WEB-TV: Supercoupe fra Mercedes

Er den smuk? Ikke rigtigt. Er den hurtig? Ja – men det føles ikke sådan. Alligevel er Mercedes S Coupe noget af det mest imponerende, jeg har prøvet længe. For teknisk er den så ubegribeligt gennemført, at intet på landevejen matcher den lige nu. (følg link til web-tv indslag nederst)

Den er ikke videre køn, men under dens imposante ydre gemmer sig mere teknik og lir end du finder i en Apple Superstore...

Den er ikke videre køn, men under dens imposante ydre gemmer sig mere teknik og lir end du finder i en Apple Superstore…

Mercedes S Coupe er baseret på Mercedes S-Klasse. Akselafstanden er forkortet, bagdørene sparet væk, og så har den fået den mere elegante coupeform med faldende taglinje bagtil. Den er ikke smuk som en Bentley eller elegant som Aston Martin. Den er heller ikke grim, bare germansk stilren som en Hugo Boss jakkesæt. I orden, godkendt og uden at sætte en fod forkert. De 46 Swarovski-krystaller i hver forlygte læner sig dog op af dårlig smag, da de ikke som sådan gør noget for lysoplevelsen. De er der bare for at tækkes oligarker og folk fra mellemøsten med egen oliebrønd. Altså de kommende kernekunder. Men de fortæller samtidigt historien om en bil, hvor intet er umuligt. Hvor kun det bedste er godt nok, og hvor man er længe ud over basis-behovstilfredstillelse og langt ude på luksusoverdrevet.

Mercedes S Coupe er kønnest skråt bagfra, hvor coupelinjerne rigtigt kommer til sin ret, og man ikke kan se krystallerne i forlygterne...

Mercedes S Coupe er kønnest skråt bagfra, hvor coupelinjerne rigtigt kommer til sin ret, og man ikke kan se krystallerne i forlygterne…

Den har ALT i udstyr. Som i alt hvad du kan finde på – og så lidt mere. Den er dybest set hvad der sker, når man giver en hær af germanske ingeniører frit spil, til at komme op med det bedste af det bedste. Uden at de skal tænke på budget og omkostningsniveau.

Fronten er måske for imposant - men den har masser af monumental Mercedes-troværdighed. Den er den bedste på den tekniske front, og det ved den godt.

Fronten er måske for imposant – men den har masser af monumental Mercedes-troværdighed. Den er den bedste på den tekniske front, og det ved den godt.

Priserne starter da også på omkring 2,5 millioner, og testbilen har udstyr nok til at passerer 3,4 mio. kr. Det er en S500 4Matic med hele listen af grej – fra Baumeisteranlægget til 163.000 kr. til AMG-line pakken.

Nattens konge. Den ser godt ud både nat og dag, men den har en aura af coolness over sig i mørke, der hæver den over det meste man møder på en dansk landevej.

Nattens konge. Den ser godt ud både nat og dag, men den har en aura af coolness over sig i mørke, der hæver den over det meste man møder på en dansk landevej.

Jeg kunne blive ved, for Mercedes S Coupe har masser at byde på. Men se mit videoindslag til Berlingske om bilen, og få hele historien om S Coupe i levende billeder her:

http://www.b.dk/tech/blaest-bagover-af-million-mercedes

Enjoy!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s