Ved det godt. Lædershopping kan have lidt anløbne associationer. Men come on – hvad skal jeg ellers kalde denne guide til de fineste lædervare i Toscanas hovedby Firenze?

Omkring San Lorenzo finder du de bedste tilbud og største udvalg. Men vær på vagt, og følg mine råd fra Berlingske artiklen
Jeg har været i Firenze et utal af gange. Sågar boet der over en måned tilbage i 2001. Så jeg ser den lidt, som min italienske hjemmebane. Firenze er rigtigt mange ting – lige fra turistfælde til sværmerisk forfører. Især de store og kendte pladser gør sig i rollen som det første. Ni ud af 10 turister er krydstogtsturister, der kun er i byen en halv dag, og som aldrig kommer tilbage. Gider man lægge sig i selen, for at give dem en overvældende positiv oplevelse af lækker mad og god service. Måske – men ikke hvis man er underbetalt tjener, på en strøg restaurant. Og det samme gælder butikkerne. Så det kan godt betale sig med en smule hjemmearbejde, inden man drager ud i Firenze på shopping efter mad, tøj eller lækre lædervare.
Det sidste har jeg begået denne guide til, som blev bragt i Berlingske fornyeligt. God læselyst.