PEUGEOT: Leasing koster OS penge!

LEASING: Du ved du har gjort en god forretning, når din modpart taber penge. Og sådan forholder det sig faktisk i flere hjørner af bilbranchen i Danmark. Forstået på den måde, at de enkelte mærker så gerne vil have deres biler ud at køre, at de er villige til at binde penge i halen på dem, når de indgår en ny leasingaftale.

Den ligner en Peugeot udefra. Indvendigt er der dog dømt rent japaner...

Leas en Peugeot 108 Active til kun 18.735 kr. om året. Det er fanden fløjtme billigt. Faktisk så billiget, at PEugeot taber penge på det!

Jeg var til Nytårskur hos Peugeot-importøren i går, og der var budskabet, at ja – de taber penge på nogle af deres leasingtilbud. Et eksempel er deres lille Peugeot 108 1,0 69 hk 5D Active (læs min test her: https://kuffertogkoerehandsker.dk/2014/06/24/croissant-der-smager-af-sushi/), der koster 99.900 kr. ifølge den officielle prisliste. Den kan du privatlease over kun et enkelt år. Det koster 1.395 kr. i udbetaling, 1.395 kr. om måneden og 600 kr. i afleveringsgebyr. Det bliver alt i alt 18.735 kr. i det år du leaser bilen, og du må trille 15.000 km i leasingperioden. Det er SINDSYGT billigt. Prøv at køb bilen til 99.900 kr., og prøv så at sælge den om et år med 15.000 km. på kilometertælleren. Jeg garanterer dig, at du højst kan få 70.000 kr. for den, og så har den kostet dig 30.000 kr. i det år du har haft den. Med leasingmodellen har du altså sparet 11.265 kr. Plus service som også er inkluderet i leasingaftalen.

Men virker det ikke dumt af Peugeot, at sætte penge til? Hvorfor overhovedet være på et marked, hvor du ikke tjener penge?

Peugeots danske pressechef Hanne Sørensen svarer sådan her: “Det er en investering i markedet. Vi skal have nogle biler ud at køre. Enten kan vi sænke listeprisen på en helt ny model, eller også skal vi lave nogle helt skarpe leasingtilbud. Lige nu er konkurrencen nemlig så hård i mikrobilssegmentet, at vi ikke bare kan læne os tilbage og håbe på, at bilerne sælger sig selv. Vi har en ambition i det segment, og så længe der er folk med et buskort, så er der stadigvæk kunder til en Peugeot 108”.

Konklusion? Peugeot vil gerne have biler ud i trafikken, og hvis du er fristet, så bliver du indirekte en del af deres markedsføringsindsats på vejene, hvis du går ind og leaser en ny Peugeot 108. For de tjener ikke penge på aftalen, tværtimod – det koster dem penge. Men det er penge de gerne vil investerer, for at få regulær asfalt-eksponering i trafikken. Og når sælger blankt erkender, at det koster dem penge, så ved du, at du som privatbilist har lavet en rigtig, rigtig god forretning.

Og det er ikke kun Peugeot 108, som Peugeot har skarpe leasingtilbud på. Både 208 og 308 privatleaser de ud til priser, som gør det markant billigere at lease end at eje. Peugeot er altså sindsygt aggressive på leasingfronten for tiden, og det er dig som privatbilist, der vinder på det!

Om Mercedes også taber på deres biler, har vi ikke deres ord for. Men du kan ikke eje lige så billigt, som du kan lease – qua min artikel på Mercedes nye leasingpriser her.

One thought on “PEUGEOT: Leasing koster OS penge!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s