ROADTRIP: Til Breitling i en Bentley

Hvis du skulle til Schweiz og se på ure, ville du så ikke vælge en GT i millionklassen? Som sagt så gjort. Jeg var i Alpelandet for at besøge ur-producenten Breitling, og til det formål lånte jeg en Bentley Continental GT Speed W12. 625 hk til bilens ca. 2,5 tons. Det giver en 0-100 km/t tid på 4,2 sekunder og topfarten er 329 km/t. Lyder perfekt…

Før afrejsen. Skød lige et par billeder af den rene bil, inden turen gik til Schweiz. 3000 km på tre dage betyder ofte smuds, skidt og vejsnask i lagvis, og det klæder ikke den elegante GT.

Før afrejsen. Skød lige et par billeder af den rene bil, inden turen gik til Schweiz. 3000 km på tre dage betyder ofte smuds, skidt og vejsnask i lagvis, og det klæder ikke den elegante GT.

Fra København til La Chaux de Fonds og retur er der ca. 2.500 km – plus det løse. Kører onsdag morgen, og skal være hjemme igen fredag aften – med fabriksbesøg hos Breitling torsdag eftermiddag.

Lægger aggressivt fra land, og lander en fartbøde inden jeg rammer Rødby færgehavn. %&#”€€%# Forpulede æggehoveder. Nå – men man kan vel heller ikke forvente, at drible uset gennem det danske efterårslandskab i en skrigorange Bentley på engelske plader. Til alt held anede han ikke en dyt om skattelovgivning, så jeg slap med en løftet pegefinger i forhold til de udenlandske nummerplader.

Tyskland. Autobahn. Fri hastighed. Lyder fabelagtigt, men i praksis er Autobahn fra Lübeck via Hamborg og sydpå et langt studie i tysk vejarbejdekultur. Og når det ikke er vejarbejde, så er det meste af de ca. 7 % af den tyske befolkning, der ikke har et arbejde, ude for at lufte deres gamle Volkswagen med 112 km/t. Indestængt vrede…

Den har masser af kræfter den store W12 motor. 625 for at være præcis. Men det er svært at finde plads til at bruge dem på Autobahn.

Den har masser af kræfter den store W12 motor. 625 for at være præcis. Men det er svært at finde plads til at bruge dem på Autobahn.

Og det bliver aldrig rigtigt bedre på vej sydpå. Trafikken er tung og først efter kl 19 lidt syd for Frankfurt, løsner trafikken op. Men vejen er to-sporet og det er mørkt, så bilen kommer ikke rigtigt over 200 km/t. Jeg kan dog slå fast, at som rejsevogn er den outstanding. Hurtig, lydløs og komfortabel. Kun brændstofforbruget er hampert. Det ligger mellem 4 og 5 km/l, så selvom tanken er på 90 liter, så er der ikke langt mellem stoppene.

Så får den fuld carbonade op af de bløde kurer i Schauinsland i Sydtyskland. ca. 20 km perfekt vedligeholdt hill climb asfalt...

Så får den fuld carbonade op af de bløde kurer i Schauinsland i Sydtyskland. ca. 20 km perfekt vedligeholdt hill climb asfalt…

Men det jeg mangler i topfartsfornøjelser, får jeg i så rigt mål i accelerationsøvelser torsdag formiddag. Der rammer jeg Schauinsland på vej op i Swartzwald bag Freiburg – tæt ved den Schweiziske grænse. Her kørte toppen af det internationale motorsports aristokrati hill climb løb i 30’erne, 40’erne og 50’erne. Strækningen er på ca. 20 km, og bugter sig som en kogt spagetti der er tabt på gulvet op ad bjergsiden. Ikke med de sindsyge 180 grader hårnåle, men med masser af åbne, brede og perfekte sving. Genialt terræn til at teste om den 2,5 tons tunge Bentley også kan præstere, når vejen slår et bugt.

Den er hurtig men samtidigt er det hårdt arbejde, at drible den store Bentley fra kurve til kurve...

Den er hurtig, men samtidigt er det hårdt arbejde, at drible den store Bentley fra kurve til kurve…

Det kan den. Men den er på arbejde. Ikke når den skal op i fart. Der har den power nok til at flytte en sættevogn. Men når farten skal ned igen, så kommer de gigantiske keramiske bremser på arbejde. De sidder inde bag de gigantiske fælge og er på størrelse med en klassisk LP-plade. De leverer masser af bremsekræft. Men vejen er efterårsfugtig og dækket med orange nedfaldne blade. Og lige meget hvor meget power bilen har. Både når det gælder motorkræft og bremsekræft, så har den kun kontakt med vejen via hjulene, og selvom de er brede, så er der ikke meget mere kontakt mellem dæk og asfalt, end hvad der svarer til fire store øl-brikker. Det er ikke meget, og det er klart vejgrebet, der er den begrænsende faktor.

En pause til bil og chauffør. Den gamle træbygning til venstre er en tidstagerboks fra Hill Climbens storhedstid...

En pause til bil og chauffør. Den gamle træbygning til venstre er en tidstagerboks fra Hill Climbens storhedstid…

Efter en times tid med spas, billedskydning og videooptagelser, sætter jeg mig bag rattet og kører mod Schweiz. Kigger ned på brædnstofmåleren. Det har kostet en halv tank at kører for fuld skrue op og ned ad bjerget. Kilometertælleren viser, at jeg har kørt ca. 50 km. Sådan en 12-cylindret motor på seks liter sluger brændstof, som havde den aktier i et olieselskab, når speederen plantes i det dybe gulvtæppe…

Endeligt fremme. 30 minutter forsinket. Kikset at komme for sent til et besøg på en urfabrik...

Endeligt fremme. 30 minutter forsinket. Kikset at komme for sent til et besøg på en urfabrik…

Kommer frem til Breitling en halv time forsinket. Smart. At komme for sent til et besøg hos en schweizisk urproducent. Som at møde mæt op til middag på en Michelinrestaurant. Kikset… Men de tager det med ophøjet ro.

Jeg får to timers rundvisning. Vanvittigt fascinerende. Vidste du, at der i et mekanisk Breitling urværk er 346 dele, der skal mases ind i en urkasse på ca. 5 kubikcentimeter. Og over 40 af delene er små juveler, som tandhjulene hviler på. En slags high-cost low-tech kuglelejer. Breitling er nærmest militant selvforsynende, i det de er bange for at være afhængige af underleverandører. Så selv olien til smørrelse af de små juveler, laver de selv. Også selvom den mængde de forbruger er forsvindende lille. Hele den schweiziske ur-industri kunne køre i 10 år på een liter af den olie, og Breitling er bare en lille producent. Men det er deres filosofi. Selvgjort er velgjort…

Bentley med Breitling på. Bilen står i plus 4 mio. kr. og uret i ca. 80.000 kr.

Bentley med Breitling på. Bilen står i plus 4 mio. kr. og uret i ca. 80.000 kr.

Fredag morgen går det hjemad. Bilen summer afsted, mens jeg fordøjer besøget hos Breitling. Samarbejdet mellem Bentley og Breitling går tilbage til starten af 00’erne, hvor Bentley bad Breitling designe uret i deres nye Continental GT. Siden blev Breitling sponsor, da Bentley vandt på Le Mans med Tom Kristensen i bilen, og lige siden har de to mærker samarbejdet. Grundlaget er en filosofi om, at kun det bedste er godt nok.  Der findes både bilmærker og urmærker, der er dyrere end de to. Men deres fokus på performance og jagten på fart har de tilfælles. Breitling med deres eget jetfly-opvisningshold og tætte bånd til flyindustrien, og Bentley med deres GT3 racerbiler og deres ualmindeligt hurtige gadebiler. De står godt til hinanden. Komplimenterer hinanden. Det er dyrt men ikke det dyreste – samtidigt med at de leverer noget af det bedste på hver deres hjemmebane.

Der er få biler, der løser opgaven bedre, hvis man skal et smut fra København til Schweiz for at se på ure. Okay – den nye S-Klasse Coupe er mere high-tech og Rolls-Royce Wraith mere luksuriøst overvældende. Men en plads i top tre i det selskab, er ikke at kimse af. Det har været sjovt at lege playboy i tre dage. At gå med dyre ure og køre store biler. Der er ikke noget af det, der som sådan kan betegnes som nødvendigt. Faktiske langt fra. Men nogle gange skal der flødeskum på tilværelsen, og det leverer både Bentley og Breitling.

Se videoen fra turen her: http://www.b.dk/livsstil/brandvarm-bentley

 

One thought on “ROADTRIP: Til Breitling i en Bentley

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s