Drømmegarage til 100.000 kr.!

Du har 100.000 kr., og skal sammensætte din drømmegarage på tre biler. Det skal både være sjovt, særligt og med karakter. Her er mine valg. Men hvad ville du vælge?

Til alt det grove: Land Rover Freelander

Mit valg som det rå og grovkornede indspark i min discount-drømmegarage.

Mit valg som det rå og grovkornede indspark i min discount-drømmegarage.

Jeg ville vælge en første generation Land Rover Freelander. Har fundet en 1,8 benzin med 120 hk, fem døre og firehjulstræk på bilzonen.dk. En årgang 1998 men med kun 136.000 km på tælleren. Den er på papegøjeplader, så den koster 5.000 kr. om året i ekstra afgift.. Men det er en Land Rover til 39.000 kr., og så er jeg glad.

På PLUS-siden:

En aura af klassisk britisk jagtvogn.

Anstændig i terrænet.

Et design der stadigvæk ser godt ud.

På MINUS-siden:

Mekanisk pålidelig som en bil fra den gamle østblok (her håber jeg et lavt km-tal hjælper).

Dyre reservedele.

 

Til alt det sjove: Toyota MR2

Ved godt den ligner en knallertknægts våde drøm. Men den har centermotor og skarpe køreegenskaber, og piller vi de kiksede body-kit dele af, så gemmer der sig en kommende klassiker nedenunder.

Ved godt den ligner en knallertknægts våde drøm. Men den har centermotor og skarpe køreegenskaber, og piller vi de kiksede body-kit dele af, så gemmer der sig en kommende klassiker nedenunder.

Her vælger jeg med hjertet. Har fundet en gammel Toyota MR2 Targa 1,6 fra 1988 med 220.000 km på tælleren. Det er mange kilometer, og den er skammodificeret med en serie hæslige skørter. Men det er en vaks centermotorsportsvogn til 32.900 kr., og så kan jeg leve med ekstradelene, som kan afmonteres og erstattes af originale undervejs.

På PLUS-siden:

Centermotorsportsvogn med skarpe køreegenskaber.

Hysterisk underholdende og omdrejningsvillig Toyota-motor, der snurrer med masser af omdrejninger.

Priserne vil kun gå op fra nu af.

På MINUS-siden:

Den er givetvis blevet gennempulet af en eller anden bonderøv i sit lange liv, og det kan påvirke pålideligheden.

Ser forfærdelig ud med body-kit.

 

Til hverdagsbrug – Volvo 850 St. car.

Ved godt den har kørt langt. Men det er en Volvo, den er (relativt) sikker, og så elsker jeg den femcylindrede rækkemotor!

Ved godt den har kørt langt. Men det er en Volvo, den er (relativt) sikker, og så elsker jeg den femcylindrede rækkemotor!

Herregårdsvognen Volvo 850 ser stadigvæk fremragende ud. Klassiske svenske streger og fokus på sikkerhed. Har fundet en 850 2,5 GLE St. car fra 1994 med 286.000 km på tælleren til 20.000 kr. Det er mange kilometer, men den fem-cylindrede rækkemotor er ikke til at slå ihjel, og undgår man automatgearsversionerne, skulle man være godt kørende.

På PLUS-siden:

Den er helt sikkert IKKE blevet gennempulet af en bonderøv.

Det bliver ikke meget mere sikkert, hvis det skal være billigt.

Den 5-cylindrede motor er ikke til at slå ihjel.

På MINUS-siden:

Den er tørstig, så man skulle tro, at den havde aktier i olieindustrien.

Kræver en solid husmekaniker, for selvom kvaliteten var i top, så er bilen gammel og har kørt langt.

 

Men hvad ville DU vælge?

Det bliver 91.900 kr. i alt, og så har jeg en fornem tre-bils drømmegarage på plads til under 100.000 kr. Det var mine valg, men hvad med dig? Hvad ville du vælge, hvis du havde 100.000 kr. at købe tre biler til. Kort sagt: Hvordan ser din discount-drømmegarage ud? Smid dit bud i kommentarfeltet. Gode bud belønnes med et USB-stik fra BMW!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s