LØRDAGSANALYSE: Hva så Fiat? Har I styr på det?

Så er den gal igen. Den italienske rodebutik Fiat famler rundt med forældede modeller og en mildest talt usammenhængende modelstrategi. Godt de købte Chrysler, for eller havde det set sort ud.

Men hvad er der galt med italienerne? Eller nærmere bestemt dem, der med øverste chef Sergio Marchionne i spidsen, styrer Fiat-koncernen? Pengene fosser ud af den europæiske del af butikken, modelprogrammerne hos både Alfa Romeo, Fiat og Lancia har dybe render og trætte poser under øjnene, og det ser ikke umiddelbart ud til at ændre sig.

(Læs den seneste opdatering på Fiats skrøbelige økonomi her: http://www.marketwatch.com/story/fiat-profit-falls-on-weak-europe-latam-sales-2014-07-30?link=MW_home_latest_news)

I 2010 så alt fremragende ud for Fiat, da de introducerede den faceliftede Fiat Punto her på dækket af et italiensk hangaskib, men så gik det fælt ned ad bakke

I 2010 så alt fremragende ud for Fiat, da de introducerede den faceliftede Fiat Punto Evo på dækket af et italiensk hangaskib, men siden er det gået fælt ned ad bakke

Fra fremragende til trafikuheld

I 2007 ramte finanskrisen, og i årene efter stod Fiat i en drømmeposition. De havde et skarpt modelprogram af små biler, og hele Europa tørstede efter at downsize og komme ned i små og økonomiske biler. I 2010 blev Fiat Punto faceliftet, Fiat 500 solgte som fortyndet fadøl til en landskamp (hvilket den til alt held for Fiat  bliver ved med) og en ny Fiat Panda var på trapperne. Fiat havde Europas skarpeste minibilsmodelprogram, og stod stærkt nok til i 2011 at kunne overtage kriseramte amerikanske Chrysler for en slik. Men så gik noget galt, og i dag ligner Fiat groft sagt et trafikuheld før ambulancen ankommer.

Prisen for amerikansk succes

For Fiat-koncernen bløder. Eller den del af den der har italienske rødder, for i USA går det godt, og Chrysler stortrives igen i rollen som den lille men frække af USA’s tre traditionelle bilproducenter. Amerikanerbiler med nye mindre og mere brændstoføkonomiske motorer, og introduktionen af Fiat 500 i USA, har gjort den amerikanske del af forretningen til en guldrandet affære, og i dag kommer 60 pct. af koncernens omsætning fra det Nordamerikanske marked mod 22 pct. fra Europa.

I dag ligner næsten alle nye Fiat-modeller en Fiat 500, men holder det i længden? Er denne her Fiat 500L Living ikke at tage den idé skridtet for langt? Jeg mener - fint med 500 som en slags Mini-brand indenfor Fiat, men i dag ligner Fiat mere end fodnote til Fiat 500 familien.

I dag ligner næsten alle nye Fiat-modeller en Fiat 500, men holder det i længden? Er denne her Fiat 500L Living ikke at tage den idé skridtet for langt? Jeg mener – fint med 500 som en slags Mini-brand indenfor Fiat, men i dag ligner de andre Fiat-modeller mere fodnoter til Fiat 500 familien.

Men til hvilken pris? For som udenforstående virker det som om, at alle ressourcer har været sat ind på at sparke Chrysler i gang, mens den europæiske del af butikken bare har fået lov at sejle i sin egen sø. Fiat er blevet et ”Fiat-500-brand”, hvor kun nye biler der ligner den nuttede lille sag, lader til at nå til produktionsstadiet. Men det er hos Alfa Romeo det står værst til

Alfa Romeo – for lud og koldt vand…

Alfa Romeo modelprogrammet byder på minibilen Mito, den kække Golf-konkurrent Giulietta og juniorsuperbilen Alfa Romeo 4C. Alfa Romeo 159 blev udfaset i 2011, og en afløser lader stadigvæk vente på sig. Den har efter sigende været klar i flere omgange, men hver gang har ledelsen ændret mening. Først var den klar med forhjulstræk, men så besluttede man, at den skulle dele arkitektur med de baghjulstrukne amerikanske Chrysler og Dodge modeller, og ingeniørerne blev sendt tilbage til skrivebordet. Hvad der så gik galt, er en smule uklart, men vi venter stadigvæk på modellen, der efter sigende skal hedde Giulia, og jeg har en fornemmelse af, at Alfa ingeniørerne efterhånden kan fylde en mindre lagerhal med alle de ”næsten-produktionsklare-men-afviste” Giulia modeller.

Alfa Romeo 159 var gudesmuk, men til sidst var den gammel og kunderne sivede, så i 2011 blev den udfaset. Men vi venter stadigvæk på afløseren...

Alfa Romeo 159 var gudesmuk, men til sidst var den gammel og kunderne sivede, så i 2011 blev den udfaset. Men vi venter stadigvæk på afløseren…

Imens ude i den virkelige verden, har Alfa Romeo mistet de sidste Alfa Romeo 159 nyvognskøbere, som i dag er skiftet til Audi eller BMW, og så kan de starte helt forfra med at bygge den kundeskare op, som de fik forærende dengang supersuccesen Alfa Romeo 156 blæste Alfas salgstal op til højder, italienerne kun kan drømme om i dag.

Minibilen MiTo har der været tale om at udfase. Hvorfor? For at pisse den kundeskare i minisegmentet væk, som man netop har opbygget? I så fald vil det være et klassisk Alfa Romeo træk. Ideen skulle være, at rykke Alfa Romeo mere op i markedet, og gøre det mere eksklusivt. Men i virkeligheden har alle prestigekonkurrenterne travlt med at introducerer minibiler – fra Mercedes A-Klasse og Smart til BMWs 1-serie og Audi A1. Så bliv der nu Alfa!

Kæk, charmerende og faktisk også rimeligt velkørende. MiTo har det hele, men Alfa overvejer eftersigende helt at droppe modellen.

Kæk, charmerende og faktisk også rimeligt velkørende. MiTo har det hele, men Alfa overvejer eftersigende helt at droppe modellen.

Alfa Romeo Giulietta havde det hele da den kom frem i 2010. Den lignede en supermodel og pressen var begejstret. Men priserne var høje og kvaliteten ikke som hos de tyske konkurrenter, og det punkterede desværre hurtigt tilløbet til en gentagelse af 156-succesen. Og mens den har leveret masser af teknik til opdateringen af Chryslers og især Dodges modelprogram, så trænger den til en afløser.

Dodge Dart blev introduceret i USA i 2013, og er i virkeligheden bare en kraftigt modificeret Giulietta. Godt for Dodge, men som europæer savner man, at de ressourcer var brugt til at opdaterer Giulietta.

Dodge Dart blev introduceret i USA i 2013, og er i virkeligheden bare en kraftigt modificeret Giulietta. Godt for Dodge, men som europæer savner man, at de ressourcer var brugt til at opdaterer Giulietta.

Både MiTo og Giulietta er nyligt blevet faceliftet, men det er for lidt og for sent. Hvis man ser på hvilken teknologi, der findes i den nye Golf og den faceliftede Polo, så fremstår de som analoge levn i en digital tidsalder, hvor det ikke er nok at have en knap, hvor man kan vælge, hvor hidsig speederresponsen skal være. Der kræves alt fra nødbremsesystemer til skiltegenkendelse, adaptive fartpilot og vejbaneskiftehalløj.

Jeg knuselsker Alfa Romeo (se link: https://dreboldt.wordpress.com/2014/07/19/video-lordagslir-i-alfa-romeo-4c/), og derfor er det ene pine at se, hvad der er blevet af mærket. Jeg er ikke sur, bare skuffet.

Lancia – på vej i graven?

Hos det gamle prestigemærke Lancia, der har leveret en række af fabelagtige nyklassikere, står det ikke meget bedre til. Et mislykket forsøg på at fusionere det med Chrysler har ikke været nogen succes. Ideen var, at man i Europa kunne klistre Lancia-skilte på Chryslers modeller, og ditto på Lancias modeller på de markeder, hvor Chrysler stod stærkt. I bedste faldt en stupid idé, i værste fald en beslutning, der lægger mærket i graven. For udenfor Italien køber kunderne ikke Lancia mere.

Kald den bare Lancia Thema men europæerene narre I ikke. Den store vogn er og bliver en Chrysler 300C med lidt ændret krom og Lanciaskilte, og det er en fattig erstatning for en ægte italiener.

Kald den bare Lancia Thema men europæerene narre I ikke. Den store vogn er og bliver en Chrysler 300C med lidt ændret krom og Lanciaskilte, og det er en fattig erstatning for en ægte italiener.

Sergio Marchionne er ikke helt klar i spyttet omkring hvad der skal ske, men hans tålmodighed kan meget vel være ved at løbe ud, og det er svært at se, hvad Lancia har at bygge videre på. Delta er på vej ud og den lille Ypsilon er efterhånden en ældre størrelse. Resten af modelprogrammet er Chryslermodeller, der ligner de dollergrin de reelt er, som er blevet proppet ned i en lidt for stram italiensk habit, og ærligt talt ikke lader til at bryde sig om det.

I luksusland hos Ferrari og Maserati

Hos de dyre drenge i butikken ser det bedre ud. Ferrari har succes med at begrænse sin produktion og vende tilbage til de tider, hvor mærket havde lange ventelister. Kineserne mere end opvejer faldet i den europæiske efterspørgsel, så alt er fint hos den stejlende hingst, der desværre for Fiat-koncernen kun udgør en lille del af den samlede forretning.

Hos Maserati lider de af noget, der minder en anelse om det vi på vores breddegrader kalder for storhedsvanvid. Men ordet findes øjensynligt ikke på italiensk, og de gæve Maseratifolk taler om at ville sælge over 50.000 biler om året indenfor en overskuelig fremtid. I dag sælger de under 20.000. Vejen til illusionen skal asfalteres med en Jeepbaseret SUV og ”folkevognen” Ghibli. Den første minder lidt for meget om projekt ”lad-os-iklæde-chryslermodeller-lancia-habit” og den anden er charmerende, men ikke noget match for en BMW 5-serie. Så hvis de kan holde sig i omegnen af 20.000 biler om året, tror jeg bare de skal være glade.

De kunne kalde den tjubang istedet, for den er frisk, kæk og trillende ud i store armbevægelser. Men om Maseratikunderne hopper på en Jeep i italiensk habit, er et andet sprøgsmål. Ændringerne skal være gennemgribende, for det er langt fra amerikansk offroadfilosofi til italiensk playboymobil. Meeeeeget langt....

De kunne kalde den tjubang istedet, for den er frisk, kæk og trillende ud i store armbevægelser. Men om Maseratikunderne hopper på en Jeep i italiensk habit, er et andet sprøgsmål. Ændringerne skal være gennemgribende, for det er langt fra amerikansk offroadfilosofi til italiensk playboymobil. Meeeeeget langt….

Fokus tilbage på Europa tak!

Er jeg bare en gammel sur mand med et horn i siden på italienerne? Nej. Faktisk knuselsker jeg Fiat og alt hvad de har leveret igennem årene. Eller – ikke alt. Det er svært sådan rigtigt at holde af en Fiat Ritmo. Men de er modige og driftige bilfolk, og det er der brug for i 2014 og frem.

I virkeligheden ønsker jeg bare, at den gode Sergio Marchionne vender fokus tilbage til Europa, for uden Fiat og alt det den europæiske del af butikken har leveret, ville Chrysler og den Nordamerikanske butik ikke være, hvad den er i dag. Og hvis Nordamerika skal fortsætte med at holde dampen oppe og skruen i vandet, har de brug for de indspark den europæiske del af butikken traditionelt har leveret. Også i fremtiden. Men det kan Europa ikke, hvis det sultes og misligeholdes. Og med udgangspunkt i ovenstående, er det svært at komme til anden konklusion, end at det er præcist hvad der er sket de seneste fire år. Desværre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s