DRØMMEBIL: Passionsvogn til 50.000 kr.

DRØMMEGARAGEN: Når man tilfældigvis er sat i verden i et land med et fuldstændigt grinagtigt højt afgiftsniveau, så kræver det lidt kreativ tænkning, at komme ombord i en sjov bil. Uden at fyre både pensionsordning og ungernes børneopsparing af i jagten, for nye performancebiler starter fra 450.000 kr. for en Subaru BRZ, og så bliver det kun dyrere. På den anden side er brugtvognsmarkedet for sjove biler lidt som at komme på Damhuskroen en søndag morgen kl. 2.33. Det hjælper ikke at være værre kræsen.

Med det udgangspunkt går jeg på jagt efter en underholdende køremaskine til under 50.000 kr. Det lyder måske lidt urealistisk. Men der findes faktisk gode tilbud derude. Nuvel – forvent ikke holdbarhed og stabilitet. Men man lever kun en gang, og har man en tysk dieselvogn til hverdagspendlingen, så kan man jo godt vælge noget vanvittigt til weekenden. Noget der kan levere passion, hvide knoer, drengerøvssmil og hvinende dæk.

Men til 50.000 kr. skal man holde tungen lige i munden. Der er masser rigtigt meget skrammel i den prisklasse. Men også enkelte oversete slagtilbud. Hvis bare man vil have hestekræfter og brændende bagdæk, så er der masser af amerikaner-junk. Men de kører alle som en ad helvede til. De er lavet til at krølle asfalt på en lige amerikansk high-way. Hvis de slippes løs på en snoet dansk sognevej, vil det som oftest være dem der bliver krøllede. De rigtige biler. Biler som Porsche 911 og en ikke skampulet BMW M3, er en prisklasse eller flere over. Så det bliver ikke let. Alligevel har jeg gjort forsøget, og her er hvad jeg lander på.

 

Annoncefoto af en 944 fra 1986. Selvom den ikke ligner en 911'er - og dermed en klassisk porsche, så er den snedkererede af de samme grundige tyskere, og prisen er en helt andet. Jeg er forelsket! (PR-foto)

Annoncefoto af en 944 fra 1986. Selvom den ikke ligner en 911’er – og dermed en klassisk Porsche, så er den snedkereret af de samme grundige tyskere, og prisen er en helt andet. Jeg er forelsket! (model-foto)

1: Porsche 944

Fordi det er en Porsche. Fordi den er baghjulstrukken. Og fordi den har en halv Porsche 928 V8-motor – en 2,5 rækkefire på 165 hk – afhængigt af årgang, og vigtigst af alt, så har den det hæderkronede Porsche-logo forrest på kølerhjelmen.

Det viser sig desværre, at være mere udfordrende end som så, at finde en til under 50.000 kr. Men finder en fra 1982 på dba.dk. Den står til 23.900 kr. uden afgift, som anslås til at være ca. 20.000 kr. Ikke i top stand, men det er en Porsche! Til under 50.000 kr.

 

Ren senhalvfjerdser på hjul. Elsker den vogn, med det bagtunge design og store rudeareal. Bliver den en klassiker? Det tror jeg ikke. Bliver den bekostelig at eje rent reperationsmæssigt? Givetvis. Ville jeg eje en? Jo tak! (model-foto)

Ren senhalvfjerdser på hjul. Elsker den vogn, med det bagtunge design og store rudeareal. Bliver den en klassiker? Det tror jeg ikke. Bliver den bekostelig at eje rent reperationsmæssigt? Givetvis. Ville jeg eje en? Jo tak! (model-foto)

2: Alfa Romeo GTV

Selvom den sidste generation af GTV, med sit kileformede design, ser hamrende besnærende ud, så er jeg en hund for baghjulstræk, og det leder mig tilbage til startfirserne. Der har jeg fundet et renoveret eksemklar af en Alfa Romeo GTV til 49.000 kr. på dba.dk. Med 130 hk rammer den 100 km/t på lige under 10 sekunder, og kører tæt på 200 km/t på toppen. det er artige sager i en 80’er-vogn, og nok til at holde mig underholdt.

 

Mazda MX-5 vil ALTID være på min drømmegarage-bruttoliste. (Model-foto)

Mazda MX-5 vil ALTID være på min drømmegarage-bruttoliste. (Model-foto)

3: Mazda MX-5

Den er en klassiker. Baghjulstræk, omdrejningsvillig motor og gearkassen fra himlen. Lavet efter klassisk britisk sportsvognsopskrift med motoren på langs foran og en drivaksel til baghjulene. Det er dælme svært at finde et eksemklar til under 50.000 kr. Finder en til 54.500 kr. på dba.dk. En MK1 fra 1993 med 202.000 km på tælleren. Motoren yder 110 hk, og selvom det lyder spagt, så er det rigeligt til at gøre den meget lille åbne sportsvogn, til et uhyre underholdende bekendtskab. MX-% vil derfor altid være med på bruttolisten, når jeg laver sjove drømmegarager. Men jeg vil hellere have en Porsche…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s