WEEKENDsysler: Bliv mokkamester

WEEKENDsysler handler om at mestre en ny disciplin. I denne weekend er det kaffe og kaffebrygning. Jeg elsker kaffe, og drikker det konstant. På arbejdet, derhjemme og selv i flyet. Så jeg har gravet ned i emnet, og her er hvad det er blevet til. Til bilelskere, rejseelskere og kaffeelskere.

Sådan her skal min dag starte, så er vi ligsom i gang...

Sådan her skal min dag starte, så er vi ligsom i gang…

Lugten af friskbrygget kaffe er for de fleste kaffedrikkere, hvad lugten af citrusfrugter er for elefanter. Når først næseborene begynder at dirre, er der ingen vej tilbage. Bag lugten af kaffe gemmer sig dog et hav af varianter, for selv automatkaffen i din lokale svømmehal kan lugte godt, men tre ud af fem gange smager den som var den brygget på savsmuld og brakvand.

Kunsten at brygge den bedste kop kaffe er i virkeligheden ikke nogen kunst, når man først har gjort sig en række grundregler klart. Derudover er det naturligvis individuelt, om man er til hardcore syditaliensk tjæremokka eller til café latte, hvor espressoen nærmest kun er tilsat for at give mælken farve.

Det er de her bønner, der i ristet og kværnet format giver os kaffeelskere vores daglige skud sød mokka...

Det er de her bønner, der i ristet og kværnet format giver os kaffeelskere vores daglige skud sød mokka…

Kaffekending

Det er med kaffe som med vin. Vurderingen af kvaliteten foretages ud fra nogle rimeligt uigennemskuelige kriterier. Overordnet set handler det hele dog om smag. Smagen af kaffen vurderes ud fra hvilket land kaffen er fra, hvor den er dyrket, om kaffen er vasket eller uvasket og på graden af fylde og syrlighed.

De første parametre er for kendere. Det er de færreste, der kan smage om en kaffe er dyrket på en tør sydvendt skråning i de etiopiske bjerge, eller om den er plukket af ivrige caribiske hænder i en fugtig bjergegn på Jamaica. For at gøre det endnu mere kompliceret for den aspirerende kaffekender er nogle færdigkaffer blandingsprodukter med bønner fra flere af verdens kaffedyrkende regioner.

Sådan ser kaffebærrene ud lige efter plukning.

Sådan ser kaffebærrene ud lige efter plukning.

Vurderingskriterier

I hvilket miljø kaffen er dyrket er lidt lettere tilgængeligt. Kaffe dyrket i højlandsområder har som oftest en finere aroma med kraftigere smagsstoffer end lavlandskaffe.

Om kaffen er vasket eller uvasket handler om den måde frugtkødet, der omgiver kaffebønnen, fjernes. Ved den vaskede kaffe lægges bønnerne i blød og kødet gæres af. Mens kødet tørres af ved den uvaskede metode. Uvaskede bønner holder bedre på bærrets sødme, men generelt set anses vaskede bønner for at give den bedste smag.

Fylde og syrlighed er de to parametre det er lettest at vurdere kaffen ud fra, og det er gerne de kriterier vi almindelige kaffedrikkere er omkring, når vi vurderer en kop mokka fra hoften.

Fylde handler helt banalt om den fornemmelse kaffen efterlader i munden, når den forlader koppen på sin vej mod maven. Fylde handler om konsistens. Virker kaffen tyk, tynd eller cremet. Tommelfingerreglen er, at jo tykkere kaffen er, jo kraftigere er smagen. Det forklarer forskellen på en cremet espresso og det tynde brakvand fra svømmehalens automat.

Syrligheden er en lidt sværere størrelse at blive klog på. Syrlighed handler ikke om hvor bitter eller sur kaffen smager, men om indholdet af aromastoffer. Hvor meget smager kaffen af, og er det af jord, vanilje eller enebær. Syrlighed hænger sammen med den friske fornemmelse kaffen efterlader i munden. Vaskede højlandskaffer virker især forfriskende i munden.

 

Jeg er begyndt at fifle med ingefærstykker i min weekendmorgenkaffe. Ved godt det lyder som helligbrøde, men har ingefær nogensinde gjort sig fortjent til en plads ved bordet, så er det altså i kaffen. Ifølge mine smagsløg.

Jeg er begyndt at fifle med ingefærstykker i min weekendmorgenkaffe. Ved godt det lyder som helligbrøde, men har ingefær nogensinde gjort sig fortjent til en plads ved bordet, så er det altså i kaffen. Ifølge mine smagsløg.

Tilberedning

En ting er kaffen, noget helt andet er opbevaring og tilberedelsen. Der er nogle simple regler, der afgør kvaliteten af den kop du brygger, og overholder man dem, er man sikret et højt bundniveau i sin kaffebrygning.

  1. Sørg for at du har de rigtige bønner. Smag dig frem til din favorit, og køb så bønnerne hele.
  2. Opbevar altid dine bønner eller den formalede kaffe rigtigt. Det vil sige i en lufttæt beholder og under køl i enten fryseren eller dit køleskab. Luft og fugt gør kaffebønnerne harske, og det samme bliver kaffen, du brygger på dem. Køb aldrig flere bønner end du kan bruge på fjorten dage, jo ældre bønner jo dårligere bliver kaffen.
  3. Mal din kaffe selv. Køb en kværn og hæld de hele bønner i. Her er det vigtigt du rammer den rigtige konsistens. Groftmalet er til stempelkander, fintmalet til almindelige kaffemaskiner og ekstra fint, hvis du fyrer op i espressomaskinen.
  4. Du skal ALTID bruge friskt og iskoldt vand. Lav ikke kaffe på det vand, der har stået i kogekanden siden i går.
  5. Brug den rette dosering. Det er naturligvis individuelt, hvor kraftig en kaffe du vil have, men de fleste foretrækker omkring 50 gram friskmalet kaffe til en liter vand.
  6. Det er vigtigt vandet har den rette temperatur. Lad det koge og vent 20 sekunder inden du brygger på det. Vandet skal helst være mellem 92 og 96 grader varmt når det rammer kaffen.
  7. Kaffekander er i udgangspunktet opfundet til fortravlede arbejdspladser, hvor kaffe er noget man høvler ned for at holde sig vågen til timevis af ensformigt arbejde. Kaffe bør drikkes friskt og højst have 30 minutter på bagen i en kaffekande. Hvis du lader den stå på maskinen, mens varmepladen holder den lunken, så vil vandet fordampe og kaffen blive harsk.
  8. Til sidst er der rengøringen. Dit kaffebrygningsgrej skal altid være rent inden du går i krig med brygningen. Gamle kafferester og urenheder afgiver alt sammen smag, og den harske bismag sætter kun de færreste mokkaelskere pris på.

 

For nogle er kaffe det eneste, der forhindrer dem i at falde spontant i søvn i løbet af en hård arbejdsdag, for andre handler det om den velbryggede første kop hver morgen, og endelig er der dem, der drikker det som en lækker afslutning på en rigtig god middag. Lige meget hvor og hvornår du nyder din mokka, kan du nu med dine nyvundne kaffekundskaber altid tilberede en optimal kop kaffe til lejligheden.

Og husk, verdens bedste kaffebrygger laver ikke kaffe på kogt vand og Nescafé. Det går kun på kanoturen, hvor spritapparatet er eneste udvej.

Udstyr

Som med alt andet er udstyret også ved kaffebrygning en del af oplevelsen. En stempelkande er oplagt til daglig brug, mens en italiensk trykkogende espressokande, der står direkte på gasblusset lugter mest af kaffe-ekspert. En potent espressomaskine med et utal af håndtag og målemetre på aftvinger også en vis yuppie-respekt, mens en larmende traditionel kaffemaskine lugter lidt for meget af ældrebolig og tør wienerstang. Overvej hvor du passer ind i billedet, og gør kaffebrygning til en oplevelse. Det giver den perfekte kop prikken over i’et.

FAKTA OM KAFFE

  • Verdens dyreste kaffe er Luwak-kaffen. Bønnen har været en tur igennem den indonesiske Luwaks fordøjelsessystem, og det skulle give den en ekstra raffineret smag. Luwaken er et mår-lignende dyr, med en smag for modne kaffebær. Grunden til at kaffen er så dyr, er, at de vilde Luwak’er først skal finde kaffebønnerne og spise dem, og derefter skal kaffeavlerne ud og rode i dyrets ekskrementer for at finde kaffebønnerne igen.
  • Der findes tre typer bønner: Arabica, Robusta og Liberica. Den første er den bedste og mest udbredte med en verdensmarkedsandel på omkring 75 procent. Robusta er mere bitter og rustik og står for 25 procent, men Liberica-bønnen, der dyrkes i Vestafrika er den dårligste og stort set ikke handles på verdensmarkedet.
  • Arabicabønnen stammer fra Etiopien på Afrikas Horn. Her fandt en gedehyrde ifølge myten bønnen og startede en af verdens mest vedholdende drikketrends ved at koge kaffe på den.
  • Navnet kaffe stammer fra navnet på den provins i Etiopen, Kaffa, hvor kaffebusken formodentligt har sin botaniske oprindelse.
  • I Europa blev kaffedrikning udbredt i 1700-tallet, hvor det blev moderne at drikke kaffe på kontinentets kaffesaloner, mens man diskuterede oplysningstidens sprængfarlige politiske ideer. I den vestlige verden er det kun Storbritannien, der ikke rigtigt er hoppet på kaffevognen. Briterne foretrækker stadigvæk en velbrygget kop te.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s