WEB-TV: Danskerbilerne i Paris

Paris motorshow byder på en serie af biler i 90-150.000 kr. klassen, som er der, hvor de fleste danskere for tiden fisker biler. Jeg har kigget nærmere på dem, og samtidigt begået en video på de fire vogne med størst salgspotentiale på det danske marked.

Se videoen her: http://www.b.dk/tech/guf-til-danske-bilkoebere-i-paris

Suzuki Celerio

Den lille Suzuki er ikke overvældende sexet. Men den bliver billig, får masser af udstyr (herunder 6 airbags) og leverer fem døre og masser af plads, så den har absolut danskerpotentiale...

Den lille Suzuki er ikke overvældende sexet. Men den bliver billig, får masser af udstyr (herunder 6 airbags) og leverer fem døre og masser af plads, så den har absolut danskerpotentiale…

Jeg bliver ikke blæst bagover af bilens sexappeal. Men den har en serie dyder, der gør den spændende for de danske bilkøbere. Den kommer med en lille 3-cylindret benzinmotor uden turbo på 1 liter. Den yder 68 hk, og det lyder ikke voldsomt. Men i den særlige dueljet-udgave med hævet kompression, kører den 68 hk stærke Suzuki over 27 km/l. Læg dertil fem døre, god plads i både bagagerum og på bagsædet, 3 års garanti og et fornuftigt udstyrsniveau. Altsammen i et prisleje omkring de 100.000 kr., og Celerio kan gå hen og blive et hit på linje med forgængeren Alto.

Hyundai i20

Den ser fornuftig ud, kommer givetvis til at køre som at stikke tungen ud ad vinduet og levere masser af værdi for pengene. Så mon ikke den nye Hyundai i20 bliver en dansker favorit?

Den ser fornuftig ud, kommer givetvis til at køre som at stikke tungen ud ad vinduet og levere masser af værdi for pengene. Så mon ikke den nye Hyundai i20 bliver en dansker favorit?

Den nye Hyundai i20 er markant mere sexet end både Celerio og dens forgænger. Hyundais Polo-konkurrent hedder stadigvæk i20, men den er vokset og blevet mere besnærende og selvsikker at se på. Især pladsforholdende imponerer, og i20 bliver en af de absolut største biler i sin klasse, når den kommer på det danske marked. Læg dertil et fornuftigt udstyrsniveau, en forventet pris fra omkring 140.000 kr. og 5 års garanti, og jeg har en fornemmelse af, at Hyundai kunne have et hit på hånden med den nye Hyundai i20.

Skoda Fabia

Ny Fabia har fået en visuel selvtillid, som ingen fabia før den har haft.

Ny Fabia har fået en visuel selvtillid, som ingen fabia før den har haft.

Skoda Fabia har gået til bodytoning, og møder op i Paris med en række markerede linjer, som ikke har været Fabia forundt før. Det pynter gevaldigt, og giver Fabia en selvtillid og muskuløs fremtoning, som den lille Skoda aldrig før har haft. Den har ligesom den nye Polo fået en række nye opdateringer på infotainmentfronten, kvalitetsniveauet i kabinen er også hævet til Polo-niveau, og med nye motorer, bliver det efterhånden svært at argumenterer for, at man skulle vælge Polo over Fabia. Pladsforholdende er dog ikke ændret, og med den nye Hyundai i20 på trapperne, kan Fabia ikke prale af at være klassens rummeligste. Men den fås også som stationcar, og det marked har den stadigvæk alene sammen med Renault Clio stationcar og Seat Ibiza stationcar.

Opel Corsa

Den ser umiddelbart besnærende ud den nye Opel Corsa...

Den ser umiddelbart besnærende ud den nye Opel Corsa, og indeni er den på niveau med klasselederen Polo

Opel har selv meldt ud, at den nye Corsa skal køre lige så godt som Ford Fiesta, og have et kvalitetsniveau i kabinen som Polo. En ambitiøs målsætning. Men efter at have siddet i bilen, kan jeg konstatere, at kabinekvaliteten i de højere udstyrsvarianter forekommer lige så lækker som i Volkswagen Polo. Med den nye 3-cylindrede 1 liters benzinturbomotor på enten 90 eller 115 hk, har den også motorisering til at kunne løbe om kap med Ford Fiesta. Men om den kører lige så godt, må vi vente til en dynamisk testkørsel med at afgøre.

Fordi den nye Corsa deler en lang række elementer med sin forgænger, bør priserne ikke stikke helt af. Den helt billige 100.000 kr. model forsvinder, men hvis de kan holde basismodellen på 119.900 kr., så ser det helt fornuftigt ud for Opels nye Corsa.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s