FØRSTE TEST: Ny Ford Focus gør mig slask plask…

BILTEST: Faceliftet Ford Focus kører tilbage i rollen som førsteelsker til den køreegenskabsliderlige bilkøber i Golf-klassen. Læg dertil at den er blevet smukkere, simplere og skarpere, og den ligner en vinder. I min optik.

Fronten er simplere. Mere elegant. Kombineret med nye motorer og interiør, har den adresseret alle de punkter jeg har haft det svært med ved forgængeren.

Fronten er simplere. Mere elegant. Kombineret med nye motorer og interiør, har den adresseret alle de punkter jeg har haft det svært med ved forgængeren.

Solen skinner, og mens det meste af Malaga er ved at vågne fra deres siestasøvn, forlader jeg lufthavnen i en pseudo-lilla (Ford kalder den ”Deep Impact Blue”, men det er PR-ævl for ”shit – den ser jo i virkeligheden lilla ud…”) Ford Focus 1,5 Ecoboost 182 hk Titanium. Den føles årevågen og reagerer på mit mindste input. Både styrtøj og speederrespons føles som når konkurrenterne sættes i sportmode (hos dem der har køreindstillingsmuligheder). Hos Ford opererer man ikke med et hav af indstillingsmuligheder. Der er bilen køredynamisk skarp direkte fra samlebåndet. Vil du have den slap, må du vente til du kan købe en brugt Focus med +200.000 kilometer på samvittigheden.

Sydspanske bjergveje fra den ene lille pittoreske landsby til den næste. Focus er på hjemmebane med de mange sving, og den 1,5 liters ecoboostmaskine på 182 hk gør det fabelagtigt!

Sydspanske bjergveje fra den ene lille pittoreske landsby til den næste. Focus er på hjemmebane med de mange sving, og den 1,5 liters ecoboostmaskine på 182 hk gør det fabelagtigt!

Første etape af testruten byder på flere hårnåle end en gennemsnitslig bjergetape i touren. Og Focus soler sig. Styringen er gjort endnu skarpere i forbindelse med faceliftet, og den æder sig ind i kurverne, som en kat der skifter retning i et lammeuldstæppe. Det er ikke brutalt som i en knivskarp GTI, men imponerende for en familiebil. Motoren leverer shitloads af punch, og det kalder på en solid mængde respekt, at Fords motoringeniører har lokket 182 ponyer ud af en firecylindret 1,5 liters turbomotor. Motoren er en videreudvikling af den 182 hk 1,6 liters turbomaskine fra før faceliftet, men den er kogevasket 0,1 liter ned til ære for det kinesiske afgiftssystem. Ford Focus er verdens mest solgte bil, og sælges også i Kina, og der lander man i en markant dyrere afgiftskategori, hvis man har den frækhed at have en motorvolumen på over 1,5 liter. Så til ære for neserne er motoren skrumpet. Men jeg klager ikke. Den er blevet mere nøjsom, lever op til Euro 6 normen og leverer samme ydelse.

I profil ligner Focus sig selv, men også bagenden er gjort renere og mere simpel at se på. Det har overordnet gjort den nye Focus mere elegant og mindre "rodet" at beskue.

I profil ligner Focus sig selv, men også bagenden er gjort renere og mere simpel at se på. Det har overordnet gjort den nye Focus mere elegant og mindre “rodet” at beskue.

Testbilen rammer 100 km/t på 8,6 sekunder og topfarten er 224 km/t. Det er mere end rigeligt for den gennemsnitslige familiebilsbilist. I virkeligheden er udgaven med den punchy 3-cylindrede ecoboostmotor på 125 hk nok. Men min indre automobilteenager kender ikke til ”nok” power, og den nye 1,5 liters maskine virker bare mere rigtig. Kunne også leve med 1,5 litersudgaven der yder 150 hk. Men skal det være, så lad det være. Og det skal det. Og når vi er ved benzinmotorerne, så har Ford (i hvert fald på det danske marked) medlidenhedsdræbt den gamle 1,6 liters benzinmotor uden turbo, der leverede tarvelige 115 hk. Så mindste benzinfocus er en 1,0 ecoboost på 100 hk. På dieselsiden overlever de gamle 1,6 TDCi- motorer lidt endnu, men i marts 2015 erstattes de også af en modificeret 1,5 liters udgave af 1,6 TDCi motoren (jep – det er igen neserne der er på spil). Den går længere på literen og kommer med enten 90, 95 eller 120 hk. Læg dertil en 2 liters diesel på 150 hk til den trailertrækkende Focusejer, og motorprogrammet er fuldendt. Senere kommer Focus ST både som diesel og benzin med hhv. 182 hk og 252 hk – de bliver mere rå og skarpere, men samtidigt også markant mindre komfortable. Altså entusiastvalgene. Men tilbage til testbilen.

Havde fornøjelsen af at sludre med en dansker der er højt placeret i Ford organisationen. Han arbejder pt. på lanceringen af den nye Focus ST, der lander i starten af 2015, og bare vi talte om den, smilte han. Glæder mig - som i GLÆDER mig!

Havde fornøjelsen af at sludre med en dansker, der er højt placeret i Ford organisationen. Han arbejder pt. på lanceringen af den nye Focus ST som blev vist første gang i Goodwood i sommer. Den lander i starten af 2015, og bare vi talte om den, smilte han. Glæder mig – som i GLÆDER mig!

Anden etape af testruten byder på flere sving. Men de er blødere og jeg kommer forbi både motor- og lande-vej. Her er den også blevet mere raffineret. Ford har forstærket udvalgte dele af chassiset, og det giver skarpere reaktioner og en klare fornemmelse af vognen. Sammen med det skarpere styretøj er Focus tilbage i rollen som den skarpeste vogn i Golf-klassen – når det handler om køredynamik og involverende køreoplevelser. Men det er ikke kun køredynamikken, der er slebet endnu skarpere. En bedre lydisolering og ændrede luftstrømme omkring karossen har sænket lydniveauet i kabinen, og nye bøsninger i affjedringen har hævet komfortniveauet. Alt i alt har Ford fedtet for alle de områder, man som køreentusiast gerne vil have der er kælet for. Læg de 182 villige turboheste oveni, og Focus er en vinder i min bog.

Den gamle Ford Focus som blev introduceret i 2011, havde slet ikke samme visuelle elegance som den nye faceliftede model. Der var simpelthen for mange forvirrende streger på fronten.

Den gamle Ford Focus som blev introduceret i 2011, havde slet ikke samme visuelle elegance som den nye faceliftede model. Der var simpelthen for mange forvirrende streger på fronten.

Men selv vindere kan ligne noget der er løgn. Bare tænk på Joachim B. Olesen før han fik kontaktlinser (har selv haft briller, og så må man gerne kyle med sten…). Og den gamle Ford Focus lignede en vogn tegnet af en designer, der ikke vidste hvornår nok var nok. Den havde for mange forvirrende streger og kurver, og var en hån mod Focusnavnet, som blev introduceret med den æstetisk rene første Focus tilbage i 1998.

I forbindelse med faceliftet er designet dog blevet renset for overfloden. Focus har fået det nye sekskantede Ford-gab og et par kælent tilbagestrøgne forlygter. Den ser hamrende skarp ud. Bagpå er den også blevet strammet op med færre linjer, og overordnet set er min indre automobilæstet i den grad besnæret af faceliftet.

Simpelt og med en stor touchscreen på midterkonsollen. Det nye Focus interiør er endeligt på niveau med konkurrenternes.

Simpelt og med en stor touchscreen på midterkonsollen. Det nye Focus interiør er endeligt på niveau med konkurrenternes.

Også indvendigt har Ford gennemgået kabinen efter filosofien ”less is more”. Færre knapper og en ny 8 tommer touchscreen har ryddet op i hvad der før faceliftet lignede keyboardet fra en Nokia 9100 fra 1998.

Prisen starter ved 210.000 kr., når bilen lander hos de danske forhandlere til november. Det er helt igennem i orden for en 1,0 Ecoboost med 100 hk i Trendudstyrsversionen. Den har både læderrat, el-ruder og aircondition, og mangler ikke som sådan noget. Testbilen med Titaniumudstyr og 182 hk topper prislisten af de 5-dørsmodeller til 302.340 kr. Stationcarudgaven koster i de fleste motorvarianter 10.000 kr. mere, mens springet fra Trend til Titanium i de fleste tilfælde er 26.600 kr.

Hatchbacken er elegant og stationcarudgaven der i gennemsnit koster omkring 10.000 kr. ekstra er både elegant og funktionel.

Hatchbacken er elegant og stationcarudgaven der i gennemsnit koster omkring 10.000 kr. ekstra er både elegant og funktionel.

Mens solen går ned, bilen er parkeret og en andalusisk mikrobryg-øl fjerner støvet fra ganen, er det tid til refleksion. Den faceliftede Ford Focus gør det for mig. Den gør mig slask plask i automobiltrussen, fordi den er smuk, skarp og leverer kilometervis af decideret køreunderholdning i en bil, der i princippet bare er en gennemsnitslig familiebil lavet til at flytte børn, Bilkavarer og pendlere fra A til B. Men Ford vil mere. De kalder det deres DNA. At det SKAL være en fornøjelse at køre en Ford. Det var det også i den gamle Focus – bare man ikke var tvunget til at se på den. Den faceliftede er både en fryd for øjet og for min indre køreentusiast. Leveret til priser der får en Golf til at fremstå dyr. Jeg tror Ford har lavet en klassevinder med den nye Focus. I hvertfald hvis målgruppen ligner mig, og hellere vil have det sjovt mens jeg kører, end godte mig over, at bilen har 5 års garanti eller mere bagageplads end konkurrenterne…

Støjniveauet er sænket med bedre isolering - kombineret med bedre motorer, bedre køreegenskaber og et smukkere ydre, kører Focus tilbage i rollen som førsteelsker i Golf-klassen.

Støjniveauet er sænket med bedre isolering – kombineret med bedre motorer, bedre køreegenskaber og et smukkere ydre, kører Focus tilbage i rollen som førsteelsker i Golf-klassen.

Specifikationer: Ford 1,5 Ecoboost 182 hk Titanium

Pris: 302.340 kr. (Focus fås fra 209.980 kr.)

Sikkerhed Euro NCAP: 5 stjerner (2011)

Mål (L/B/H): 436/182/148 cm

Bagagerum: 363 liter

Køreklarvægt/last: 1.325/575 kg

Anhængervægt u/m bremser: 660/15.00 kg

Motor: R4 turbobenzin på 1.499 cm3

Ydelse: 182 hk v. 6.000 o/min

Moment: 240 Nm v. 2.400 o/min.

0-100 km/t: 8,6 sekunder

Topfart: 224 km/t

Forbrug: 18,5 km/l

CO2 udledning: 127 g/km

Årlig ejerafgift: 1.120 kr.

Garanti (mek/lak/rust): 2/3/12 år

Hvor: Malaga, Sydspanien

Vejr: 28 grader og solskin

Introduktion: November 2014

 

One thought on “FØRSTE TEST: Ny Ford Focus gør mig slask plask…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s