Til verdenspremiere på Mercedes AMG GT

AMG GT er Mercedes bud på en bil, der skal slå den legendariske Porsche 911. Jeg var inviteret til verdenspremieren hos AMG i Affalterbach, og blev blæst bagover af alt fra V8-brølet til bilens vilde og rå design.

Mercedes AMG GT i sit rette element. Så langt nåede jeg dog ikke med den i Tyskland. Desværre...

Mercedes AMG GT i sit rette element. Så langt nåede jeg dog ikke med den i Tyskland. Desværre…

Mercedes har kørt det tunge skyts i stilling. AMG GT er drømmebilen, som skal bringe Mercedes-navnet ny hæder i en ny klasse. Den er mindre en mågevingebilen SLS, der ikke produceres længere, og dens opgave er klart defineret: Erobre de kunder, der normalt ville vælge en Porsche 911.

Derfor er verdenspressen inviteret til AMGs hovedkvarter i den lille by Affalterbach, hvor Mercedes viser bilen for offentligheden for første gang. Vi får lov at se og røre, men ikke kører. Det er i Affalterbach at Mercedes performancemodeller med AMG skilte udvikles og de legendariske AMG-motorer bygges. De potente V8 og V12 motorer er håndsamlede, og til sidst får hver motor monteret et skilt med motorbyggerens navn. Det er ”one man one engine”, og der går flere historier om kunder, der er valgfartet til Affalterbach, for at trygge hånden på den mand, som har samlet lige netop den motor, der ligger under hjelmen på AMG-modellen hjemme i indkørslen.

Hos AMG håndbygges motorerne. Det er en mand til en motor, og han samler den fra A til Z. til sidst får han sin navneplade på motoren.

Hos AMG håndbygges motorerne. Det er en mand til en motor, og han samler den fra A til Z. til sidst får han sin navneplade på motoren.

Men i dag skal det ikke handle om motorer, men om den nye AMG GT. Og så alligevel ikke. For hjertet i den nye sportsvogn er en nyudviklet V8-turbomotor på fire liter. Den er mindre end den 5,5 liters V8’er som ligger i de fleste AMG-modeller, og den nye motor kommer også til at drive den kommende Mercedes C-Klasse AMG. Motoren yder 462 hk i basissetup, mens den i S-udgaven af AMG GT kommer til at yde 510 hk. Nøgletallene for AMG GT bliver derfor 0-100 km/t på 4 sekunder og en topfart på 304 km/t. AMG GTS med 510 hk rammer 100 km/t på 3,8 sekunder, og får en topfart på 310 km/t. Tal der matcher en Porsche 911 Carrera S. Så langt så godt.

Den nye V8'er på en testbænk. En simuleret runde på Nardo-banen gør udstødningssystemet rødglødende. Og det er det naturligvis lavet til...

Den nye V8’er på en testbænk. En simuleret runde på Nardo-banen gør udstødningssystemet rødglødende. Og det er det naturligvis lavet til…

Men det er bilen vi er kommet for at se. Og efter en ekstensiv rundvisning i AMG-troldmændenes hemmelige haller, hvor vi ser alt fra det nye aluminiumschassis til den nye motor på en testbænk, begynder mørket endeligt at falde på, og den store afsløringsceremoni går i gang. Der hænger en stemning af juleaften over Affalterbach denne lune septemberaften, og ligesom juleaften synes tiden uendelig frem til den store pakke kan åbnes, og vi får bilen at se.

Den Røde So der sparkede røv på Spa i 1971 er den første af en lang række af legendariske AMG-modeller de vises frem, før hovedrolleindhaverens design afsløres.

Den Røde So der sparkede røv på Spa i 1971 er den første af en lang række af legendariske AMG-modeller de vises frem, før hovedrolleindhaverens design afsløres.

Først hylder Mercedes historien. Den ene AMG model efter den anden triller forbi. Lige fra stamfaderene ”Den røde so” der slog AMG-navnet fast på Spa-banen tilbage i 1971, til en olmt udseende nyere AMG Black Series. Spændingskurven dirre på bristepunktet. Men når nu Mercedes har verdenspressens opmærksomhed, kan de ikke nære sig for at pudse deres grønne glorie. Lidt som at starte en DAD-koncert med at gøre opmærksom på, at høj musik ikke er godt for hørelsen. Vi står midt blandt de hellige performancehaller, hvor brølet fra en V8’er er designet til at flytte sideskildninger fra den ene til den anden side af issen, og så disker de op med CO2 tal og billeder af en el-dreven Smart. Det opleves mildest talt upassende. Men efter sammenlagt 45 minutters PR-gulvviolin om alt mellem himmel og jord står det klart, at det går godt hos Mercedes, og at de er stolte.

I røg og damp triller Nico Rosberg bilen frem foran den forsamlede internationale motorpresse.

I røg og damp triller Nico Rosberg bilen frem foran den forsamlede internationale motorpresse.

Så. Endeligt er de færdige. I et inferno af røg og damp brøler en V8-maskine til højre for scenen, og en gul AMG GT kommer ud af tågen og stopper på scenen. Ud stiger Nico Rosberg, der fører VM i Formel 1 for Mercedes Formel 1 team. Han udveksler platheder med et medlem af Mercedes-bestyrelsen, mens alle journalister glor på vognen. Glor som GLOR. Der er store øjne hele vejen rundt, og kamerarene går af som mobiltelefoner til en One Direction koncert.

"Undskyld - gider I lige at flytte jer, så vi kan se vognen ordentligt"...

“Undskyld – gider I lige at flytte jer, så vi kan se vognen ordentligt”…

AMG GT ser for vild ud. Det er den første tanke, der flyver gennem hovedet. Smuk, elegant men alligevel rå som en ægte AMG-gadedreng. Mens Aston Martin, Jaguar og Maserati fremstår elegant pudsede, og den klassiske Porsche 911 leverer en tidløs og komtakt charme, så er AMG GT bare rå. Lidt som en Dodge Viper i en kogevasket udgave. Aggressive forlygter, en lang front, en brysk dykkende forrude, brede hofter og den samme lille bagende som SLS havde. Rå, brutal og respektindgydende. Den lever op til AMG-navnet, som altid har stået for noget vildere og mere ukontrolleret galskab end for eksempel M’et hos BMW eller RS-betegnelsen hos Audi. AMG’ere er mere utilpassede. Mere larmende og mere onde. Både visuelt og bag rattet.

AMG GT er rå som friskslagtet og nyhakket tartar. Laaaaaang næse, brede hofter og store luftindtag. Den erobrer tronen som hårdeste nyser i 500 hk klassen fra Jaguar F-Type. I min optik...

AMG GT er rå som friskslagtet og nyhakket tartar. Laaaaaang næse, brede hofter og store luftindtag. Den erobrer tronen som hårdeste nyser i 500 hk klassen fra Jaguar F-Type. I min optik…

Dømt på nøgletal og design er Mercedes sluppet uhyggeligt godt fra AMG GT. Den leverer en anderledes pakke til kunden, der er i markedet for en to-personers sportsvogn med omkring 500 hk.

Kabinen er intim, oser af kvalitet og krammer om dig som en sportsvognskabine skal gøre.

Kabinen er intim, oser af kvalitet og krammer om dig som en sportsvognskabine skal gøre.

Vi kender ikke prisen endnu, men gætter på, at en standard AMG GT lander på omkring 2,2 millioner, og en GTS sniger sig lige over 2,5 mio. kr. Men det er gæt baseret på hvad en tilsvarende 911’er koster. Vi ved heller ikke hvordan den kører, og finder først ud af det i starten af 2015, når bilen lander i Danmark.

Giv mig en enkelt linje, der ikke giver bilen attitude. Nej vel - den er bare godt gammeldags vellykket.

Giv mig en enkelt linje, der ikke giver bilen attitude. Nej vel – den er bare godt gammeldags vellykket.

Men baseret på vores oplevelser med SLS og andre AMG modeller, forventer vi kontrollerbart drama. Det vil sige masser af lyd og klassiske skarpe baghjulstrækdyder som skarp indstyring, kontrolerbar overstyring og masser af vejgreb ud af svingene. Men med et farligt glimt i øjet og en stemme der hvisker dig i øret, at det her er farligt, og passer du ikke på og respekterer dine egne evner, så slår bilen dig ihjel. Det er det budskab AMG-modeller normalt sender (hvis vi ser bort fra de fesne 45-modeller med fire cylindre), og i kombinationen mellem bilens design, dens lyd og smilet på Rosbergs ansigt da han steg ud, tillader vi os at forvente det samme af AMG GT. En forventning der får os til at glæde os til at køre bilen, som purken der har fået en crossmaskine i julegave, og nu bare venter på at det bliver lyst, så han kan komme ud og give den gas.

FAKTA Mercedes AMG GT/AMG GTS

Motor: V8 biturbo på 3.982 cm3

Ydelse:            462 hk v. 6000o/min / 510 hk v. 6.250 o/min

Moment:         600 Nm v. 1.600 o/min / 650 Nm v. 1.750 o/min

Forbrug:         10,8/10,6 km/l

CO2 udledning:         216/219 g/km

Vægt:  1.540/1.570 kg

0-100 km/t:   4,0/3,8 sekunder

Topfart:          304/310 km/t

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s