Fremtiden i hybridhabit

Peugeot 3008 Hybrid4 kombinerer 4WD, oceaner af overskud og økologisk korrekthed i en og samme bil. Godt gået Peugeot...

Peugeot 3008 Hybrid4 kombinerer 4WD, oceaner af overskud og økologisk korrekthed i en og samme bil. Godt gået Peugeot...

Dem der tror, at fremtiden med økologiskkorrekte hybrid-biler bliver en ørkenvandring i undermotorisering helliget klodens truede dyrearter, kan nu begynde at se lidt lysere på tilværelsen. Nuvel, har I været ude i en Prius eller Insight, er bekymringen på mange måde berettiget, men Peugeots Hybrid4-teknologi, gør økokørsel til en markant mere sexet affære. Dieselmuskler til forhjulene og en endefuld elektriske kW til baghjulene – det er essensen i Hybrid4 teknologien.

3008 bliver første serieproducerede Peugeot med teknikken i 2011. Jeg har dog allerede nu været en tur bag rattet på en testbane udenfor Paris i en af forserie bil, og når børnesygdommene er kureret, bliver det en potent cross-over Peugeot sender ud i trafikken.

Hybrid4 i aktion

3008 Hybrid4 er skåret over en helt almindelig forhjulstrukken 3008 med 160 dieselhestekræfter. På bagakslen er så monteret en el-motor på 40 hestekræfter og med et massivt moment på 200 Nm. De to motorer er ikke mekanisk forbundet, og her adskiller Hybrid4 sig fra resten af hybridfeltet. Det er drive-by-wire og kun computeren forbinder de to motorer. Det gør den simplere at konstruere og billigere at producerer. Under bagagerumsbunden ligger et nikkel-lithium batteri, og når bilen kører, så lader dieselmotoren batteriet ligesom bremseenergien også ryger ind på el-kontoen.

El-motoren på 40 hestekræfter siger ikke meget når den blidt sender testbilen af sted. Det er ren golfvogn. I midterkonsollen sidder en drejeknap med fire muligheder: Auto, Sport, 4WD og ZEV (en slags energy manegement control knap). Knappen står på Auto og dieselmotoren træder hurtigt ind på scenen. Kørslen er flydende mens den 6-trins semiautomatiske gearkasse finder gearene. Lidt hakkene, men der er også 20 måneder til, at bilen lander hos forhandlerne, og gearskiftet er en af de ting, den alt andet end arrogante franske ingeniør ved min side forklarer under testrunden, at hybridholdet mangler at få helt tjek på. Målet er faktisk, at gearskiftende skal forekomme langt blidere end med en konventionel semiautomatisk gearkasse, da el-motoren skal give et spark kraft under gearskiftet, så man ikke mærker det øjeblik gearkassen er om at kommer fra det ene gear til det næste. 

500 Nm slippes løs

På en stille langside triller vi til stilstand. Nu skal alle 500 Nm slippes løs. Drejeknappen ryger i Sport. Head-up-displayet indstilles optimalt i forruden og så skal Hybrid4 bevise, at økokørsel ikke er kedelig. Computeren fanger hurtigt situationens alvor, og sender alle drivmidler i sving. De 200 elektriske Nm er til stede over hele omdrejningsspektret – en af el-motorens meget formildnende omstændigheder, og dieselmotoren er også hurtigt i arbejdstempo. Digitaltallene i synsfeltet søger hurtigt mod 100 km/t, og på trods af de knoklede gearskift, imponerer teknologien under accelerationstesten. Med tre voksne mænd ombord, og en bil der i sig selv vejer cirka 1750 kg, får man en fornemmelse af, hvor spændstig teknologien er. Den føles markant hurtigere og mere flydende end en standard 3008 med 150 dieselheste.

Køredynamisk kommer vi ikke i nærheden af bilens grænse under testen. Men med firehjulstræk og ESP til at tøjle musklerne, er ingredienserne på plads i forhold til at gøre 3008 med Hybrid4-teknologi til en ferm sag i en hurtig s-kurve.

Til sidst sættes drejeknappen i ZEV. Det betyder ren el-kørsel. Her bliver bilen meget forsigtig på poterne, og indstillingen er kun til at finde en parkeringsplads i byen. 3-4 kilometer anslår ingeniøren at Hybrid4 kan kører på ren el, men det er også nok til at køre en forskel i bykerner Europa over.

Fordelen ved hybridteknologi er naturligvis et sænket brændstofforbrug. Det er jagten på de ekstra kilometer literen og især den mindre udledning af CO2, der har pisket producenterne til at tænke alternativt. I 3008 Hybrid4 kommer brændstofforbruget ned på omkring 25 km/l – standarddieselen med samme motor kører 18 km/l. En forbedring der er til at tage og føle på, og en forbedring der ikke går på kompromis med ambitionen om høj køredynamik og skarpe præstationer. Tilbage er blot at vente på at det bliver 2011, og Peugeot ruller teknologien ud. Først i 3008 og så i 308. Derudover er både 207 og 5008 designet så de også kan produceres som Hybrid4.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s