Årets automobile øjebæ – ifølge Dreboldt

UGLYDUCKLING: Sidder og tygger på at lave et indlæg, om de grimmeste nye biler i 2014. Men den er tricky. For smag er unægtelig en subjektiv affære. F.eks. synes der omme på internettet at være udbredt enighed om, at den nye Jeep Cherokee er en af de grimmeste nye biler i bilåret vi ligger bag os. Men jeg kan faktisk meget godt lide den. De sammenknebne øjne og kølergitteret der er inspireret af et vandfald. Den har i det mindste karakter (læs min test af Jeep Cherokee her). Alligevel tror jeg det er lykkedes mig, at finde den grimmeste bil. Men lad os først lige løbe listen med potentielle kandidater igennem…

Jeep Cherokee 2014

Jeep Cherokee 2014 er ikke populær rent visuelt blandt nettets meningsdannere. Men jeg kan nu meget godt lide den…

Vi kan starte med Subaru WRX STI. Den er så overgejlet og læsset med luftindtag, diffusere og spoilere, at selv ikke den mest energiske salgsassistent fra T. Hansen, ville kunne sælge dig et stykke ekstraudstyr, hvis du troppede op på parkeringspladsen i rallylynet og gav ham frie tøjler. Men gør det den grim? Det gør den vel snarere autentisk, for sådan har Subarus rallyraketter altid set ud… (læs min test af bilen her). Og jeg er fuld af respekt for autentisk design.

Så er der vidst ikke plads til meget mere lir på den vogn.

Så er der vidst ikke plads til meget mere lir på den Subaru.

Så er der årets største skuffelse (læs historien her), som jeg samtidig mener, er umanerlig uklædelig. Men at kalde Nissan Pulsar decideret grim, er måske for meget. Den er bare overdesignet og uinspirerende.

Nissan Pulsar ser ucharmerende ud, kører kun nogenlunde anstændigt når det går lige ud, og så er den ikke engang synderligt billig. Den er totalt nederen - som man ville sige, hvis man var teenager i 2007.

Nissan Pulsar ser ucharmerende ud, kører kun nogenlunde anstændigt når det går lige ud, og så er den ikke engang synderligt billig. Den er totalt nederen – som man ville sige, hvis man var teenager i 2007.

Så er der de nye mikrotrillinger fra Citroën, Peugeot og Toyota, og her er især Citroën C1 ikke videre køn. Den ser ud som om, at den har fået et par ekstra stærke hinkesten placeret på fronten – i form at de lidt aparte forlygter. Og hvem gider trille i en øjensynligt stærkt nærsynet mikrobil?

De aparte forlygter ligner stærke briller, og det giver bilen en lidt nørdet karakter.

De aparte forlygter ligner stærke briller, og det giver bilen en lidt nørdet karakter.

Men heller ikke tyskerne har været lige heldige, med alt hvad de har rørt ved. Tag nu den nye Golf Sportsvan (læs min test her). Den ligner en almindelig Golf, der er blevet født ved hjælp af en kop. I ved – som de babyer der bliver forløst med kop, og som har at højt og aflangt ansigt den første tid. Den ligner en Golf, hvor nogen har hevet godt og grundigt i toppen, så den er blevet underligt højpandet at se på. Om den er decideret grim, er imidlertid igen for stærk en betegnelse. Bare uharmonisk og lidt småkikset.

Den er længere og højere end Golf - og koster ca. 30.000 kr. mere.

Den er længere og højere end Golf – og koster ca. 30.000 kr. mere.

Så er der naturligvis den nye Mini. Den ser ganske fornuftig ud som tre-dørs hatchback. Er mere begejstret for forgængeren, men den nye Mini er ikke værst. Men så fandt Mini med den danske chefdesigner Anders Warming i spidsen ud af, at verden stod og manglede en fem-dørs Mini (læs min omtale her). Det skulle de ikke have ulejliget sig med. Den ser ud som om, den har ligget i stræk natten over, og det aflange format klæder ikke Mini-designet. Forestil jeg en gravhund på hjul, og I har et meget godt billede af bilen…

Sådan ser den ud - en klassisk Mini parret med en gravhund og voila: En 5-dørs Mini.

Sådan ser den ud – en klassisk Mini parret med en gravhund og voila: En 5-dørs Mini.

Jeg kommer heller ikke uden om Suzuki S-Cross. Baggrunden for bilen er egenligt ikke dum. Suzuki har set hvor megen succes Nissan har med Qashqai, og så beslutter de at lave deres egen mellemstore crossover. Men istedet for at tænke originalt – som med f.eks. den første Vitara – så ender de med en dårlig kopi af Qashqai. En bil  hvor proportionerne bare aldrig rigtigt kommer til at virke. Forlygter er alt for store og hjulene for små. Med de store panik-øjne kommer den til at ligne en bil, der lige har set sine overvægtige og svedige forældre i en 69’er. Stakkels bil…

Tæt på at være årets grimmeste bil. Både fordi den isoleret set ikke er særlig køn, men det er en skærpende omstændighed i min optik, at den ligner en dårlig kopi af hitmobilen Nissan Qashqai.

Tæt på at være årets grimmeste bil. Både fordi den isoleret set ikke er særlig køn, men det er en skærpende omstændighed i min optik, at den ligner en dårlig kopi af hitmobilen Nissan Qashqai.

Men titlen må gå til Dacia Logan MCV. Og så tænker du måske, at den er da ikke sådan decideret grim. Måske ikke. Men skønhed er mere end bare design. Det handler også om karakter. Og det har Dacia Logan MCV ikke. Faktisk langtfra. Der findes gule mursten med mere karakter og personlighed end Dacias rummelige lille stationcar. Den vil absolut ingenting rent visuelt. Og det gør den grim og vederstyggelig i min bog. Og det er ikke kun udvendigt, at den har samme charme som en hvid væg klædt i savsmuldstapet. Også indvendigt er den så trist, at den får det tidligere Østberlin til at ligne et arkitektonisk festfyrværkeri. Materialerne er nærige og udformningen trist. Det mest triste er i virkeligheden, at Dacia godt kan lave biler med karakter og kant. Bare se deres SUV Dacia Duster, der ser helt anstændig ud.

Men hvis man som jeg har et hjerte, der banker for biler, så findes der ikke nogen bil lanceret i 2014, som støder mig mere rent visuelt end Dacia Logan MCV. Den er en hån mod godt bildesign, og derfor fortjener den titlen som årets øjebæ 2014.

Dacia Logans problem er først og fremmest, at den er keeeedelig. Men dens længde og alibifront giver den personlighed og karakter som en hvid væg. Kombineret med triste materialer, bliver den bare kedelige knus på hjul, og det duer ikke.

Dacia Logans problem er først og fremmest, at den er keeeedelig. Men dens længde og alibifront giver den personlighed og karakter som en hvid væg. Kombineret med triste materialer, bliver den bare kedelige Knud (I ved – ham som Shu-bi-dua synger om) på hjul, og det duer ikke.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s