Dansk el-sportsvogn

Lynx Cars præsenterede super-el-sportsvognen Lynx GT i slutningen af august. En bil baseret på en Opel Speedster, men med dansk elbils teknologi under karossen.

Op til 900 hestekræfter og en accelerationsevne så heftig, at den får en Ferrari California til at ligne en tumling i paradedisciplinen 0-100 km/t. Det er klaret på under tre sekunder i hidsigste race-setup.

I en mere human udgave med færre hestekræfter og pakket i en Lotus Elise-karosse kan Lynx GT blive din for 650.000 kroner. Så velkommen til en ny æra. Elbilen er landet, og Lynxcars har store ambitioner.

Lynx GT pakket i en Opel Speedsterkarosse. Den endelige bil ligner en Lotus Elise, men kører i cirkler om sit britiske ophav!

Bag bilen står duoen Brian Hoehl, 43 år, og Lars Munksø, 51 år. Den ene er reklamemand, den anden ud af Winther-slægten. Dem med cyklerne. Sammen har de på fem år opbygget en virksomhed, der først er tromlet over elcykel-markedet, siden elscooter-markedet, og nu er turen kommet til bilerne.

Man kan ikke høre på ham, at han lige er stået op. Klokken er 6.07 i LA og 15.07 i København. Brian Hoehl er 100 procent på, når emnet er Lynxcars. Og han er det med en entusiasme, der skinner rent igennem den halvdårlige telefonforbindelse.

»Lars og jeg startede for fem år siden med at udvikle en elcykel. Vi vidste allerede dengang, at vi ville lave en bil. Men det var simplere med cykler, hvor udfordringerne var de samme.«

Udfordringerne med batteridrevne el-køretøjer er: Et let batteri, stor radius, kraftig ydeevne og hurtige opladninger. Hverken Lars eller Brian er ingeniører, så for dem handlede det om at samle de løse ender i et setup, der virkede. Opgaven for duoen var altså at finde ingeniørerne, teknologien, fabrikkerne til produktionen og så at lancere produkterne succesfuldt på markedet.

»Vi tog til Asien og fik udviklet batteriet derude. Vi udviklede vores egen lithium-polymer-celle, et såkaldt softpack-batteri, der ligner og føles som blødt tyggegummi og er en fantastisk celle, som vi kan kontrollere. Og netop det er vores kernekompetence: Kontrol – eller batterimanagement, som det hedder. At koble flere celler sammen og kontrollere dem.«

Det kan synes som noget af en omvej at starte med en cykel, hvis man vil lave en bil. Men grunden var simpel. De ville viske tavlen ren og ikke falde i samme faldgrube som den uheldsramte og mildt komiske Ellert, der huserede i 1980erne. Ved at starte med elcyklen, kunne de finjustere og udvikle på batteriteknologien samtidig med, at de fik testet løsningerne af i praksis.

Cyklen blev en succes, og dermed kunne Lars og Brian fokusere på det endelige mål. En dansk elbil.

Fast forward til 2009. Lynx har fået så meget tjek på teknologien, at parret er klar med deres første elbil: Lynx GT. Et showcase, hvis primære opgave er at skabe opmærksomhed om projektet og vise, at de rent faktisk er lykkedes med en elbil, der på præstationsfronten kører i cirkler om elbil-branchens wunderkind – elsportsvognen Tesla fra Californien.

»Lynx GT er en fantastisk demonstration af vores batteriteknologi, men vores grundlæggende mål er at lave en danskproduceret mellemklasse elbil.«

Et ikke ydmygt mål. En af de største udfordringer ved elbiler er ladetiden. I dag tager det fire-seks timer at lade de bedste elbiler, og hvem gider stå på den lokale OK-tank og drikke kaffe så længe?

»Vi har forbedret batteriet meget undervejs, og det er faktisk teoretisk muligt at lade batteriet på ti minutter. Batteriet er klar til at modtage sådan en quickcharge, problemet er i den forbindelse infrastrukturen. Vi mangler simpelthen en lader og en kontakt med nok juice i til at løfte opgaven.«

LÆS RESTEN AF ARTIKLEN PÅ FRI.DK HER: http://www.fri.dk/bil/el-tempo-gigante?page=0,1

OG SE WEB-TV INDSLAGET FRA TESTKØRSEL: http://www.bt.dk/biler/elbilen-der-sparker-roev

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s