Opgør med dårlig service i 10.000 m!

KLUMME: Luftfartsbranchen kan lære meget af Air Greenland. Og det handler ikke om fancy inflight underholdning eller avancerede fordelsprogrammer. Det handler om god gammeldags service.

Air Greenland leverer suveræn service i 10.000 meters højde. PR FOTO

Air Greenland leverer suveræn service i 10.000 meters højde. PR FOTO

Fjerde gang stewardessen kommer igennem flyveren med sin vogn, har hun cookies og endnu en omgang varm kaffe på menuen. Første gang var med en sandwich, anden gang med kaffe og cookies og tredje gang med et grønt æble. På en flyvning på små tre timer fra Nuuk til Keflavik er det tæt på overvældende. Sidste gang jeg oplevede sådan et serviceniveau i luften, var dengang SAS lavede overskud og det danske fodboldlandshold have Laudrup og Povlsen på toppen.

Og det er ikke fordi stewardessen er gået agurk i jagten på titlen som månedens stewardesse. Fire dage tidligere i flyveren fra Keflavik til Kangerlussuaq (Sønderstrømfjord) var billedet det samme. En flyvende kaffemik, hvor der bliver budt på kaffe, kage, mad, grønt og et par bolscher med en ildhu, der ikke stå tilbage fra den klassiske danske madmors insisteren på at lune sovsen og frikadellerne en tredje gang, når der bydes på familiemiddag i provinsen.

Kabinepersonalet i Air Greenlands fly leverer en service, som regnedrengene har sparet væk hos samtlige konkurrenter. FOTO PR/model

Kabinepersonalet i Air Greenlands fly leverer en service, som regnedrengene har sparet væk hos samtlige konkurrenter. FOTO PR/model

Okay – det gastronomiske niveau er ikke som hos svigermekanikken i provinsen. Men med de relativt begrænsede muligheder kabyssen i en Dash 8 byder på, er det ret godt gået. Kaffen er instant, men det er den gode fra Cafe Noir, og æblerne er friske ligesom sandwichen.

Atmosfæren ombord er afslappet grænsende til det hyggelige. Piloterne viser gerne cockpittet frem, for som en af dem siger: ”Hvad skulle en terrorist ville flyve ind i heroppe”, mens han peger ud på indlandsisen. De ryster gerne en anekdote ud af ærmet, og fortæller om hvad det er vi ser. Også selvom det først og fremmest er hav og is. Vidste du f.eks., at man sagtens kan lande på Indlandsisen i et fly med ski på, eller at det højeste punkt på indlandsisen rager over 3.000 meter op over havets overflade. Det gør du nu – takket være en gemytlig Air Greenland pilot.

Nu er Air Greenland en lidt særlig størrelse, der flyver under lidt specielle forhold. De er hovedsageligt ejet af selvstyret, og har visse monopolfordele, der giver en luft i budgettet som andre selskaber måske ikke har. På den anden side skal de flyve ruter, der er alt andet end kommercielt interessante, idet de er tvunget til at servicere hele Grønland, og ikke bare de byer og bosættelser, hvor det giver profit at være. Og monopolfordele plejer ikke at fordre et højere serviceniveau og al den gratis kaffe og kage du kan kapere, snarere tværtimod. Her kan DSB’s hedengange salgsvogne i intercitytogene fungerer som en illustration. Priserne var vanvittige for en kop kaffe, og det er ikke fordi salgspersonalet sled skosålerne i stykker på at løbe togsættende tynde og faldbyde deres 25 kroners morgenbrød.

Og det leder mig frem til resten af luftens købmænd. For skal vi være helt ærlige, så er der efterhånden langt mellem den gode service i 10.000 meters højde. Generelt er kabinepersonalet grundmuggent, fordi de for 16. gang er blevet tvunget ned i løn, og fordi de skal bruge mere tid på at sælge billige høretelefoner fra Kina, end på at tage hånd om gæsternes behov. Og helt ærligt, hvornår har du sidst købt en luftmadres eller et par nye solbriller i flyveren? Det ved du, og det ved de. Og det forklarer også hvorfor de spurter gennem flyveren med et plastiksmil og den fyldte salgsvogn, så hurtigt som de gør. De ved de ikke sælger noget, og så skal de i øvrigt ud og have den take-away kaffe de købte i terminalbygningen inden afgang. For selv kabinepersonale gider ikke drikke standardkaffen på et moderne kommercielt rutefly.

 

Det er både i de store Boing og de små DASH 8, at serviceniveauet er i top.

Det er både i de store Boing og de små DASH 8, at serviceniveauet er i top.

Engang var en flyvning en oplevelse i sig selv. Dengang stewardesserne konsekvent var unge, smukke og smilende, og de ikke fungerede som parfumepushere og rejsende i plastikbras. I dag er det ofte stramtandede overlærer-typer, der får en sadistisk nydelse ud af, at forklare sprogligt udfordrede rejsende, at stoleryggens SKAL være oprejst, og bordet slået op under start og landing. Og så de en iPhone, der ikke var slukket inden folk satte sig til rette – dengang før smartphone brug blev tilladt i “flight-mode”, så kom de flyvende igennem kabinen, som Batman på jagt efter Jokeren, for at fortælle, at det altså ikke er tilladt at benytte elektronisk udstyr under start og landing. Okay – ret skal være ret, måske jeg har en overvægt af negative oplevelser med her, men det er dem jeg husker. Især når der ikke er nogen gejst og gratis småkager til at hive i den anden retning.

Så her er en opfordring til flyselskabernes regnedrenge, der har gjort flyvning til en mellemting mellem en tur igennem en ægyptisk souk og tre timer i den sorte skole. Snup en tur med Air Greenland, og oplev, hvordan det også kan gøres. Og ja – sådan en Dash 8 har måske ikke det bedste ry, men jeg vil hellere flyve Dash 8 med Air Greenland, end jeg gider betale for dårlig kaffe og rådden service i en moderne Airbus. Og det tror jeg ikke jeg er ene om…

(Opdateret kl. 21.20 d. 9. juli 2014)

One thought on “Opgør med dårlig service i 10.000 m!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s