DRØMMEGARAGEN: Alfa Romeo til under 100.000 kr.

Siger du italiensk passion på økonomiklasse (altså til under 100.000 kr.) siger du samtidigt Alfa Romeo. Det er biler der oser af følelser og forførelse, så i dag har jeg den sorgløse drømmehat på, og kommer med min top tre over Alfa Romeo’er til under 100.000 kr. – allesammen fundet på bilen.dk

Sådan en GTV 1750 fra 1970 må være noget af det smukkeste Alfa Romeo nogensinde har produceret. Desværre koster den over 150.000 kr., så det er udenfor min liga i denne uges drømmegarage. Desværre. Men det er biler som denne, der har grundlagt Alfas ry som den passionerede bilnørds favoritmærke.

Sådan en GTV 1750 fra 1970 må være noget af det smukkeste Alfa Romeo nogensinde har produceret. Desværre koster den over 150.000 kr., så det er udenfor min liga i denne uges drømmegarage. Desværre. Men det er biler som denne, der har grundlagt Alfas ry som den passionerede bilnørds favoritmærke.

For Alfa Romeo er gjort af samme stof som drømme. Det er gudesmukke designs og fremragende køreegenskaber. De oser af ”la dolce vita” – det søde liv i støvlelandet med fremragende mad, silkebløde vine og eminente bjergveje så langt øjet rækker. Alfa Romeo er dog også vejen til din mekanikers hjerte, for guderne skal vide, at Alfa Romeo har været kendt for meget men aldrig for deres gode kvalitet. Men som sagt – på med drømmehatten og bekymringerne gemmer vi til en anden dag…

Kantet 80'er design far Italien, når det er allerbedst. Alfa Romeo 75 er feeed, og man kan nærmest se på bilen, at vægtfordelingen er perfekt mellem for- og bag-aksel.

Kantet 80’er design far Italien, når det er allerbedst. Alfa Romeo 75 er feeed, og man kan nærmest se på bilen, at vægtfordelingen er perfekt mellem for- og bag-aksel. MODELFOTO

  1. Alfa Romeo 75 2,5 V6 fra 1988

Ved det godt. Denne her vogn er den direkte billet til økonomisk ruin. Men den er samtidigt ubeskriveligt fed. Kantet design og Alfa-dyder i lange baner. Den var en af de sidste biler Alfa Romeo udviklede, inden Fiat overtog mærket, og den sidste baghjulstrækker. Det betyder, at den er fra før ordet ”kompromis” fandt vej ind i det alfaske sprogunivers. Den har perfekt vægtfordeling mellem for- og bag-aksel takket være dens transaksel-layout. Det betyder, at motoren ligger foran, men den fem-trins gearkasse er placeret agterude ved de trækkende hjul. Bilen oser af kompromisløshed tilsat en sjat vanvid. Tag kontakten til el-ruderne foran. De sidder naturligvis i loftet! Det er den slags logik – eller mangel på samme, der gør Alfa Romeo så forbandet elskværdigt et mærke. Og i det lys er 30.000 kr. jo ingenting…

SÆLGERS BESKRIVELSE

Kørt km  
Første registrering 1987
Farve Rød
Leveringsomkostninger  
Kviknummer 1610098
Pris 29.800

Beskrivelse

Udstyr servo, el-ruder, el-spejle, c.lås, airbag, træk, 17″ alu., CD/radio, lev 2200kr,

Udstyr

Airbags, El ruder, Anhængertræk

Sylespidst design og masser af Alfa-attitude. Kan egentligt bedre lide den lukkede GTV-udgave, men de er mærkværdigvist dyrere end de åbne Spiders. MODELFOTO

Sylespidst design og masser af Alfa-attitude. Kan egentligt bedre lide den lukkede GTV-udgave, men de er mærkværdigvist dyrere end de åbne Spiders. MODELFOTO

  1. Alfa Romeo Spider 2,0 TS 16V fra 1998

Det sylespidse design og bilens køreegenskaber er grund nok i sig selv til, at den er danset ind på listen. Den er en kompromisløs to-personers sportscabriolet, og den 149 hk to-liters maskine spinder serenader, så jeg bliver våd i automobiltrussen. Modellen fandtes også i en V6-udgave, men den blev meget næsetung og chassiset tacklede ikke kræfterne så elegant som den to-liters. Bilen her er skarpt prissat – de fleste koster over 100.000 kr., og så er den grøn med sort læderindtræk, hvilket altid har været en af mine favoritkombinationer.

Og jeg ved godt, at jeg talte imod cabrioletkonceptet, da jeg fravalgte Porsche Boxster i min Porsche drømmegarage. Ville også hellere have en GTV coupe end en Spider, men sådan en fræk sag fandt jeg ikke til under 100.000 kr. Så det blev til en Spider.

SÆLGERS BESKRIVELSE

Kørt km 144.000
Første registrering 1998
Farve Grøn (metal)
Leveringsomkostninger  
Kviknummer 2109517
Pris 89.800

Beskrivelse

17″ alufælge, airc., c.lås, startspærre, el-ruder, el-spejle, cd/radio, læderindtræk, læderrat, tågelygter, airbag, abs, servo, hvide blink, indfarvede kofangere, lev. nysynet

Udstyr

ABS, Airbags, Aircondition, El ruder, Lædersæder, Metal lak

 

Sådan ser det ud når begreberne sexet og stationcar fusioneres: Alfa Romeo 156 Sportswagon. Modelfoto

Sådan ser det ud når begreberne sexet og stationcar fusioneres: Alfa Romeo 156 Sportswagon. Modelfoto

  1. Alfa Romeo 156 Sportswagon 2,0 JTS 165 hk fra 2003

Jeg ved godt, at stationcar ikke lugter af passion. Men jeg mener faktisk helt oprigtigt, at Alfa Romeo 156 er pænere som stationcar end som sedan. Så det er min passion og ikke familiefaderen, der har lokket mig ombord i stationcarkonceptet.

Og hvorfor så en 156? Fordi den var kæmpestor for Alfa Romeo, fordi den var kæmpestor hos mig da jeg var teenager og fordi den stadigvæk ser brandgodt ud. Og en årgang 2003 er en af de senere og dermed fra efter faceliftet samme år. Den ser måske marginalt mere kønsløs ud forfra end originalen, men en post-facelift version er ALTID bedre mekanisk og teknisk, og når vi taler Alfa Romeo, er det værd at tage med. Okay – faceliftet betød et farvel til twinsparkmaskinen, men den nye 2 liters motor ydede 165 hk i stedet for 155, så det lever jeg med. Og så er 60.000 kr. en slik for en 10 år gammel bil der flirtede med de 400.000 kr. som ny. 0-100 km/t tager marginalt over 8 sekunder og topfarten er over 220 km/t. Det er da passion i familieformat!

 

SÆLGERS BESKRIVELSE:

Kørt km 148.000
Første registrering 2003
Farve Sort (metal)
Leveringsomkostninger  
Kviknummer 2075257
Pris 59.800

Beskrivelse

2-zoners klimaanlæg, CD / radio, El-bagrude, El-rudehejs bag, El-rudehejs for, Fartpilot, Centrallås, Kørecomputer, 17″ Alufælge, Aftageligt anhængertræk, Tonede ruder, Tågelygter, Højdejusterbart forsæde, Ikke ryger, Justerbart rat, Læderrat, ABS, Airbag, Isofix, Startspærre, Ny tandrem, Sænket undervogn, varme i sæder

Udstyr

ABS, Airbags, Fartpilot, Isofix, Anhængertræk, Metal lak

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s