Jacoform til syv

Designet er kedeligt men funktionaliteten i orden på den nye Verso

Designet er kedeligt men funktionaliteten i orden på den nye Verso

Den nye Verso er en ægte Toyota. En bil der lever op til mærkets credo om praktiske biler af høj kvalitet. En af den slags biler man bare elsker i sine sko fra Jacoform, og elsker at hade når man ryger over i et par Prada hyttesko.

Designet er kedeligere end et dyk i DR’s arkiver fra 70’erne, og ved siden af de funky og fremsynede Urban Cruiser og IQ ser den endnu trættere ud i Toyotaudstillingen end på gaden. Med dem beviste Toyota også, at de magter det visionære design, og derfor er det lidt træls at Verso ligner en faceliftet Corolla Verso mere end en helt ny model. Forklaringen skal findes i Corolla Versos store succes. En succes Toyota vil bygge videre på ved at bevare den visuelle linje. En opgave Toyota dog godt kunne have løftet uden bare at give los for koreanerkurverne, og gøre Verso endnu mindre elegant end forgængeren.

 

Køleskabtransport

Det fede ved Verso er dog, at den skal og bør ses fra Jacoformskoen. Den hører ikke hjemme foran Café Sommersko i hjertet af københavn, men foran et fritidshjem i ligusterdanmark. Og her giver den mening. Indretningen er fabelagtig, og særligt foldesystemet til sæderne har fået en ekstra tand i den praktiske retning. De syv pladser fordeler sig på to forsæder, tre selvstændige stole på midterste række og to sæder bagi. De bagerste sæder foldes op og ned af gulvet enkeltvis ved at hive i en strop. I modsætning til forgængeren følger siddepuden med op, og det har aldrig været lettere at gå fra fem til syv pladser – og tilbage igen. De midterste tre stole kan nedfældes og justeres enkeltvis. Lægger man alle sæder ned får man et næsten 1,6 meter langt og 80 centimeter højt lastrum. Det er snildt nok til en tur på affaldspladsen med det gamle kølesskab.

Det indvendige design er i øvrigt markant mere avanceret end det udvendige – på den vellykkede måde. Brøndene til urene er placeret midt på instrumentbordet, og selvom det giver lidt genskind i sideruden i mørke, så er der rigtigt mange plusser i regnskabet hos hr. hyttesko.

Gedigen teknik

Teknikken til Verso er hovedsageligt hentet fra Avensis, derfor de matchende motorprogrammer. Testbilen har basisdieselen på 2 liter og 126 hestekræfter. En solid motor med et godt moment på 310 Nm fra 1800 o/min. Den gør ikke Verso til en racer, men mellemaccelerationerne er fine, og den seks-trins gearkasser gør den til en fornøjelse på motorvej. Brændstoføkonomien lyder på 17,9 km/l, og med dieselpartikelfilter er miljøet også tilgodeset. Verso bliver aldrig det elegante eller eksklusive valg, men få kommer i nærheden på praktiske dyder, kvalitet og gensalgsværdi.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s