Hyundai i10 vandt – men jeg elsker stadig Twingo

Årets Bedste Mikrobil 2014 er fundet. Jeg var med, og selvom vinderen Hyundai i10 objektivt set er en fremragende bil, havde jeg Renault Twingo øverst på min stemmeliste…

Berlingske Medias "Årets Bedste Mikrobil 2014" blev Hyundai i10.

Berlingske Medias “Årets Bedste Mikrobil 2014” blev Hyundai i10.

Læsere af bloggen vil vide, at jeg er svinsk begejstret for den nye Renualt Twingo. Den er charmerende, velkørende, praktisk og befriende anderledes – uden at være kontrær. Kombineret med en skarp pris, er det svært ikke at falde i svime over vognen.

Men nogle gange skal man passe på med stormfulde forelskelser. For efter ganske kort tid falmer den, og den virkelige heks stikker hovedet frem. Al min begejstring var baseret på de 5-6 timer jeg fik i selskab med bilen på pressepræsentationsturen til Nantes. Men til Berlingske Medias afstemning om Årets Bedste Mikrobil 2014, fik jeg længere tid i selskab med vognen, og det skulle blive spændende, om min opfattelse ville ændre sig.

Den ser funky og anderledes ud, og den minder heller ikke om noget andet du får i mikroklassen.

Den ser funky og anderledes ud, og den minder heller ikke om noget andet du får i mikroklassen.

Sidste år stemte mine kollegaer på Berlingske og jeg – hjulpet af et par læsere – på Volkswagen Up som Årets Bedste Mikrobil, men i 2014 var Up oppe imod et nyt stærkt felt bestående af Hyundai i10, Peugeot 108 (og med den Toyota Aygo og Citroën C1) og Renault Twingo.

Efter en dags intensive testkørsler, var jeg dog stadigvæk forelsket i Twingo. Så den fik topkarakteren 8 point for alle de dyder jeg skrev i min indledende anmeldelse her: https://kuffertogkoerehandsker.dk/2014/08/30/baghjulstraek-og-haekmotor-til-under-100-klik/.

På andenpladsen havde jeg Hyundai i10, som fik 6 point. Objektivt set en mere fornuftig bil, med mere plads og længere garanti, men uden Twingoens charme og køreegenskaber.

Sidste års vinder af Årets Bedste Mikrobil blev VW Up med trillingesøskende. I år bestemmer du, hvem den skal udfordres af i finalen!

Sidste års vinder af Årets Bedste Mikrobil blev VW Up med trillingesøskende. I år blev det kun til en tredjeplads. 

På tredjepladsen placerede jeg Volkswagen Up (med sine søstre Seat Mii og Skoda Citigo), der på trods af sin fine kabinekvalitet i min optik ikke leverer samme charme og værdi for pengene som henholdsvis Twingo og i10.

Den ligner en Peugeot udefra. Indvendigt er der dog dømt rent japaner...

Den ligner en Peugeot udefra. Indvendigt er der dog dømt rent japaner i 108, der mest af alt bare er et kraftigt facelift af 107.

Til sidst kom den arme Peugeot 108, der på trods af en masse forbedringer over 107 og en kun ydmyg prisstigning, simpelthen er sejlet agterud af resten af feltet. Den kan virke charmerende rent visuelt, men teknisk er den uraffineret og grovkornet i det her selskab, og kun motorvarianten med 1,2 liters motor og 82 hk, bør have nogens interesse.

Kabinen er nuttet og funktionel, men min indre automobilnørd savner en analog omdrejningstæller.

Kabinen i TWINGO er nuttet og funktionel, men min indre automobilnørd savner en analog omdrejningstæller.

Således min pointgivning. De tre læserdommere var enige med mig i Twingo som feltets vinder, men havde også i10 som stærk medbejler. Mine gode kollegaer derimod havde den fornuftige monokel på, og stemte på i10 som vinder og havde Up før Twingo. Det betød, at i10 vandt titlen som Berlingske Medias Årets Bedste Mikrobil 2014 foran Twingo, Up og med 108 som nummer chok.

Læs om afstemningen her: http://bilen.dk/bilnyheder/2014/09/aarets-bedste-mikro/

Efter afstemningen skulle bilerne afleveres, men jeg sneg mig til en forlænget weekend med Twingo. Og ved I hvad, jeg er stadigvæk forelsket. Den får folk til at vende sig om på gaden, og dens hækmotordynamik gør mig gladere på landevejen end de kønsløse forhjulstrækkere. Kunne stadigvæk godt bruge et mere frimodigt ESC-system, der lod mig lade bilen slå med halen. Men den 70 hk Renaultmotor spinder som en mis, og selvom jeg kørte bilen friskt over de 350 km jeg havde den, lå forbruget på et godkendt 17,3 km/l. Kabinestøj er der ikke meget af takket være hækmotordesignet, der lader lyden forsvinde bagud. Og det fladbundede bagagerum uden læssekant, gør bilen mere praktisk anvendelig på bagagefronten, end nogen af konkurrenterne.

Bagagerumsbunden er høj, men rummet er dybere, så pladsen er lige så god som i resten af klassen.

Bagagerumsbunden er høj, men rummet er dybere, så pladsen er lige så god som i resten af klassen.

Havde automobilanmeldelser været en objektiv videnskab, ville i10 givetvis være udnævnt som vinder, uden nogen af os havde behøvet kører en meter. Men det er med biler som med musik og mad. Der er både nogle kvalitative og kvantitative parametre, og det er de første, der gør udslaget for, hvordan en bil vurderes. For er den rummelig, billig og køre langt på literen, så er den godt på vej til den kvantitative sejr.

Men hvad med fornemmelsen for køredynamik eller design? Her kan smag og behag være forskellig. Læg dertil anmeldernes varierende kropsbygning og forskellige preferancer, og det bliver endnu sværere, at tale om en god versus en dårlig bil. Derfor er vi som bilanmeldere heller ikke altid entydigt enige, når vi bedømmer en bil. Men lægger vi samtidigt vores præmisser ud for vores bedømmelse, så har læserne en mulighed for at se, hvad det er for kriterier, vi baserer vores valg på.

Med lidt god vilje ses den visuelle inspiration fra både Renualt 5 og Renault 4CV. Men Twingo er sin egen, og den leverer charme i et omfang de andre mikrobiler får svært ved at matche. I min optik.

Med lidt god vilje ses den visuelle inspiration fra både Renualt 5 og Renault 4CV. Men Twingo er sin egen, og den leverer charme i et omfang de andre mikrobiler får svært ved at matche. I min optik.

Jeg er begejstret for alle de banale kvantitative ting, men her er Twingo også med helt fremme. Derudover elsker jeg en bil, der visuelt taler til følelserne. En bil der vil andet og mere, end bare ikke træde nogen over tæerne. Og her adskiller Twingo sig fra i10. For mens Twingo er visuelt larmende som et letpåklædt karnival, så ligner i10 en bil, der er designet som et venteværelse hos lægen. Stillig og komfortabel, men uden det mindste indslag, som kan få nogen til at føle ubehag. Der skal nok være folk der mener, at Twingo er grim som arvesynden. Men der er også dem (og det er bl.a. dem der stopper op på gaden og glor) som finder Twingo afvæbnende charmerende, og heller have en entusiastisk fangruppe på 10.000 der elsker dig, end 100.000 der i hvert fald ikke synes du er grim. I min optik.

Så selvom vi endte med Hyundai i10 som Årets Bedste Mikrobil 2014 (fortjent efter demokratiet har talt), så er det altså Twingo mit hjerte banker for. Jeg er stadigvæk forelsket, og til dem der mener biler er andet og mere end bare et transportmiddel, der er den mikrobilshøjdepunktet i kalenderåret 2014.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s