DRØMMEGARAGEN: Fuldfed SUV TIL 100.000 kr.

Det er decideret forbløffende så langt man kommer for 100.000 kr., hvis der står fuldfed SUV med 4X4 på ønskesedlen. For mens resten af det politisk korrekte kongerige jagter mikrobiler, rasler priserne på SUV’erne ned. Jeg har fundet tre SUV’ere, som jeg gerne ville eje til under 100.000 kr.

Men inden listen spørger du måske hvorfor? Altså hvorfor jeg gerne ville eje en SUV? Det er simpelt nok. De er vanvittigt praktiske, kan komme frem over alt, giver suverænt overblik i trafikken, er sikre og gør mig mere afslappet som chauffør. Især det sidste er vigtigt, for det betyder samtidigt, at jeg i virkeligheden kører relativt langt på literen, selvom bilen på papiret ikke kører så langt. Man gider ikke stresse i de store automobile drog, og man får altid plads i trafikken, hvor de andre mikrobilstrafikanter har en behagelig respekt for de fuldfede SUV’er.

Og ja, jeg ved godt, at de er dyre i vægtafgift og til dels i forsikring. Men køb en 10 år gammel bil til 100.000 kr., der har kostet over 500.000 kr. fra ny, og du har opnået en kæmpe besparelse, der nok kan finansiere lidt brændstof og forsikring de kommende år. Det var baggrunden, og her er så min liste – alle samme fundet på bilen.dk

1:Land-Rover Discovery 4,0 185HK 5d

Den er stor, kommer frem overalt og emmer af britisk charme. Og med V8-motoren, skulle de værste mekaniske fælder være undgået. MODELFOTO

Den er stor, kommer frem overalt og emmer af britisk charme. Og med V8-motoren, skulle de værste mekaniske fælder være undgået. MODELFOTO

HVORFOR: Fordi jeg elsker britiske biler og især den klassiske Land Rover Discovery. Og jeg ved godt, at den ikke nødvendigvis har det bedste ry. Men bilen jeg har fundet, har kun kørt 179.000 km. Og med den store fire liters maskine, er der masser af kilometer tilbage i den. Tror jeg. Er i hvert fald villig til at løbe risikoen, for at komme bag rattet, på en ægte britisk aristokrat, der kan køre fra det meste i terrænet.

 

Kørt km 179.000
Første registrering 1999
Farve Mørkegrøn
Leveringsomkostninger  
Kviknummer 2023383
Pris 99.900

 

2: Jeep Grand Cherokee V8 Limited aut.

V8-motoriseret amerikaner med oceaner af terræntalent. Okay - den er gammel, men den har kant og x-factor så det mere end opvejer dåbsattesten. MODELFOTO

V8-motoriseret amerikaner med oceaner af terræntalent. Okay – den er gammel, men den har kant og x-factor så det mere end opvejer dåbsattesten. MODELFOTO

HVORFOR: Cherokee og Grand Cherokee har stået fadder til den moderne SUV – sammen med Range Rover forstås. Den her model er ikke den mest raffinerede – set udfra et mekanisk synspunkt. Men den har ALT i udstyr, og har ikke kørt voldsomt langt. Den store benzinmotor er tørstig, men kørt stille og roligt, er det ikke så slemt som det lyder.  Og igen – den har kostet 700.000 kr. fra ny, og jeg kan samle den op til 75.000 kr. Så er der både til benzin, reperationer og vægtafgift…

Kørt km 209.000
Første registrering 1997
Farve Gråmetal
Leveringsomkostninger  
Kviknummer 2067343
Pris 75.000

Beskrivelse fra sælger:

Klassisk 4×4. Denne årgang Jeep er fader til den moderne SUV. Limited Editon med LX kabine, aut., fuldaut. klima, fjernb. c.lås, fartpilot, kørecomputer, infocenter, startspærre, auto. nedbl. bakspejl, sædevarme, el indst. forsæder, 4x el-ruder, el-spejle m/varme, cd/radio, armlæn, kopholder, læderindtræk, tågelygter, abs, hvide blink, indfarvede kofanger. Må trække 3.375 kg. Perfekt til at trække båd- eller hestetrailer. Nysynet.

Udstyr

ABS, El ruder, Fartpilot, Klima, Lædersæder, Metal lak

 

3: Toyota Landcruiser HZJ80 4,2 D 4×4 131HK 5d

Den er gammel, den har kørt langt men sådan en cruiser er ikke til at slå ihjel. Okay - den er nok bedre i terræn end på landevej, men skulle jeg køre til Cape Town, ville det her være bilen, jeg ville vælge. MODELFOTO

Den er gammel, den har kørt langt men sådan en cruiser er ikke til at slå ihjel. Okay – den er nok bedre i terræn end på landevej, men skulle jeg køre til Cape Town, ville det her være bilen, jeg ville vælge. MODELFOTO

HVORFOR: Fordi det er den ultimative SUV, der kommer frem, hvor alt andet må vige. Der er en grund til, at alverdens nødhjælps NGO’er køre Land Cruiser. Denne model har så kørt jorden rundt små 10 gange, og det er langt. Men basiskonstruktionen er den mest solide der har ramt et terræntestområde på denne side af en mellemstor bæltetraktor.

 

Kørt km 402.000
Første registrering 1992
Farve Hvid
Leveringsomkostninger  
Kviknummer 2080852
Pris 64.700

 

Sælgers beskrivelse:

Synet 5-2014, Trinbræt, Træk Til 3500 Kg, Rigtig Flot 10 Pers.Landcruiser Til Lav Ejerafgift – SE MERE PÅ AUTOTORVET.DK

Udstyr

Nysynet, Stofindtræk, Alufælge, Anhængertræk, Servostyring, Tagrails, Mørktonede Ruder Bag

 

BOBLERNE

Hvis det ikke skal være V8-motoriseret eller over 4,0 liter, så findes der rigtigt mange fine Land Rover Freelanders, Honda CRV og en enkelt Renault Scenic 4X4. Men nu gik jeg all-in, og så skulle det være de store drenge…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s