder til rådighed for Koenigsegg – med den svenske stat som garant.

Fremtiden for Saab…

Koenigseggkonsortiet skal derfor ikke have penge op ad lommen for at overtage Saab, men de forpligter sig til at investerer i Saabs fremtid, og det kan blive en relativ dyr fornøjelse. Med milliarderne fra GM og EIB og Koenigseggs pengetank i ryggen køber Saab sig noget luft. Men meget står og falder med den nye Saab 95, der skal blive en succes, hvis der også i 2012 skal være en selvstændig skandinavisk bilfabrik med navnet Saab.

Personligt er det svært at se en fremtid for Saab. Der er grænser for hvor længe GM vil leverer komponenter til Saab, og skal Koenigsegg selv udvikle dem, bliver fremtidens Saaber biler i 1. Mio. kroners klassen. Det er fedt at Saab igen er skandinavisk ejet, men har svært ved at se perspektiverne. Desværre…

 

One thought on “Kan Saab overleve? Tvivler desværre…

  1. Jeg håber virkelig at Saab overlever, men som du pointere ser det ikke lyst ud. Jeg må også indrømme hvis jeg stod og skulle købe en bil, ville jeg nok ikke købe en Saab.
    Koenigsegg skal da bare bygge Saab Aero X concept, det er design som batter.
    Kreativitet er hvad der skal til for at Saab overlever i design, produktion og marketing.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s