The Mother Road

Route 66 har alt det USA er kendt for. Storbyer der aldrig sover, prærier så langt øjet rækker og små burgerjoints med hjemmelavede burgere så store at der skal flere kolde colaer til at hjælpe dem på gled

 

Route 66 er enhver motorjournalists våde drøm. MÅ forbi i en muskelbil inden alt for længe...

Route 66 er enhver motorjournalists våde drøm. MÅ forbi i en muskelbil inden alt for længe...

I 1926 var den færdig og fik navnet Route 66. Næsten 4000 kilometer ubrudt asfalt fra Grants Park i Chicago til Santa Monica Boulevard i Los Angelas gennem tre tidszoner og otte stater – Illinois, Missouri, Kansas, Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona og Californien. Forfatteren John Steinbeck døbte den ’the mother road’ og Route 66 har altid været synonymt med at være på farten – på vej mod en drøm eller på flugt fra tabte muligheder og brudte løfter. I dag har moderne Interstates overhalet Route 66 indenom, og dele af den oprindelige to-sporede landevej er væk.

                      Men fænomenet Route 66 lever videre og emmer af en tid hvor man ikke reserverede motelværelset i forvejen, en tid hvor det var sikkert at tomle, hvor hver by havde sin egen diner, hvor ingen havde hørt om kolesteroltal og hvor en servicestation var et sted man kunne forvente at få service. Den er familien på tur og børnene der spørger for 614 gang hvor langt der er til Disneyland. Den er tråden der binder kludetæppet Amerika sammen med sin mytologiske karakter der har lagt asfalt til alt fra emigranter og desperadoer til turister og tunge lastbiler. Få veje kan fremprovokere samme følelser, og følelsen af Route 66 er følelsen af eventyr.

Til den rastløse eventyrer

USA er en nation der altid har søgt mod vest. Lige fra de første nybyggere gik i land til tegneseriecowboyen Lucky Luck der altid rider ud i solnedgangen. Derfor starter ethvert eventyr på Amerikas hovedgade i Chicago ved Lake Michigan og ender på stillehavskysten. Start i juni, køb en gammel åben flyder og tril af sted med den gamle hovedvej som eneste pejlemærke. Lad nysgerrigheden være din leveregel og small talk din religion, så vil Route 66 åbne en verden af USA i går, i dag og i morgen…

Fra Chigaco til stillehavet - altid med kursen mod vest. Klassisk amerikansk road-trip!

Fra Chigaco til stillehavet - altid med kursen mod vest. Klassisk amerikansk road-trip!

Og så lidt struktur

Det var ordene og inspirationen til den rastløse eventyrer. Til dem der hylder en vis struktur har jeg dog samlet et potpourri af Route 66 landmarks du skal omkring på vejen mod Stillehavet fra Chicago. For selvom det er menneskerne og sjælen af USA der trækker, så er det dumt at passere Hoover Dam eller Arizonas forstenede megatræstammer uden lige at trække håndbremsen og lade historiens vingesus flakse lidt og skyde et par digitale skud til din travelblog.

Syltede grisetæer og hårdkogte æg

Chicago er en af USA’s fedeste storbyer, men fortjener en ferie for sig, så grib nøglerne til din bil og kør vestpå. Første stop er Springfield, Illinois. Både fordi den deler navn med familien Simpsons hjemby og fordi det er Præsident Lincolns hjemby og stedet hvor manden der holdt USA samlet i borgerkrigens (1860-64) skygge ligger begravet. De dele af Route 66 der stadig er tilbage i Illinois er flankeret af kornsiloer, kirkegårde, kirker, isenkræmmerbutikker, tankstationer, moteller og barer med syltede grisetæer og hårdkogte æg på menuen. Det er den amerikanske midtvest på godt og ondt og lad her vær med at komme med blasfemiske vittigheder. Folk i midtvesten tager religionen lige så alvorligt som irerne tager deres whisky og italienerne deres mor.

Mainstreet America som den opleves på route 66...

Mainstreet America som den opleves på route 66...

Frozen Custard

St. Louis ligger lige der hvor floderne Missouri og Mississippi mødes med Route 66. Et historisk trafikknudepunkt med oceaner af historier der kan holde den rejsende beskæftiget i flere dage. Øverst på listen er dog Ted Drewes Frozen Custard. Et klassisk Route 66 pitstop for den søde tand. Det er himmelen for kageelskere og en institution i St. Louis.

Store bøffer og John Deer traktorer

Kansas og Oklahoma er rullende bakker, farme og hvedemarker. Det er USA’s spisekammer og har man en landmand i maven er der mangen en John Deer traktor der skal inspiceres. Efter Oklahoma kommer Texas hvor ordsproget hedder at landet er så fladt og begivenhedsløst at man kan se to dage frem i tiden. Det er kvægland og har man ikke spist en grillet velhængt et-kilo oksebøf på sin færd igennem Texas, så har man en god undskyldning for at vende tilbage. Uden for Amarillo, Texas passerer man ’Cadillac Ranch’ hvor en stribe af de klassiske amerikanerslæder har fundet et sidste hvilested med røven i vejret som strudse der var blevet skræmt og stukket hovedet i jorden. Et gyldent Kodak øjeblik.

Indianerland og store dæmninger

New Mexico er flad, varm og fascinerende, og det meste af året er landskabet så frodigt som en sandkasse om sommeren. To tredjedele igennem staten rejser de sydlige spidser af Rocky Mountain sig, og på den anden side kommer man ind i Navajoland og Arizona. Området er et vindue ind i indianernes kultur og de ugerninger først spanierne, så mexicanerne og til sidst amerikanerne påførte det ulykkelige folkefærd. I Holbrook, Arizona møder Route 66 indiansk kultur i et klassisk udslag af amerikansk iværksætterånd. Her kan du tjekke ind på Wigwam Motel der er et historisk Route 66 landemærke, og tage et par nætter i motellet betonwigwams. Arizona er også hjemstat for de imponerende forstenede træstammer der er et geologisk fænomen fra tusindvis af år tilbage. Nord for Route 66 finder den rejsende Grand Canyon og Hoover Dam. De kræver ingen nærmere introduktion men et par dage at fordøje. En detour op til Las Vegas kan anbefales hvis det primitive landevejsliv bliver for meget. Hvis ikke er næste stop Californien der venter på den anden side af Colorado floden.

California Here I come

Californien i juli måned er varm nok til at få en klapreslange til at svede. Ad Route 66 er det meste af turen gennem staten i bogstaveligste forstand en ørkenvandring gennem Mojave ørkenen. Det var her General Pattons tropper trænede ørkenskrigsførelse inden de blev kastet ud i deres kamp mod Nazisterne i Nordafrika efter USA’s indtræden i Anden Verdenskrig i 1941 og 1942. Efter Mojave ørkenen går vejen over bjergene til San Bernardino der er sidste stop før Stillehavet. Byen er starten på det tætbebyggede Californien. Det vi kender fra filmene og TV. I 1940 åbnede den første McDonaldsrestaurant i San Bernardino og mangen en Route 66 befare vil have lagt vejen forbi den første burgerrestaurant i den siden hen verdensomspændende burgerkæde, og det er derfor et must på rejseplanen. Herefter går turen til Los Angelas med Hollywood, Santa Monica og Stillehavskysten hvor Route 66 afleverer den kilometertrætte rejsende til shopping, sightseeing og storbyferie.

2 thoughts on “The Mother Road

  1. Det lyder som bangerrally på coke – sign me up! Sådan en tur må kunne forklares til bankrådgiveren ud fra en eller anden opgave på DJH…

  2. Ville ELSKE at snuppe highway 66 i en gammel amerikansk muskelbil. En Camero eller Corvette…
    Hvis du får bankrådgiveren med på det, så kan jeg nok finde bilen og en uges ferie 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s