Årets bedste bil i den lille mellemklasse: Peugeot 308

Det var en hård kamp da Berlingske Media fandt årets bedste bil i den lille mellemklasse. Min favorit var Citroën C4 Cactus, men Peugeot 308 løb med titlen. Og det var fuldt fortjent. Læserne var begejstrede, lægdommerne ligeså og selv evighedsfavoritten Volkswagen Golf kunne ikke hamle op med den veludførte og skarpt prissatte franskmand.

Årets bedste bil i den lille mellemklasse blev Peugeot 308. Fortjent - men ikke min favorit.

Årets bedste bil i den lille mellemklasse blev Peugeot 308. Fortjent – men ikke min favorit.

Modig, outreret, innovativ og anderledes. Citroën C4 Cactus relancerer kort sagt de klassiske Citroëndyder. PR-FOTO

Modig, outreret, innovativ og anderledes. Citroën C4 Cactus relancerer kort sagt de klassiske Citroëndyder. PR-FOTO

Du kan læse hele min reportage fra finalen på nedenstående link.

http://bilen.dk/bilnyheder/2014/09/aarets-bedste-i-lille-mellemklasse/

Men først vil jeg lige bruge et par linjer på at kvalificere hvorfor Cactus fik topkarakter i min bog. For sammenlignet bil-til-bil, kan den ikke hamle op med hverken Golf, 308 eller Mazda 3. Men smid prisen ind i ligningen – den er ca. 20 % billigere, og billedet ændrer sig. I min bog. Den leverer mere value-for-money som jeg ser det. Men det er i virkeligheden heller ikke derfor, at jeg havde den som vinder.

Hele finalefeltet fra den lille mellemklasse til Berlingskes "Årets Bedste Bil"

Hele finalefeltet fra den lille mellemklasse til Berlingskes “Årets Bedste Bil”

Jeg havde den som vinder, fordi den er revolutionerende – på den der udefinerbare Citroën facon. Den er lettere end konkurrenterne, da alt overflødigt lir er skåret væk. Den ser vild og outreret ud, og det handler mere om at begejstre end ikke skræmme nogen bort. Og så er den forbandet intuitiv at bruge. Alt det – kombineret med den skarpe pris, gør den til årets mest interessante indspark i krydsfeltet mellem den traditionelle lille mellemklasse og SUV-segmentet, og derfor knuselsker jeg den.

Se min videotest af Citroën Cactus her: http://www.bt.dk/biler/tv-ny-citroen-med-gummi-paa-siden-imponerer

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s