London: En underjordisk hemmelighed

The Attendant er lykkedes med det umulige: At gøre et pensioneret pissoir til en indbydende og hyggelig underjordisk cafe. Tag med til London, og bliv overrasket!

Drak morgenkaffe med blogger (http://stylista.dk/blog/this-way) Julie Pallesen i går morges i London, hvor hun bor og arbejder for tiden. Hun valgte venue, og leverede en af den slags positive overraskelser, som kun den mere permanent residerende eventyrer kan levere.

The Attendant er lykkedes med det umulige. At gøre et underjordisk og pensioneret pissoir, til et fed og indbydende cafe. (FOTO: Henrik Dreboldt)

The Attendant er lykkedes med det umulige. At gøre et underjordisk og pensioneret pissoir, til et fed og indbydende cafe. (FOTO: Henrik Dreboldt)

På hjørnet af Great Thitchfield Street og Foley Street (10 minutters gang fra British Museum) i London, gemmer en undseelige nedgang i sort støbejern på en decideret fremragende lille underjordisk cafehemmelighed. Stedet hedder The Attendant, og er i virkeligheden indrettet i et underjordisk pissoir.

Men inden du vrænger på næsen, så tjek lige billederne. Det lyder som en af den slags ideer, enhver konform og rettænkende bankrådgiver, vil skyde ned med det samme. ”Jeg har den her feeeeede idé! Jeg har fået råderettet over et nedlagt underjordisk herretoilet, som jeg vil lave til en trendy café. Kan jeg låne 100.000 kr.?” Kan du se det for dig? Djøfferen bag skrivebordet vil trække på smilebåndet, mens han roder i skuffen efter ”AFSLÅET” – stemplet.

Masser af bagværk og god kaffe. I like... (Foto: Henrik Dreboldt)

Masser af bagværk og god kaffe. I like…
(Foto: Henrik Dreboldt)

Ikke desto mindre er det præcis hvad The Attendant er, og kombinationen af pensioneret pissoir og øko-urban-hipster-café, får mit cool-o-meter til at slå kraftig ud i positiv retning.

Både kaffe og croissant er over middel, men det er indretningen – både over og under jorden, der imponerer. Underjordiske er der indrettet disk og et par borde, og så er de store porcelænsindhug med tissekummer blevet forsynet med bordplade, barstole og sukkerskåle, så de nu virker som enkeltbåde til cafegæsten, der gerne vil fordybe sig og have lidt privatliv. Hvordan indretningsdesigneren har fået den idé, må guderne vide. Men det er både genialt, funktionelt og dekorativt.

Indgangen foregår gennem støbejernsburet. Diskret og tidløst...

Indgangen foregår gennem støbejernsburet, hvor bænkene er fastmonteret til udendørsgæster. Og baristaen bringer gerne mokka op for dybet, efter du har bestilt…  

Ovenjordisk er støbejernsskellettet, der skjuler nedgangen, påmonteret tre nedklappelige bænke, og de har været fået en kasse som bord. Simpelt, funktionelt og diskret så det ikke obstruerer hverken trafik eller fodgængere. Her vender jeg verdenssituationen med Stylistabloggeren, imens formiddagssolen langsomt varmer London op til en ny dag.

Ikke meget afslører, at her var et pissoir i gamle dage...

Ikke meget afslører, at her var et pissoir i gamle dage…

Slå et smut forbi, hvis du er på de kanter. For en kaffe, en croissant eller bare for at se stedet med egne øjne.

 

Hygge, hygge, hygge...

Hygge, hygge, hygge…

 

Find “The Attendant” her på Google Maps: https://www.google.dk/maps/place/The+Attendant/@51.519191,-0.140699,17z/data=!3m1!4b1!4m2!3m1!1s0x48761b2a096c794f:0x9ca7b28d6c506ab2

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s