Hvad er det med amerikanerne og pick-ups?

BILSALG: Sad og kiggede på de amerikanske bilsalgstal for januar måned, og den eneste oplagte konklusion er, at amerikanerne er bindegale. Enten det – eller også beskæftiger landbrugserhvervet markant flere mennesker i USA, end man sådan lige skulle tro. For de første tre pladser indtages af klassiske pick-up trucks. Hvad fanden er det med amerikanerne og deres pick-ups?

Nr. 1 – Ford F-series med 54.370 solgte biler

Sådan ser USAs mest solgte bil ud. Det her er mindste model i F-serien. Den hedder F-150 og har i årevis været USAs mest solgte bil. (PR FOTO)

Sådan ser USAs mest solgte bil ud. Det her er mindste model i F-serien. Den hedder F-150 og har i årevis været USAs mest solgte bil. (PR FOTO)

Fords F-serie har i 33 år været USAs mest solgte bil. Jeg gentager: 33 år! Den fås i en F-150 (der er en halv gang større end en Volkswagen Amarok) over støt voksende F-250, F-350 og F-450 modeller op til en F-550, der mest af alt minder om en gammeldags lastbil med snude. Et monster af en truck. Men det er F-150 der er topsællerten. I 2014 solgte Ford 753.851 F-serie pick-ups. Parkerede man dem kofanger til kofanger, så ville de nå hele vejen fra Los Angeles til New York plus ca. 75 km ekstra. Det er seriøst mange biler!

Sidste år lancerede Ford en ny F-150 med et aluminium karosseri. Det barberede ca. 350 kg af vægten, uden at det påvirkede lastevne eller anhængervægt. Det gjorde dog vognen markant mere økonomisk, og selvom vognen efter europæisk standard er gigantisk, så interesserer køberne sig stadigvæk for brændstoføkonomi. Men vægtbesparelsen gav F-150 en markant fordel i forhold til konkurrenterne, så mon ikke den holder 1. pladsen en tid endnu?

Prisen for sådan en F-150 med mindste V6-motor på 283 hk starter ved ca. 155.000 danske kroner.

Nr. 2 – Chevrolet Silverado med 36.106 solgte biler  

Chevrolets Silverado har længe været hovedkonkurrenten til Fords F-serie. (PR FOTO)

Chevrolets Silverado har længe været hovedkonkurrenten til Fords F-serie. (PR FOTO)

Chevrolet Siverado er General Motors konkurrent til Fords F-serie. Den er en anelse mere konservativ i sit design, men har stadigvæk en enorm og loyal køberskare. Enten er man til Silverado eller også er man til F-serien. Det er som med Brøndby og FCK. Man kan ikke være lidt til begge dele. Prisen starter ved ca. 165.000 kr.

Nr. 3 – Ram 1500-3500 med 28.618 solgte biler 

Chryslergruppens bud på en pick-up header Ram og fås med både en "lille" V6 3,5 liters benzinmotor, en dieselmaskine og en V8 HEMI på 5,0 liter. (PR FOTO)

Chryslergruppens bud på en pick-up header Ram og fås med både en “lille” V6 3,5 liters benzinmotor, en dieselmaskine og en V8 HEMI på 5,0 liter. (PR FOTO)

Ram trucken med den vrede vædder på kølerhjelmen er den rå og utilpassede lillebror i trekløveret af mest solgte biler i USA. Visuelt adskiller den sig fra de to andre, og motorprogrammet spænder bredt – fra en 3,0 liter V6 diesel over en 3,6 liter V6 benzin til den store 5,0 liter V8 HEMI der kan tunes til at yde stort set hvormeget det skal være. I 2014 røg bladfjedrene bagi ud til fordel for et moderne multilink-ophæng, og det forbedrede køreegenskaberne uden at det gik ud over lasteevne eller anhængervægt. Prisen starter ved ca. 155.000 kr.

MEN HVORFOR?

Tilsammen solgte de tre pick-ups 119.088 enheder i januar måned. På fjerdepladsen finder vi den første personbil i form af Toyota Corolla, der solgte lige over 27.000 enheder. Den koster fra ca. 100.000 kr., og er altså markant billigere end de store pick-ups. Den synes også markant mere velegnet til et moderne samfund, hvor de fleste bor i byerne og kun de færreste har brug for en terrængående pick up.

USAs fjerdemest solgte bil er Toyota Corolla. Den slår marginalt Toyota Camry men begge de japanske personbiler er laaaangt efter de store pick-ups.

USAs fjerdemest solgte bil er Toyota Corolla. Den slår marginalt Toyota Camry men begge de japanske personbiler er laaaangt efter de store pick-ups.

Det leder altsammen hen til det samme spørgsmål: Hvem fanden er det lige, der bruger alle de trucks?

Statistikken siger, at der er omkring 2.2 millioner landbrug i USA, men det er kun hver fjerde af dem, der omsætter for over 300.000 kr., og derfor kan betragtes som seriøst kommercielle landbrug. Med de salgstal vil alle de store landbrug have en ny pick-up i løbet af fem måneder, og i løbet af 20 måneder, ville alle gårde i den amerikanske landbrugssektor have erhvervet sig en ny pick-up truck. Konklusionen må være, at der er mange andre end landmænd, der kører Pick-up trucks.

Statistikken siger også, at i 2013 boede 81 pct. af den amerikanske befolkning i byer. Det er ca. 240 millioner mennesker. En del byboer har ikke brug for en bil. Og så alligevel. For i USA har ALLE en bil. Men en Toyota Corolla må alt andet lige formodes at være mere praktisk i downtown Los Angeles end en 5 meter lang pick-up truck.

De resterende små 60 millioner af USAs befolkning bor altså på landet. Med en gennemsnitsfamiliestørrelse på 4 personer er der altså 15 millioner familier på landet. Det er den bruttogruppe, der må formodes at være i markedet til en pick-up. Lige meget hvordan og hvorledes jeg tygger tallene igennem, så ender jeg stadigvæk med at kløe mig i nakken. Der sælges små to millioner pick-up trucks i USA om året, og skal de fordeles på de 15 millioner familier på landet, køber de en ny pick-up hvert ca. syvende år. Men så godt går det ikke på landet, at den gennemsnitslige familie har 150.000 kr. til en ny pick-up så tit. Så hvor kører alle de pick-ups rundt henne? Hvem er det der køber dem? Og hvorfor vælger de ikke en almidnelig bil?

Jeg tager til USA i april, og det er et af de første spørgsmål, jeg vil gå på jagt på at få besvaret. For som en europæer så virker det fuldstændigt vanvittigt, at der i et land hvor 80 pct. af befolkningen bor i byerne, der er de tre mest solgte biler pick-ups… Altså: Hvad i hede hulede helvede er det med amerikanerne og deres pick-up trucks?

2 thoughts on “Hvad er det med amerikanerne og pick-ups?

  1. Henrik… Har du prøvet at sidde i en F one-fifty V8 og træde pedalen i bund… Hvis ikke så prøv det og du vil finde svaret… Det er magtfuldt!!!!! Hilsen Anders Heyn

  2. Hej Henrik har du fundet svaret? Er selv på Hawaii og ja de kører alle sammen trucks her og undres 😜

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s