TEST: Audi sætter rekord

Jeg har brændstoftestet mange biler, og den nye Audi A3 Ultra sparker røv. Den sejler direkte ind på rekordlisten som mest økonomiske mellemklassebil nogensinde, kun overgået af minibiler. Jeg er imponeret…

Men først bilen. Volkswagen har længe haft deres særlige Bluemotionmodeller, der er ekstra nøjsomme i deres omgang med de dyre dieseldråber. Nu har Audi introduceret samme koncept i deres modelprogram under betegnelsen Ultra. Modeller der med vægttab og anden gearing, klemmer lidt ekstra kilometer ud af de dyre dieseldråber.

Det lille skilt med Ultra betyder, at denne Audi kører ekstra langt på literen.

Det lille skilt med Ultra betyder, at denne Audi kører ekstra langt på literen.

Helt banalt har den testede Audi A3 Sportback Ultra fået en højere gearing på sjettegearet, så den kører med lavere omdrejninger på landevej og især motorvej. Samtidigt er bilen sænket 1,5 centimeter, og det har nedsat vindmodstanden til glæde for forbruget. Den har også smidt 20 kg dødvægt, og sidst men ikke mindst er den udstyret med særlige letløbsdæk. Resultatet er, at normopgivelsen er faldet fra 26,3 til 30,3 km/l. Altså fire kilometer ekstra pr. liter diesel.

Vi har allerede kørt den almindelige Audi A3 Sportback på vores øko-test-rute Sjælland rundt. Den gik 22,4 km/l ud fra en normopgivelse på 26,3 km/l. Altså den sædvanlige afvigelse på mellem 10 og 20 pct. Så hvis Audis fiflerier virker, som de skal, så skal Ultra-modellen trille i mål på 26,4 km/l.

Sjælland rundt
Vejret er fremragende. Relativt vindstille og termometeret viser 24 grader. Perfekt vejr til en brænd-stoftest på vores små 400 km lange testrute Sjælland rundt. Det står hurtigt klart, at det ændrede sjette gear er en bonus for brændstoføkonomien. Ved motorvejshastigheder ligger omdrejningstælleren stabilt omkring 2.000 o/min. Det er ikke mange, og jo færre omgange motoren snurrer, jo færre forbrændinger i forbrændingskammeret og dermed et lavere forbrug af dieseldråber.

Kun kendere kan se, at det her er en Audi Ultra-model. Øko-fælge, et anderledes sideskørt og en minimal sænkning afslører den.

Kun kendere kan se, at det her er en Audi Ultra-model. Øko-fælge, et anderledes sideskørt og en minimal sænkning afslører den.

På landevej bliver sjettegearet dog lige sejt nok. Kommer bilen under 70 km/t, er den svær at hive op igen uden en nedgearing til femte gear. Men holdes bilen over 75 km/t, kan den bevares i sjette gear, og så er den ifølge kørecomputeren stabilt på 30 km/l. Igennem Næstved, Slagelse og Roskilde stiger forbruget, da bykørsel byder på mange start og stop situationer, og selvom bilen automatisk stopper motoren ved stilstand, så skal den stadigvæk accelereres i op i fart, og det koster.

10 bedste resultater på økotest Sjælland Rundt

Model – (brændstoftype) – EU-norm/mit testresultat

1. Renault Clio ST 1,5 dCi 90 – (D) – 29,4 km/l 28,1 km/l
2.Opel CorsaEcoflex (D) 27,8 km/l 26,9 km/l
3. Audi A3 Sportback 1,6 TDI Ultra (D) 30,3 km/l 26,5 km/l
4. Kia Rio Ecoplus (D) 31,3 km/l 26,3 km/l
5. VW Polo Bluemotion (D) 29,4 km/l 25,6 km/l
6. Audi A3 Sportback (D) 26,3 km/l 22,4 km/l
7. Dacia Sandero 1,5 dCi (D) 27,8 km/l 22,3 km/l
8. Volvo V40 D2 (D) 27,8 km/l 22,3 km/l
9. Mercedes C220 CDI (D) 24,5 km/l 21,7 km/l
10. Toyota Auris (BH) 26,3 km/l 18,9 km/l

Regnskabet gøres op
Tilbage ved udgangspunkter tankes, og regnskabet gøres op. Bilen har præsteret et imponerende lavt forbrug på 26,5 km/l, og det placerer den på tredjepladsen over de biler, der har gjort det bedst på ruten gennem tiderne. Et fremragende resultat, der ligger godt i tråd med forventningerne. Samtidigt er den uden sammenligning den mest økonomiske bil i sin klasse, da alle andre biler i top-7 er mini-biler, og derfor nummeret mindre end A3, der høre hjemme i den lille mellemklasse.

A3 Ultra er økonomisk, og de ekstra km/l giver den et større afgiftsfradrag, så det gør den samtidigt, til den billigste Audi A3.

A3 Ultra er økonomisk, og de ekstra km/l giver den et større afgiftsfradrag, og det gør den til den billigste Audi A3-model.

Men der hvor Audi’en virkeligt imponerer, er i dens måde at tackle sin nyvunde Ultra-øko-status. For mens andre særligt sparsomme udgaver af eksisterende biler tit føles kompromitterede, som om jagten på en bedre brændstoføkonomi har skadet helhedsindtrykket af bilen, så føles A3 Sportback Ultra fuldstændig som den almindelige Sportback 1,6 TDI med 110 hk. Den går bare fire kilometer længere på literen. Den yder det samme, er lige så vaks til 100 km/t, og er stort set umulig at differentiere fra standard A3’eren udefra. Og fordi den kører fire km/l længere, får den et større miljøfradrag, og det betyder, at den til 305.975 kr. faktisk er lidt over 6.000 kr. billigere i indkøb.

FAKTA – Audi A3 Sportback 1,6 TDI Ultra

Pris eksl. lev.: 305.974 kr.
Sikkerhed EuroNCAP:
5 Stjerner (2012)
Mål Længde/højde/bredde: 431/141/179
Køreklar vægt: 1.315 kg
Bagagerum: 380 liter
Motor: R4 turbodiesel på 1.598 cm3
Effekt: 110 hk v. 3.200 o/min
Moment: 250 Nm v. 1.500 o/min
Transmission: 6-trins man.
0-100 km/t på 10,7 sekunder
Topfart: 200 km/t
Forbrug: 30,3 km/l
CO2 udledning: 88 g/km
Årlig ejerafgift: 1.140 kr.

Min artikel er tidligere bragt i BT i august 2014

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s