Til fødselsdagsfest i milliondyr Alfa Romeo

Jeg elsker Alfa Romeo. Deres smukke designs, fantastiske køreegenskaber og deres konstante hyldest og flirten med det søde liv. La Dolce Vita. Hvis jeg skal tro på, at følelser også har en plads i fremtidens bilindustri, så skal jeg tro på Alfa Romeo.

Skønhed på hjul. Den oprindelige Alfa Romeo Giulietta Spring fra 1954. Det er dens 60 års dag, jeg er i Italien for at fejre.

Skønhed på hjul. Den oprindelige Alfa Romeo Giulietta Spring fra 1954. Det er dens 60 års dag, jeg er i Italien for at fejre.

Derfor blev jeg også grundgnaven, da jeg for et par uger siden testede en Alfa Romeo MiTo QV, der med under 5.000 km på tælleren, allerede viste klassiske Alfa Romeo svaghedstegn. Nøglen var genstridig, når den skulle ind og ud af nøglehullet, 12V stikket var knækket og plastbeklædningen ved højre bagrude, sad og flagrede som håndledet på en dragqueen i et karnevalsoptog. Ikke. Godt. Nok. Fik en række gode forklaringer på, hvorfor bilen sejlede. Men faktum er, at hvis jeg som motorjournalist kan få den oplevelse via en nye Alfa og et autoriseret værksted, hvad så med kunderne der også har betalt 350.000 kr. for en ny bil? Og een ting er kosmetik i kabinen. Men hvis de ikke kan monterer et plastelement rigtigt efter en omlakering, hvad så med en bremseklods efter et bremseskift.

Den charmerende men fejlbarlige Alfa MiTo QV.

Den charmerende men fejlbarlige Alfa MiTo QV.

Men da jeg triller ind på Alfa Romeo (og Fiat-gruppens) testanlæg Balocco lige mellem Torino og Milano, forsvinder vreden som dug på solen. Alfa Romeo er ligesom en smuk og temperamentsfuld kvinde: Man kan finde det umuligt at være sammen med hende, men endnu mere umuligt at undvære. Og da porten til Balocco passeres, er jeg hjemme i Alfa-folden igen.

Velkommen til Balocco

Velkommen til Balocco testanlægget. Her hvor Alfa Romeos drømme bliver til virkelige biler.

Efter en cappuccino og et øjeblik i solen, bydes vi indenfor til en lille times pressemøde, hvor vi fejrer Giulietta-mærkets 60 års fødselsdag.

Italienerne viser endnu engang, hvorfor de er umulige ikke at knuselske, med en annekdote der siger alt om italiensk bilindustri. Den første Giulietta der ramte Torino Motorshow i 1954, skulle egentligt have været en Berlina (italiensk for klassiks firedørs sedan). Men ingeniørerne kunne ikke få støjniveauet i kabinen ned på et acceptabelt niveau. Gode råd var dyre. Men så kom en smart ung mand på, at folk jo nok i højere grad ville acceptere kabinestøj i en Coupe end i en Berlina, da Coupeens grundnatur er det sportslige og temperamentsfulde. Så i ellevte time blev Giulietta snedkereret om til Coupe-udgaven Ciulietta Sprint, og publikum var ellevilde. På showet alene solgte Alfa Romeo over 2.000 biler, og Giulietta-navnet var kommet bedre fra start, end nogen havde turde håbe. Giulietta Sprint blev samtidigt en af de smukkeste biler, den italienske bilindustri har fostret – altsammen pga. noget så lavpraktisk som kabinestøj.

Sådan starter en god dag i Italien. Med cappuccino og en klassisk Alfa...

Sådan starter en god dag i Italien. Med cappuccino og en klassisk Alfa…

Men det var ikke kun designet, der imponerede. Den nye lille Alfa Romeo havde en nyudviklet 1,3-liters benzinmotor i aluminium der ydede 62 hk. En omdrejningsvillig lille sag, der i forskellige gadeversioner blev tunet helt op til 100 hk.

Taver en tur på Banen i en årgang 1959 Giulietta Sprint med 80 hk. Den er ejet af en franskmand som er lige så passioneret som tosset. En ægte Alfa-Aficionado. Han ægger mig til at give bilen prygl. så det får den. Den trækker friskt og hurtigt mod 100 km/t. Det der imponerer ved gamle biler er ofte, hvor hurtige de i virkeligheden er. Det hænger naturligvis også sammen med, at bilen ikke vejer meget over 800 kg. Der hvor gamle biler så traditionelt overrasker negatvit, er ved deres evne til at stoppe. Eller mangel på samme. Skal helt op at stå på bremsen før et 90 graders sving, men bilen er agil af en 55 år gammel vogn at være, og det er med et smil og et kæmpe merci boucoup, at jeg træder ud af vognen efter turen rundt på testbanen.

Den fransk-indregistrerede Giulietta Sprint fra 1959 jeg havde fornøjelsen af på Balocco.

Den fransk-indregistrerede Giulietta Sprint fra 1959 jeg havde fornøjelsen af på Balocco.

Men dagen skulle vise sig at blive endnu bedre. For lidt efter så jeg mit snit til at stjæle to omgange i en 750 Competizione fra 1955. Med en 1.488 cm3 twinsparkmotor på 145 hk – til en bil der vejer 670 kg. Der er kun produceret to af dem, og den ene er museets. Det er den jeg sidder i, og den er vurderet til over 1 million Euro. Det kan godt give svedige hænder i kørehandskerne. Men italieneren fra museet siger med bedste italienske-tegnefilms: “Now remember. It is a racecar, so keep up the revs!”. Sådan. Ingen tysk forsigtighed.

Beskeden er klar: “Her er nøglerne til vores uvurderlige racerbil kære fremmede. God tur rundt på racerbanen, og husk at give vognen tæv!”

Det er nu engang svært ikke at knuselsker italienerne…

De to larmende rør var som en oktanserenade i alfanørdens øregang...

De to larmende rør var som en oktanserenade i alfanørdens øregang…

Og bilen? Den var en drøm. To runder og jeg næsten blødte ud af ørene fra støjen. Men jeg var ligeglad. Lyden af fuldblodsracerbil, lugten af sparsomt forbrændt brændstof og fornemmelsen af den lille letvægter i svingene. Det var dagens højdepunkt.

Efter mine to runder triller jeg hen til den glade italiener, der ikke virker spor bekymret over, at jeg har tævet hans uvurderlige museumsbil, som var den et tæppe der ikke havde været banket i årevis...

Efter mine to runder triller jeg hen til den glade italiener, der ikke virker spor bekymret over, at jeg har tævet hans uvurderlige museumsbil, som var den et tæppe der ikke havde været banket i årevis…

Mens solen er på vej ned over Balocco, går turen i en Lancia Voyager tilbage til Malpensa lufthavn. Men smilet sidder permanet klistret på mit ansigt. Ligesom duften af benzin sidder i min blazerjakke. Jeg ELSKER Alfa Romeo og Italien. Ders måde at gøre tingene på. Både når det gælder at bygge biler, lave kaffe og afvikle fødselsdagarrangementer.

Her er det en fransk journalist der er ude at køre i "min" letvægtsracer - den lille 750 Competizione der bygger på Giulietta-DNA.

Her er det en fransk journalist der er ude at køre i “min” letvægtsracer – den lille 750 Competizione der bygger på Giulietta-DNA.

Nå ja – havde næsten glemt det. Giulietta-navnet lever videre i bedste velgående i 2014. Jubilæumsudgaven Sprint med en ny 150 hk motor og en række lækre designdetaljer lander på det danske marked til januar. I det år hvor Giulietta fylder – hhrrmmmm – 61 år. Elsker I ikke også bare italienerne?

Den originale Giulietta Sprint fra 1954 og den nye 60 års jubilæumsudgave, som vi danskere får i starten af 2015. Når Giulietta fylder 61 år...

Den originale Giulietta Sprint fra 1954 og den nye 60 års jubilæumsudgave, som vi danskere får i starten af 2015. Når Giulietta fylder 61 år…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s