Jeg stod og skulle fra London til Paris for nogen tid siden, of flytiderne var decideret håbløse. Tiden det tager at komme fra London centrum ud til gaten i Heathrow ender hurtigt på en times tid – selv hvis man snupper Heatrow Express toget. Bare sikkerhedskontrollen i Heathrow (som jeg i øvrigt mener Osama Bin Laden skulle være tvunget til at gå igennem på livstid – med metalsåler på skoene, istedet for at være blevet likvideret, men det er en anden snak…) tager en halv time.
Sådan indretter man en lufthavn, så den overhovedet ikke giver mening. Tillykke Frankrig med en af Europas mest stupide øjebæer af en lufthavn.
Og fremme i Paris venter bærmen af alle de store europæiske lufthavne: Charles de Gaulle. Ustruktureret, uoverskuelig, nedslidt og en øjebæ. Fyldt med taxfree butikker, der på en god dag ligner bagtæppet til en fransk turistmesse i en lokal idrætshal. Aldrig har så meget beton været brugt så uklædeligt, og selv når man har været igennem den over 30 gange, virker den ulogisk.
Klar til afgang fra London. Det går snapt når først Eurostar toget lægger fra land.
Men efter at have fået et par ekstra grå hår i skægget over logistikken, kom jeg i tanke om Eurostar-toget, der pisker fra London til Paris under kanalen. En togtur mellem to europæiske metropoler? Det lød nærmest romantisk i den traditionelle kontinentalkrydsende forstand. Jeg tænkte spisevogne med hvide due og høflige tjenere. Et enkelt glas rødvin og måske lidt fois gras, og så var jeg fremme i Paris.
Det er knapt så charmerende, som man kunne have håbet på. Eurostar-toget får faktisk de gamle IC3-toge til at fremstå helt moderne og funky
Helt sådan gik det dog ikke. Men jeg var alligevel glad for, at jeg ikke tog flyet. Men måske en hurtig vogn bliver løsningen næste gang.
Læs hele historien fra min tur fra London til Paris med Eurostar her:
