Ecosport: Et fejlskud fra Ford

Ford Ecosport er Fords bud på en mini-SUV i samme klasse som Renault Capture, Peugeot 2008 og Nissan Juke. Et rigtigs spændende segment, der eksplodere i popularitet i disse år. Så langt så godt.

Men Ecosport er først og fremmest udviklet til det Sydamerikanske marked. Du ved – kaffebønder og narkokurere. Og deres behov er ikke nødvendigvis de samme, som nybagte europæiske husmødre. Hvis vi ser bort fra det akutte behov for koffein eller det der er stærkere…

Den er ikke lige så elegant som resten af de europæiske Ford'er, og det understreges af køreoplevelsen...

Den er ikke lige så elegant som resten af de europæiske Ford’er, og det understreges af køreoplevelsen…

Og det bliver et handikap for Ecosport, når den skal konkurrere med de rendyrkede europæere på det europæiske marked. Men for at forstå Ecosport, er det vigtigt at forstå den udviklingsstrategi, som den er en del af. Nemlig One Ford.

Her er hvad jeg skrev om den i Berlingske for et par måneder siden(hvis du bare vil læse testen af Ecosport, så scroll forbi artiklen om Fords Plan):

Fords plan: Gal eller genial?

Ford har en plan. De vil have os til at elske de ikke-europæiske Fordmodeller. Noget vi ikke har gjort siden Ford T, så det bliver op ad bakke. Læs her hvorfor…

Ford har en plan. Den er relativ simpel. Målet er at gøre Ford i Europa til en god forretning og Ford til en endnu bedre forretning globalt. Lige nu kniber det nemlig med profitten i Europa – på trods af at mærket oplever en pæn salgsfremgang. I februar steg Fords salg med 11,6 pct. mod markedets generelle stigning på otte pct. og mærkets markedsandel steg fra 6,8 til 7,0 pct. Alt sammen i forhold til februar 2013. Men tilbage til planen.

Hidtil har Ford opereret med flere regionale udviklingscentre og modelprogrammer. Så det amerikanske, europæiske og brasilianske modelprogram har alle været forskellige fra hinanden. I USA har man mest solgt de store F-150 pickups, i Europa den mellemstore Ford Focus, og i Brasilien har glansnummeret været en faceliftet udgave af en gammel europæisk Fiesta. Altså forskellige biler til forskellige markeder med forskellige kulturer og præferencer. I Europa har dieselbilssalget været stort, mens amerikanerne vægrer sig ved at hælde diesel på andet end lastbiler, og brasilianerne helst hælder ethanol på deres biler. På den måde har det virket logisk, at man tilbød kunderne produkter, som passede til den lokale automobilkultur.

MEN TYSKERNE KAN!

Men alt imens Ford har regionalnørklet med tingene, har succesproducenter som f.eks. Audi og BMW rullet præcis de samme modeller ud i hele verden – og haft kæmpe succes med det. Det har givetvis fået nogle regnedrenge i Dearborn, Michigan, hvor Ford har sit globale hovedkvarter, til at klø sig i nakken og kigge tallene igennem igen. For hvis tyskerne kan slippe af sted med at have unisexmodeller til hele verdensmarkedet, hvorfor i alverden skal Ford så have en modelpalette, der spænder bredere end Imelda Marcos’ sko-arsenal?

En besnærende tanke, der vil gå rent hjem hos enhver højtbetalt effektiviseringskonsulent. På den måde undgår man paralleludvikling og kan nøjes med færre platforme og produktionsprocesser. Om det er foregået sådan, ved vi ikke, men med underskud på flere markeder skulle der gøres noget, og resultatet er den plan, Ford kalder for »One Ford«. Den blev lanceret i 2011, og nu begynder vi for alvor at se resultaterne.

Bag ordene gemmer sig helt lavpraktisk en ambition om at forsimple Fords globale modelprogram og introducere den samme model i hele verden. I USA har de derfor nu fået både den europæiske Fiesta og Focus, og senere i år får vi europæere en ny Mondeo, der er identisk med den nordamerikanske Ford Fusion.

EUROPA MINDRE VIGTIG

Førhen udviklede Ford i Europa en ny model til det europæiske marked, og så forhørte de sig bagefter hos nordamerikanerne og sydamerikanerne, om de kunne være interesseret i modellen. Det gav os biler som Ford Capri, Ford Sierra, den første Ford Focus og den første Ford Ka. Gigantiske europæiske publikumssucceser, men biler der ikke kom videre end Europa.

Men hvor Europa engang var det næstvigtigste bilmarked efter USA, er vi i dag blevet overhalet af Kina, mens både Indien og Sydamerika blinker med overhalingslyset. Derfor er det slut med eksklusive europamodeller. Det betyder altsammen, at i løbet af de kommende år skal Ford have lært os europæere at elske globale modeller, der er baseret på f.eks. amerikanske og sydamerikanske Fordmodeller. Vi har allerede fået den lille brasilianske Ecosport til Europa – en mini-SUV baseret på Fiesta-teknik, som Ford dog har besluttet ikke at tage til Danmark. Til efteråret kommer Ford Mondeo fra USA, til næste år kommer både Ford Ka fra Brasilien og Ford Mustang fra USA, og i 2017 kommer den store SUV, Ford Edge, fra USA, der skal konkurrere med bl.a. den næste VW Touareg. De vil alle få et europæisk twist, men i deres grundsubstans være globale modeller.

Lad os se nærmere på eksemplet Ford Ka. Den venter vi danskere nemlig med stor spænding, for vi elsker de små nuttede mikrobiler til under 100.000 kr. Den er imidlertid en sydamerikansk udviklet global bil baseret på en ældre Fiestaplatform. Den er større end de fleste mikroer, og visuelt ser den ud som om, at den først og fremmest ikke må skræmme nogle kunder væk. Hvilket den heller ikke må, for den skal jo charmere alt fra indiske husmødre over sydafrikanske ungkarle til europæiske pensionister og brasilianske danseskoleejere. Nuvel – den får alt i digitale interaktionsmedier, men spørgsmålet er, om det er nok. Selvom Europa er mindre vigtigt, er kunderne ikke blevet mindre krævende. Og den næste Ka kunne godt ligne en dødssejler i sammenligning med VW up, den nye Reanult Twingo og de nye trillinger fra Toyota, Peugeot og Citroën.

AMERIKANSKE MANGLER

Og så nærmer vi os den helt store sten i den sko som »One Ford«-planen er vinklet ned i. Faktum er nemlig, at mens europæiske biler og bilstandarder har haft succes i USA med mærker som Volkswagen, BMW, Audi og Mercedes, så har amerikanerne siden oliekrisen i 1970erne stort set ikke kunne afsætte deres hjemmemarkedbiler i Europa. De har været for store, for benzinslugende og i en kvalitet, der fremstod billig.

Med gabende samlinger og en kabine i hård legoplast. Og det er ikke, fordi Ford er inkompetente. Lexus – der i første omgang var udviklet til USA og har enorm succes derovre, har også vist sig uhyre svær at sælge til os europæere. Også VW har trådt i den spinat. Kan du huske minibilen Fox, der erstattede Lupo? Den var også sydamerikansk og en fiasko i Europa. Ford har til gengæld haft succes med at introducere de europæisk udviklede modeller i USA. Historien viser, at mens amerikanerne gang på gang tager en europæisk bil til sig, kniber det den anden vej.

FORD GÅR EFTER GULDET

Nu lyder det måske som om, at Ford vil lukke helt ned for udviklingen i Europa. Det er ikke planen. Men rene europæiske modeller vil være fortid. Så de gode ideer fra udviklingscenteret i Köln skal også være en god idé i resten af verden, før de bliver til en færdig model. Spørgsmålet, der presser sig på, er derfor, om Ford har tabt sutten? Om de ikke har lært af historien? Om de ikke ved, at de ting, europæerne falder for, ofte opfattes som god smag i resten af verden, mens vi europæerne sjældent begejstret over »verdensprodukter«. For hvis planen er, at vi europæere skal blive forelsket i verdensprodukter, så ser det skidt ud. Vurderet på det vi ved lige nu om kommende modeller.

Men måske Ford bare er kyniske. Måske Ford har affundet sig med, at en mindre markedsandel på et kriseramt europæisk marked er bedre end en større, men markant dyrere købt markedsandel. For hvis resten af verden omfavner de mindre raffinerede Fordbiler, så har de der et langt større potentiale end i gamle krisetyngede Europa. Så der kan være god økonomisk ræson i Fords strategi, der kan vise sig god for aktionærerne, men mindre god for os europæiske forbrugere og bilentusiaster, der ikke længere vil få samme eksklusive behandling af Fords udviklere og designere, som vi har været vant til. Desværre…

———- ARTIKEL FRA BERLINGSKE SLUT ———–

Okay. Ved godt det var langt. Men med ovenstående in mente, er det lettere at forstå Ford Ecosport, og hvorfor den i sit nuværende format, vil få det svært i Europa. Her er hvad jeg skrev til Berlingske efter præsentationen i Lisabon i maj.

Fords fejlskud

Den ser faktisk bedre ud i virkeligheden, men Ecosport dur – i min optik – ikke til Europa. I hvert fald ikke Danmark.

På billeder og platforme på biludstillinger, har den lignet en nærig blanding af en Suzuki Samurai, Ford Fiesta og en dameblads-makeover, hvor krom var ugens hemmelige våben. Navnet er også forkert. Ecosport! Hvad skal det betyde? At den både er økonomisk og sportslig? Begge dyder der synes svært utroværdige i en mini-SUV, og samtidigt lige så modsætningsfyldt som at tale om verdens højeste dværg. Jeg mener – hvad er pointen? Udover at klaske et par buzzwords sammen i en titel, som kun vil score højt i en fokusgruppe bestående af personer med kun det vageste greb om det engelske sprog.

Små hjul og store fastmonterede reservehjul er fejlcastet til Europa

Små hjul og store fastmonterede reservehjul er fejlcastet til Europa

Bilen er en mini-SUV – i klasse med Nissan Juke, Renault Capture, Peugeot 2008 og til dels Opel Mokka. Den er udviklet i Sydamerika, men er i tråd med Fords »One Ford«-strategi, blevet en verdensbil. Altså en bil der skal sælges på alle de markeder Ford opererer på. Idéen er ikke tosset. I Asien har de taget lige så godt imod Ecosport som i Sydamerika. Men Europa er anderledes, og i al beskenhed så mener jeg ikke Ecosport har de kvaliteter, der skal til for at kvalificere til en plads i det europæiske Fordprogram.

Og her er hvorfor. Først er der designet. Den minder mere om forrige generations Nordamerikanske kromslæder, end en moderne Ford som hele serien af Max-mobiler og Fiesta og Focus. Læg dertil reservehjulet der er fastmonteret på bagsmækken. En husmor med to indkøbsposer har næppe brug for at vippe syv kg reservehjul plus bagklap ud, hver gang hun åbner den sidehængslede bagklap – der desuden også fylder urimeligt meget bag bilen, når den åbnes. Det giver mening med et let tilgængeligt reservehjul, hvis man er brasiliansk kaffebonde og kører hundredevis af kilometer på dårlige og hullede veje. Men i Europa, hvor de fleste bilister har et vejhjælpsabonnement, der virker det bare malplaceret. Som at give charterturister trangiasæt, sovepose og vandrensningstabletter med på en all-inklusiv ferie til Gran Canaria. Jeg mener – hvor galt kan det gå i Maspalomas?

Den store sidehængslede bagklap, vil være umulig at åbne, hvis bilen er parkeret i en almindelig parallelparkeringsbås

Den store sidehængslede bagklap, vil være umulig at åbne, hvis bilen er parkeret i en almindelig parallelparkeringsbås

Men det er køredynamikken, der for alvor diskvalificerer den som europæisk Ford. Køredynamik er et stykke kerne-DNA hos Ford i Europa. Historisk set. Hvor den høje lille MPV Ford B-Max imponerer de fleste, ved at præstere en fabelagtig vejbeliggenhed og skarpe kurveknusende dyder – på trods af et højt tyngdepunkt, så kniber det for Ecosport. Presser den igennem et par kurver i bjergene uden for Lissabon, hvor jeg har fået en formiddag i den Ecosport, som blev introduceret i en række europæiske lande sidste år. Den understyrer, dykker over det yderste forhjul og så blander ESC-systemet sig med en grovkornet nedbremsning. Hvis Ford Focus er elegante Messi, når den presses på en bjergvej, så er Ecosport Henrik »Store« Larsen, der nok kunne score mål, men ikke var nogen elegantier i en snæver vending.

Motorprogrammet byder på både den suveræne 1-liters ecoboost turbobenzinmotor på 125 hk, Fords nye 1,5 liters turbodiesel på 90 hk og en ikke turbofodret 1,5 liters benzinmotor på 90 hk. Sidstnævnte ville blive basismotoren, hvis Ford beslutter sig for at tage bilen til Danmark, og den skal i givet fald konkurrere med Renault Capture benzin med 90 hk til 169.900 kr. og Peugeot 2008 med 82 hk til 174.990 kr. om kunderne. Med sin uraffinerede tilgang til tingene, og sin – i øvrigt nærige kabine i hård plast og med uelegante samlinger – må Ecosport ikke være dyrere end de to frække franskmænd. For så får den det svært. Rigtigt svært. Og jeg har ikke engang brugt krudt på, at den kun har fået fire ud af fem stjerner i Euroncaps crashtests.

Set fra mit skrivebord vil Ford være bedst tjent med at vente med at introducere en mini-SUV i Danmark, indtil afløseren til Ecosport lander om et par år. Den vil ikke være en modificeret kaffebondebil fra Latinamerika, men en regulær verdensbil, hvor alle markedshensyn vil være med, og hvor Europa får større mulighed for at påvirke grundpræmisserne for bilen. For selvom jeg før har skamkritiseret Fords planer om kun at lave biler der kan optræde på alle verdens markeder, er der faktisk en serie af positive ting at sige om »One Ford«. Som Fords europæiske chefdesigner Martin Smith får lov til, i interviewet med ham her på siderne (Stod på samme side i avisen – bringer det i morgen på kuffertogkoerehandsker). Ecosport er bare ikke eksponent for nogle af dem.

—————- ARTIKEL SLUT —————–

Betyder det så, at Ecosport og One Ford er komplet idioti. Nej. Faktisk ikke. Men det kan du læse mere om i mit interview med Fords europæiske chefdesigner Martin Smith HER: https://dreboldt.wordpress.com/2014/06/29/martin-smith-ford-designguru-forsvarer-den-gale-plan/

 

One thought on “Ecosport: Et fejlskud fra Ford

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s