Peugeot 508 facelift: Ikke imponerende!

Jeg var til verdenspremiere på den faceliftede Peugeot 508 i London i dag. Og jeg er ærligt talt ikke videre imponeret. Nuvel – den har fået ny front, nye lygter, ny po-po og en mere elegant kabine. Men det svarer til at begynde at tage EPO mens konkurrenterne allerede er rykket videre til bloddoping. Det er kort sagt ”too little, too late…”

Men først historien. Peugeot 508 skulle løfte arven efter både Peugeot 407 og 607, da den blev lanceret tilbage i 2010. Med 370.000 solgte biler har den klaret det anstændigt – uden at have været nogen overvældende succes.

Peugeot 508 før faceliftet... (FOTO: PR)

Peugeot 508 før faceliftet… (FOTO: PR)

Men i samme periode har Peugeot satset på mindre biler som 208, 308 og 2008, og den prioritering kan man ikke klandre dem for. Der er her det store salg har været på det altafgørende europæiske hjemmemarked i perioden fra 2010 og frem.I forhold til de 370.000 Peugeot 508 som Peugeot har solgt på små fire år, så har de alene i år solgt over 150.000 stk. Peugeot 2008.

Men med nye konkurrenter som Mazda 6 og den faceliftede Opel Insignia der kom sidste år, var det tid til at gøre noget, og helst før hovedkonkurrenter som Ford Mondeo og Volkswagen Passat lander i spritnye udgaver til efteråret. Så derfor et facelift.

Peugeot 508 efter faceliftet. Højere hoftelinje på fronten med en ny kølerhjelm, skal gøre 508 mere raffineret og eksklusiv at skue... (FOTO: PR)

Peugeot 508 efter faceliftet. Højere hoftelinje på fronten med en ny kølerhjelm, skal gøre 508 mere raffineret og eksklusiv at skue… (FOTO: PR)

Visuelt er fronten strammet op. Logoet er flyttet ned i kølergrillen, og lygterne er gjort skarpere. Kølerhjelmen er gjort marginalt højere, og det samme gælder bagagerummet. Så sedan-udgaven ser længere og mere statslig ud en forgængeren. Reelt set er bilen blevet 38 mm længere, og de lader til først og fremmest at være havnet i nye kofangere.

Man kan mistænke Peugeots chefdesigner på at have været på det samme efteruddannelseskursus som designeren bag Volvo S60. For både kølergrill, lygter og den afrundede hofteline, der skærer ind over kølerhjelmen, deler 508 med S60. Men det er okay. Det klæder den store franskmænd, at have taget et skridt i den mindre ekstravagante og mere raffinerede retning. Men ændringerne hører til i småtingsafdelingen, og udover logoets tur fra kølerhjelm til kølergitter, skal man være nørd for at kende den nye fra den gamle 508.

Indvendigt har den overtaget elementer fra 308 og 208. Det vil sige færre knapper og flere funktioner integreret i den centralt placerede touch screen. Materialekvaliteten er generelt hævet, og så har 508 fået både bakkamera og blind spot alarm, som fanger biler i din blinde vinkel, og advarer dig inden du skifter bane og kører en medbilist af vejen. Fine sager, men ikke noget konkurrenterne ikke har, og elementer man godt kunne argumentere for, at Peugeot 508 allerede burde have haft, da den landede tilbage i 2010.

Kabinen er blevet mere elegant, med færre knapper og flere funktioner integreret i touch-screen menuerne. (FOTO: PR)

Kabinen er blevet mere elegant, med færre knapper og flere funktioner integreret i touch-screen menuerne. (FOTO: PR)

På motorfronten er den 1,6 liters THP benzinturbomotor opdateret, så den nu yder 165 hk og kun udleder 129 g CO2/km. På dieselsiden introducerer Peugeot en gennemgribende ændret 2 liters dieselmaskine med efternavnet BlueHDI. Navnet dækker over en række mere avancerede filtre og en mere effektiv motor, så den 2,0 HDI nu yder enten 150 eller 180 hk, og udleder hhv. 105 og 111 g CO2/km. BlueHDI teknikken med det indbyggede AdBlue-anlæg er gør dog dieseldrivlinjerne markant dyrere, så forvent at dieseludgaverne – efter en tur i den danske afgiftsmølle – bliver dyrere end i dag.

Sidst men ikke mindst fortsætter 508 Hybrid4 udgaverne med firehjulstræk udlagt efter en opskrift, der diktere dieseltræk på forhjulene og el-kraft til baghjulene. I sedanudgaven kommer hybriden helt ned på 85 g CO2/km, men da den stadigvæk har Peugeots hysterisk kluntede hybrid-automatgear, vil den givetvis stadigvæk være en prøvende oplevelse for alle os, der ikke vil finde os i hvad som helst, for at spare lidt brændstof. Nuvel – 30,3 km/l er meeeeget imponerende, men hvis du bliver tvunget udi et frivilligt headbang hver gang bilen skifter gear, bliver besparelsen hurtigt dyrkøbt…

Når enden er god, er alting godt. Men hvad så, hvis enden stort set ser ud som den plejer? Så bliver det nok bare som det plejer. 508 vil fortsætte sin tilværelse, som et middelsuccesfuldt indslag i firmabilsklassen - også efter faceliftet. Det er min spådom... (FOTO: PR)

Når enden er god, er alting godt. Men hvad så, hvis enden stort set ser ud som den plejer? Så bliver det nok bare som det plejer. 508 vil fortsætte sin tilværelse, som et middelsuccesfuldt indslag i firmabilsklassen – også efter faceliftet. Det er min spådom… (FOTO: PR)

Der er ingen tvivl om, at Peugeot 508 i sin ansigstløftede form passer langt bedre til markedet i 2014, end den gjorde før. Men allerede nu ved vi, at den nye Volkswagen Passat, der lander til oktober, vil være markant mere avanceret, og tilbyde en række teknologier, som 508 ikke har. Den faceliftede 508 lukker i bedste fald hullet op til konkurrenterne lige nu, og når den lanceres til september, kan den så hygge sig et par måneder, inden både Passat og den nye Ford Mondeo vil kommer indenom – som Froome og Contador der piler forbi Nicki Sørensen op af en Alpestigning i Tour de France – med et arsenal af nye fristende sager til de krævende firmabilister.

Så nej. Jeg er ikke videre imponeret. Men det er bedre end ingenting, og die-hard-Peugeot-aficionados, vil fortsat have et fornuftigt alternativ i firmabilsklassen. Trods alt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s