Opel: Alt andet en kedelig

Den har attitude. Det må man give den. Opels faceliftede Insignia OPC. Ondere og mere vandkæmmet end nogensinde. Lyden, linjerne og de store fælge fejer alle fordomme om den kedelige Opel til side. Det her er den ondeste af de onde Opeler, og jeg havde fornøjelsen en enkelt uge i maj.

Konklusionen er, at der findes både hurtigere og mere raffinerede tyske performancebiler i firmabilsformatet. Men der findes ingen med Opel Insignias attitude og karakter – til prisen – 700.000 kr. – i runde tal.

Motoren er samme 2,8 liters V6-turbobenzinmotor som før faceliftet, men hele drivlinjen er mikrooptimeret, så forbruget er sænket markant, og de 13,3 km/l, den er opgivet til, er imponerende. Også selvom de er håbløst urealistiske at komme i nærheden af. Over de 500 testkilometer landede forbruget på omkring ni km/l – og det selvom kun ca. 100 km blev kørt friskt. Resten var almindelig motorvej og landevej.

Men igen. Insignia OPC handler ikke om forbrug, men om præstationer. Og her er den hurtig på fødderne. 0-100 km/t er overstået på 6,3 sekunder, og topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t. Uden begrænser løber den efter sigende 270 km/t. Det er hurtigt i en Opel. Præstationerne er ikke blevet hurtigere, men bilen er blevet mere raffineret i måden, den leverer på. Gearskiftene i den 6-trins automatgearkasse er mindre brutale, og ESC systemet er blevet hurtigere. Dertil er dæmperne blevet hurtigere til at regulere sig, når bilens Flexride-system er i OPC-mode, og det gør den skarpere på vejen.

Læs hele min test af Opel Insignia OPC her: http://bilen.dk/biltests/2014/06/broeleabe-i-firmahabit/

Store fælge og skørter afslører denne Insignia som OPC-udgave med +300 hk - FOTO: Henrik Dreboldt

Store fælge og skørter afslører denne Insignia som OPC-udgave med +300 hk – FOTO: Henrik Dreboldt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s