VIDEOTEST: Peugeot 108 bruger smartphone til navi og musik

Peugeot 108 leverer livstilslir og charme, mens den køredynamisk er en triviel størrelse. Samarbejdet med Toyota og Mirrorlink har dog givet den et genialt (i hvert fald på papiret) infotainmentsystem. Et system jeg prøvede ved præsentationen i Paris.

Indvendigt er den kæk og funky. Men ingen Peugeot. Glem alt om i-cockpit. Her er et stort rat og masser af dimsedutter...

Indvendigt er den kæk og funky. Men ingen Peugeot. Glem alt om i-cockpit. Her er et stort rat og masser af dimsedutter, men infotainmentsystemet er ret genialt!

Det går i al sin simpelthed ud på, at skærmen på instrumentbordet spejler skærmen på din mobiltelefon. Ideen er den, at istedet for at installere en kompliceret navigationsenhed eller musiktjeneste i bilen, så bruger du de systemer, du har vænnet dig til på din smartphone. Bilproducenterne slipper for at udvikle komplicerede nye systemer, og brugerne slipper for at skal lære at bruge et nyt system eller tjeneste.

Så ender aller Peugeoter på '08 - fra 108 til 508...

108 er første Peugeot med systemet – og givetvis også den eneste der får det, da det er en Toyota-idé og 108 som bekendt er franskmændenes udgave af Toyota Aygo.

Så hvis du normalt høre din musik direkte fra Spotify, så er det Spotify der popper op på den trykfølsomme skærm i kabinen. Og hvis du normalt navigerer i Google Maps, så er det bare den, du vælger, skal komme op på skærmen.

Eller – sådan burde det være i den perfekte verden. Men nu er verden ikke perfekt, og ideen som er fuldstændig genial på papiret, er desværre blevet mudret af diskussioner om rettigheder og systemadgange.

Den ligner en Peugeot udefra. Indvendigt er der dog dømt rent japaner...

Den ligner en Peugeot udefra. Indvendigt er der dog dømt rent japaner. Men det betyder også, at 108 har fået Aygo genialt tænkte infotainmentsystem.

Systemet i Peugeot 108 hedder Mirrorlink (se mere her: http://www.mirrorlink.com/about-mirrorlink), og det er det samme system som Volkswagen også er begyndt at introducerer i nogle af deres modeller. Men Apple har introduceret deres eget bud på et automobilt infotainmentsystem, der hedder Carplay (se mere her: https://www.apple.com/ios/carplay/), og er udviklet specielt til at hive alle dine favoritfunktioner fra din iPhone op på skærmen i bilen. Derfor er Apple ikke interesseret i, at Mirrorlink kan gøre det samme med iPhone, og derfor fungerer Mirrorlink kun på Android-telefoner eller ældre iPhones som 4 og 4S.

Hvordan den “krig” ender, ved vi ikke. Men ideen om, at du tager brugerfladen fra din telefon og “smider” den op på skærmen i bilen, er kommet for at blive. Du kan se hvordan det fungerer (og hvad der ikke fungerer), via linket til min videotest af Peugeot 108 i Paris herunder.

http://www.bt.dk/biler/tv-saadan-klarer-ny-peugeot-108-testen

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s