#UDENFORVINDUET BMW 435i cabriolet

Så er det den nye BMW 435i cabriolet, der er havnet uden for mit vindue. 4-serien er den nye betegnelse for det der i gamle dage var cabriolet- og coupe-udgaverne af BMWs populære 3-serie. Tyngdepunktet er sænket og bilen er generelt set lavere, bredere og længere. Motorer, undervogn og drivlinjer er de samme, men de gode køreegenskaber er hjulpet på vej, af en mere kompromisløs opsætning.

Testbilen er hurtig og skarp – men den er også tung. Måske for tung. Med en egenvægt på 1.825 kg, er den ingen letvægter. Det er over 300 kg mere end 435i coupe, og kun 100 kg mindre end BMW 640 cabriolet, der er 27 cm længere. Forklaringen skal givetvis findes i tagkonstruktionen. Mens den store 6-serie har stoftag, og den kommende 2-serie cabriolet ditto, har 4-serien fået et foldetag i stål. Og det vejer.

At dømme efter vægtforskellen til en 435i coupe, vejer det ind som en ung jerseyko. Det gør bilen tungere og mere træg på en snoet vej end den lukkede 435i, som jeg husker som skarp og agil. Stålfoldetaget har sine fordele. Det er tættere, mere støjsvagt og mere komfortabelt. Men 4-serien handler i min optik om køredynamik. Og derfor skulle BMW have monteret et stoftag istedet.

Motoren er BMWs klassiske rækkesekser på tre liter. Med et par turboer yder den 306 hk. Det giver en topfart på 250 km/t (Og her er ståltaget nok meget rart), og en 0-100 km/t på 5,5 sekunder. Testbilen har en 8-trins automatgearkasse, og den er virkeligt velvalgt til bilen. Selvom nørderne drømmer om en dobbeltkoblinggearkasse, så er denne her mere traditionelle automatgearkasse så hurtigt og effektiv, at jeg ikke savner hurtigere skift. Så den er godkendt.

BMW 435i cabriolet koster 1.043.300 kr. ekskl. lev. Selvom jeg elsker lyden af den 6-cylindrede maskine, så er bilen for tung og uhandy til at få det maksimale ud af kræfterne. Så jeg vil anbefale en 428i istedet. Den koster 862.200 kr., har 245 hk, og er derfor hurtig nok til at levere en frisk friluftoplevelse – og så sparer du små 200.000 kr., som du kan bruge til at leje en rigtig åben sportsvogn for, når du tager på ferie. For sportsvogn bliver den åbne 4-serie desværre aldrig. Det forhindrer “koen” i bagagerummet…

Stålfoldetaget giver en køn silhouet, men det er tungt og tynger desværre den ellers skarpe 435i

Stålfoldetaget giver en køn silhouet, men det er tungt og tynger desværre den ellers skarpe 435i

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s