WEEKENDLIR: Bentley vs. Grisen

“Nej, nej, nej, nej, nej, nej – ikke nu!” udbryder jeg til kameramanden, da de blå blink på politibilen begynder at rotere. Det har vi slet ikke tid til. Er endelig kommet solidt foran toget, og nu kommer frk. Betjent og sætter en rød slikkepind i hjulet. Det er dårligere timet end en Jens Rohde kronik om EU.

Mens politidamen tjekker papirer, triller toget forbi ude på marken. Arrgghhh...

Mens politidamen tjekker papirer, triller toget forbi ude på marken. Arrgghhh…

Klokken er 10:33, og bilen SKAL være i Rødvig om 9 minutter for at komme først. Der triller regionstoget fra Køge nemlig ind på stationen. Dysten startede klokken 10:10 på Køge station. I samme øjeblik toget kørte fra perronen, røg Bentleyen i gear. Begge med kurs mod Rødvig via Hårlev. Ifølge køreplanen skal toget bruge 32 minutter på turen. Google maps giver bilen en anslået køretid på 34 minutter.
Så vi har travlt. Også uden at skulle udveksle høfligheder med lovens lange arm.

Det er ikke let at komme til at overhale. Og da slet ikke, når man er blændet af modlys.

Det er ikke let at komme til at overhale. Og da slet ikke, når man er blændet af modlys.

Ideen til kapløbet med et tog er planket direkte fra Bentleys egen historie. I januar 1930 kørte Rover en af deres Light Six modeller fra Calais til Cannes hurtigere end det i samtiden så berømte “Blue Train”. Andre havde før forsøgt, men Rover var de første, der lykkedes med at slå toget. Det blå tog var det luksuriøse nattog fra den engelske kanalkyst til den franske riviera. Toget var kendt for sin luksus og aristokratiske klientel, og toget var førstevalget, når den britiske overklasse skulle væk fra London i de kolde og fugtige vintermåneder.

Det er grisen i baggrunden, som jeg skal slå. Og det bliver alt, alt for tæt til sidst.

Det er grisen i baggrunden, som jeg skal slå. Og det bliver alt, alt for tæt til sidst.

Ved en middag på Hotel Carlton i Cannes et par måneder senere sad Woolf Barnato og nogle venner og diskuterede Rovers bedrift. Woolf Barnato var mangemillionær, ejer af Bentley og dedikeret racerkører med tre Le Mans sejre som “Bentley Boy” på sit CV. Han mente ikke, Rovers præstation var så imponerende endda, og han var villig til at vædde 100 pund på, at han kunne køre sin Bentley fra Cannes til London før nattoget nåede den nordfranske kyst i Calais. Som sagt så gjort. Han forlod hotelbaren på Hotel Carlton samtidigt med, at toget kørte fra perronen i Cannes. 22 1/2 time senere trillede han op foran “Dale Bourne’s club” i St. James i London efter at have tilbagelagt de ca. 1.340 km fra Cannes med en gennemsnitsfart på 69,9 km/t. Fire minutter før toget ankom til perronen i Calais. Han vandt væddemålet, men fik efterfølgende bøder af de franske myndigheder, der langt overgik de 100 pund, han vandt. Det vigtige var dog, at han vandt.

Det stolte Bentley logo har ofte før været oppe i mod et tog, og for det meste vundet. Det er lidt af et pres.

Det stolte Bentley logo har ofte før været oppe i mod et tog, og for det meste vundet. Det er lidt af et pres.

Nu har jeg kun bilen i en enkelt dag, så de transkontinentale kapløbsambitioner er udelukket. Men det forhindrer mig ikke i at udtænke en lokal version af kapløbet – pakket ind i en tidløs dansk kombination af lavt ambitionsniveau og dårligt vejr.

Bilen er Bentleys helt nye Bentley GTC V8. Det er den åbne udgave af coupéen Continental GT, der blev lanceret i sin anden generation i januar og som cabriolet i sensommeren. Og nu er der så kommet et eksemplar til Danmark samtidigt med, at den første sne falder. Helt perfekt. Største nyhed i Continental GT er den fire liters V8 motor, der nu komplimenterer den seks liters W12’er. Den har næsten ligeså mange kræfter som W12’eren takket være et par solide turboladere – 500 HK mod 575 HK, og så vejer den mindre. Det sidste klæder en bil, der flirter med 2,5 ton-mærket på badevægten. Snevejret holder kalechen lukket, men med vintersutter og firehjulstræk, er bilen faktisk ikke så tosset i et par centimeters decembersne.

Der spares ikke på de højoktane dråber, når den 575 HK V8'er piskes for at slå toget.

Der spares ikke på de højoktane dråber, når den 575 HK V8’er piskes for at slå toget.

Allerede på vej ud af Køge får toget et solidt forspring. Skal nemlig krydse sporet for at fange hovedvejen sydpå. Med bommene nede kan jeg sidde og nyde V8’erens sagte rumlen, mens toget accelererer frisk mod sin marchhastighed på ca. 90 km/t. Bommene går op, og jeg kan begynde min jagt. Min fordel er, at toget skal stoppe minimum fire gange, inden det når Rødvig – og hvis heldet er på min side, stopper det også et par gange mere ved de små trinbrætter, der supplerer de faste stationer. På første halvdel af turen går alt togets vej. Solen står lavt og lige ind i den lækre Bentleykabine, og samtlige sydsjællandske lastbiler har øjensynligt valgt rute 209 og en marchhastighed på 70 km/t. Godt, at vognen har en 8-trins automatgearkasse og 670 Nm helt fra bunden af omdrejningsskalaen. Så skal den ikke bruge meget mere end 120 meter på at overhale en Nettolastbil. I Hårlev cirka halvvejs er vi lige, og da toget må holde ved Varpelev trinbræt, trækker jeg fra. Kan føle sejrens sødme, da de blå lys sætter kapløbet på pause. Det tager præcis 1 minut og 23 sekunder at forklare betjenten, at jeg repræsenterer motorpressen, og at skattedokumenterne i forhold til testkørslen i den engelsk indregistrerede vogn er i orden. Hun replicerer med et “..og kør nu forsigtigt”. Jeg smiler, selvom jeg har set toget passere i øjenkrogen under seancen. Nu er svælleæderen foran igen.

Sådan! Så kan det lære det. Når at have 10 sekunder til at juble, før toget triller ind på stationen!

Sådan! Så kan det lære det. Når at have 10 sekunder til at juble, før toget triller ind på stationen!

Til alt held snøvler lokoføreren sin tid væk på St. Heddinge Station, mens jeg kun linder på speederen gennem landsbyen Ll. Heddinge. På vej ind i Rødvig er vi helt lige. En længere baneføring og det faktum, at også toget må køre med nedsat hastighed i byen gør udslaget. Bentley’en vinder med små 15 sekunder. Er høj på adrenalin. Bentley: 1 – regionstoget: 0. Det føles helt rigtigt at slå det tog, der gennem hele min barndom bragte mig til og fra skole i Rødvig. Ydmygelsen, hvis jeg havde tabt, havde været ubærlig. Hader virkeligt det tog. Men det føles i virkeligheden endnu bedre at have været Bentleyboy for en dag. Om end noget mere ydmyg og lovlydig end Bernato. Ydmyghed var ikke rigtigt hans stil. Han var en mand, der forstod sig på at leve livet. Han døde i 1948, 53 år gammel. Inden da havde han været artilleriofficer under Første Verdenskrig, jagerpilot under Anden Verdenskrig, og i mellemkrigsårene nåede han ud over sin racerløbskarriere og ejerskabet af Bentley også at spille et par sæsoner førsteklasses kricket for Surrey County Cricket Club.

Pointen med hele historien er naturligvis, at det ALTID er hurtigere at tage sin Bentley end toget.

Pointen med hele historien er naturligvis, at det ALTID er hurtigere at tage sin Bentley end toget.

Historien har tidligere været bragt i Berlingske

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s