Hold nallerne fra RCZ, Peugeot!

ANALYSE: Carlos Tavares er en hård nyser. Han er samtidig administrerende direktør i Peugeot. Kombinationen betyder, at Peugeot har været på en økonomisk slankekur, der får Anne Bechs hardcore 12-ugers slankeprogrammer til at ligne en gennemsnitlig charterferie…

Peugeot RCZ-R er en af de smukkeste Peugeoter i nyere fransk bilhistorie. Men spørgsmålet er, om den er en god forretning? Og om den får lov at overleve på langt sigt?

Peugeot RCZ-R er en af de smukkeste Peugeoter i nyere fransk bilhistorie. Men spørgsmålet er, om den er en god forretning? Og om den får lov at overleve på langt sigt?

Peugeot kom blødende og humpende ud af 2013, med et gigantisk underskud og et forbrug af likvide midler, der hurtigt men sikkert drænede kassen. Kort sagt – krisen var stor. Et resultat af et europæisk marked der stod stille – især i Sydeuropa, hvor Peugeot traditionelt hældte læssevis af små dieselbiler over disken.

Ud røg den tidligere direktør, og ind trådte Carlos Tavares. Han kom fra en stilling som næstkommanderende hos Renault. En velrespekteret bilmand, med hang til racerløb i klassiske biler. Hos Renault var han blevet fyret for at indikere, at han også gerne ville være boss for en bilkoncern en gang. Men i starten af 2014 rykkede han ind hos Peugeot, hvor han har ryddet op, skåret ned og jagtet besparelser. Og Peugeot ser nu ud til at være i langt bedre form, end for et år siden.

Carlos Taveres er chef hos Peugeot, og manden der har bragt løven tilbage på rette spor. Men stopper han mens legen er god? Eller slår han RCZ ihjel i jagten på profit?

Carlos Taveres er chef hos Peugeot, og manden der har bragt løven tilbage på rette spor. Men stopper han mens legen er god? Eller slår han RCZ ihjel i jagten på profit?

Et af hans primære våben har været, at nedbringe antallet af producerede biler der endnu ikke var solgt. Enhver med indblik i automobilindustrien vil vide, at en af de største profitrøvere er producerede biler, der ikke er solgt. De står og samler støv, og der er bundet gigantiske formuer i dem. Med Carlos Tavares ved roret lykkedes det Peugeot i de første seks måneder af 2014, at nedbringe antallet af producerede – men ikke solgte biler med over 30.000 biler. Den operation alene frigjorde over 7 milliarder kroner. Kombineret med, at det europæiske marked har rettet sig med en salgsstigning fra 10.945.094 biler i 2013 til 11.600.383 biler i 2014, har bragt Peugeot p året kurs. Særligt fordi de markeder som Peugeot traditionelt har stået stærkt på i Sydeuropa – som f.eks. Spanien og Portugal, alle har oplevet en to-cifret markedsvækst, der ligger langt over det europæiske gennemsnit på 5,7 pct..

Så Carlos har lukket hullet og gjort Peugeot rentabel igen. Men kuren er ikke slut. Næste skridt bliver, at barbere modelprogrammet ned. Fra 25 modeller i dag til 13 i 2022. Færre modeller betyder færre platforme, færre motorer og ultimativt set færre udviklingsomkostninger. Alt i alt lutter gode nyheder for regnedrenge og aktionærer. Men hvor efterlader det os bilnørder?

For i udgangspunktet er et stærkt og rentabelt Peugeot en forudsætning for, at vi kan få fede og flotte biler mellem hænderne. Men når først sparekniven svinges, er det som oftest de urentable modeller der ryger. Igen – logik for burhøns. Men nogen gange kan urentable biler i virkeligheden være dem, der holder os nørders passion for et mærke i live.

Peugeot 208 er en af franskmændenes kerneprodukter. en fed mini der udstiller dens lillesøster 108s barstardkarakter. Skal Peugeot skærer modeller, så er 208 sikker på at overleve, og forhåbentlig, vil den i fremtiden være den mindste Peugeot på markedet.

Peugeot 208 er en af franskmændenes kerneprodukter. En fed mini der udstiller dens lillesøster 108s barstardkarakter. Skal Peugeot skærer modeller, så er 208 sikker på at overleve, og forhåbentlig vil den i fremtiden være den mindste Peugeot på markedet.

I Danmark har vi overordnet set fire Peugoet varbiler og 11 personbiler. Optællingen afhænger af hvad du definerer som en selvstændig model. Men på personbilsfronten tæller jeg 108, 208, 208 GTI (markant anderledes strukturelt end 208) 308, 308 st.car(anden akselafstand end 308), 508, 2008, 3008, 5008, RCZ og Partner Tepee. Da Peugeots tal er globale, indgår der i deres 25 modeller bl.a. 408, der er en uhyre populær sedan-model i Kina, så den vil de med garanti ikke røre. Så skal vi gætte på, at nogle af de modeller vi ser i Europa og Danmark står over for en permanent pensionering?

Her håber jeg, at Carlos Tavares interesse for motorsport vinder over hans indre talknuser. For som jeg ser det, er især 108 og RCZ i farezonen. Måske kombineret med GTI-modellerne. Men Peugeot ved, at GTI’erne er en del af deres brand. De har en stærk historie, og selvom de måske ikke isoleret set bidrager positivt til bundlinjen (selvom de faktisk sælger ganske imponerende), så har de en enorm værdi for mærket. Det leder mig igen hen til den halvtarvelige men storsælgende 108 og den nichesælgende men vanvittigt besnærende RCZ.

Jeg har før testet den under overskriften "Croissant udenpå - sushi indeni". 108 er en halvflad japaner i fransk habit, og den giver ikke Peugeot mange prestigepoint.

Jeg har før testet den under overskriften “Croissant udenpå – sushi indeni”. 108 er en halvflad japaner i fransk habit, og den giver ikke Peugeot mange prestigepoint.

Jeg har netop genopfrisket min kærlighedsaffære med RCZ. Med et par dage i den hårdtpumpede RCZ-R. 270 hk og et design som de hedengangne Gruppe-C racerbiler, gør mig helt blød i knæerne. Okay – interiøret er langt fra nyt længere (modellen er fra 2009 med et ekstern facelift i 2012), men den er stadigvæk vanvittig fed. Dens problem er, at den “kun” er solgt i ca. 60.000 eksemklare, og at den er produceret i Østrig af Steyr – og altså ikke på en af Peugeots egne fabrikker. Det er ikke opskriften på en guldrandet forretning. Og selvom den er baseret på 308 teknik, så er det ikke gratis at udvikle en afløser.

Peugeot 108 har været billig at udvikle (er udviklet sammen med Citroën C1 og Toyota Aygo), og der er nogle gevaldige stordriftsfordele ved at samproducere med Toyota og Citroën. Sammenholdt med nogle langt højere produktionstal, er den givetvis en markant bedre forretning for Peugeot, end den lækre RCZ.

Sååååå…  Der skal nok sidde et par fyrer med tag på Excel, der netop nu tygger på tallene et sted i Paris. Og tallene taler nok for at vippe RCZ ud i glemslen. Men her må jeg som bilnørd sige STOP. Peugeot har en plan om at bevæge sig op i markedet. De skal konkurrere med Volkswagen, mens Citroën skal slås med Skoda og DS skal tage kampen op med Audi. Hvis man vil profilere sig på at være mere eksklusive, så er en sportscoupe det helt rigtige våben. Ikke en nærig mikrobil, der nok ligner en Peugeot udvendigt, men er ren stilforvirret japaner indvendigt.

Whats not to like? RCZ-R er fænomenalt besnærende, og en regulær head-turner. SÅ min opfordring lyder som The Beatles sang det: "Let it be..."

Whats not to like? RCZ-R er fænomenalt besnærende, og en regulær head-turner. SÅ min opfordring lyder som The Beatles sang det: “Let it be…”

RCZ er vel nok den smukkeste Peugeot siden 504 Coupe. Den er en trillende designstatement, og selvom den ikke er ny længere, sender den stadigvæk kæber mod fortorvsfliserne, når den triller forbi. Selvom det går bedre for Peugeot, så er det en uvurderlig ressource i jagten på mere prestige, som de ikke har råd til at smide på gulvet i jagten på en bedre bundlinje.

Bottom line: Stik os en ny RCZ, lad 108 blive den sidste 108 og hvis I skal bruge et offer mere, så snup 5008 (der er nemlig heller ikke meget prestige i at fragte 5 snottede unger rundt i en trist familiecontainer). Men bevar RCZ for enhver pris!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s