Nr. 6: VW e-Golf for uambitiøs og dyr

EL-BILS-STORTEST: Vi er i gang med fjorten dage med el-biler på kuffertogkoerehandsker.dk. Jeg har kørt syv el-biler, og rangerer dem fra 1 til 7 over 14 dage, med en ny bil på siden hver anden dag. I dag er det nummer 6.

Feltet tæller i tilfældig rækkefølge Tesla S, Nissan Leaf, BMW i3REX, Volkswagen e-Golf, Volkswagen e-UP, Mercedes B200 Electric Drive og Renault Zoe. Det er de syv mest prominente el-biler på markedet, og dem som kunderne rent faktisk vælger.

Volkswagen e-Golf ligner en helt almindelig Golf. Det er dens styrke, men samtidigt dens svaghed. For el-biler baseret på eksisterende bildesigns, er tvunget til at indgå kompromisser rene el-biler ikke gør, og det mærkes som oftest på rækkevidden.

Volkswagen e-Golf ligner en helt almindelig Golf. Det er dens styrke, men samtidigt dens svaghed. For el-biler baseret på eksisterende bildesigns er tvunget til at indgå kompromisser rene el-biler ikke er, og det mærkes som oftest på rækkevidden.

Når det gælder pladserne seks til tre, ligger bilerne meeeget tæt. Så at e-Golf lander på sjettepladsen, får den til at lyde værre end den er. For den kører faktisk bedre end de fleste af de andre el-biler i feltet. Men som med B-Klasse Electrid Drive, så har man en fornemmelse af, at el-udgaver af konventionelle biler, byder på markant flere teknologiske kompromiser, end biler der er udviklet som rene el-biler fra bunden af. Noget så banalt som placeringen af batteriet, der jo fylder markant mere end en konventionel benzintank, betyder, at der skal skæres mere end bare en tå, for at få plads til et batteri der er stort nok til at levere den ønskede rækkevidde. Og som med Mercedes så er afvejningen mellem batteriets størrelse og bilens rækkevidde ikke til sidstnævntes fordel. Realistisk kan man gøre sig forhåbninger om 90-100 km på en kold forårsdag. Og kommer du til at være frisk på speederen, så æder el-motoren grådigt af din rækkevidde.

(På opfordring fra en læser, uddyber jeg gerne min påstand om, at rene el-biler har færre kompromisser end almindelige biler, der er ombygget til el-drift)

Det kræver ikke en doktorgrad i automobilingeniørkunst at regne ud, at hvis du skal lave en karosse og et chassis, der skal løse flere opgaver, så får du ikke en lige så helstøbt løsning, som hvis det kun skal løse én opgave. Golfens og Mercedesens udfordringer på rækkeviddesiden er et resultat af, at bilerne først og fremmest er konstrueret som en almindelig bil med en forhjulstrukken drivlinje. Der er ikke plads til mere batteri, uden at det æder direkte af bagagerumspladsen. Eller benpladsen bagi. Med mindre konstruktionen ændres radikalt, så du får en sandwichbund, eller deler batteriet op i flere enheder. Fordi batteriet ikke er større, så er og bliver rækkevidden på grænsen af det acceptable. Lur mig om ikke Volkswagens ingeniører – hvis de blev stillet opgaven om at bygge en el-bil med samme mål som en bil i Golfklassen, ville ende med en bil, der så markant anderledes ud end en Golf. Kald det bare et postulat, men det står jeg gerne på mål for.

Kabinen er stort set identisk med en almindelig Golfs, og det gør e-Golf befriende ligetil at betjene.

Kabinen er stort set identisk med en almindelig Golfs, og det gør e-Golf befriende ligetil at betjene.

Køredynamisk er e-Golf imidlertid en opløftende oplevelse. Den accelerer snapt og ligger solidt på vejen. Læg dertil, at kabinen er befriende konventionel, og alle der har kørt en almindelig Golf med DSG-gear, vil kunne sætte sig direkte ind og kører. El-biler har nemlig ofte en tendens til gerne at ville være anderledes. Det virker forfriskende men samtidigt forvirrende på brugeren. Men hos den konservative automobile supermagt Volkswagen, der insisterer man på, at en Golf er en Golf. Også selvom den har el-motor. Så udover et markant mindre bagagerum, så opleves e-Golf på mange måder som en konventionel Golf.

Et sæt aparte fælge og det her skilt er det eneste der visuelt adskiller e-Golf fra en almindelig Golf.

Et sæt aparte fælge og det her skilt er det eneste der visuelt adskiller e-Golf fra en almindelig Golf.

En anden årsag til dens placering på 6. pladsen er prisen. Den koster kun 35.000 kr. mindre end en Mercedes B-klasse Electric Drive, men den har hverken den samme mærkeværdi eller plads, og i det lys synes de 285.900 kr. af meget. Nissan Leaf er lige så stor og rummelig en bil, og den koster 30.000 kr. mindre end e-Golf, samtidigt med, at den har en længere realistisk radius.

Til den konservative el-bils-eventyrer der gerne vil prøve at være el-bils-ejer, men som ikke hverken har lyst til at skilte med det, eller lære en hel ny brugerflade, der er e-Golf et hit. Men han skal være villig til at betale prisen, og se igennem fingrer med den relativt beskedne realistiske rækkevidde.

Egentligt er e-Golf en udemærket bil, men når man ser hvad Nissan og BMW kan præstere, når de laver rene el-biler – eller bette Tesla for den sags skyld. Så efterlader e-Golf en drøm om den bil, som mægtige Volkswagen kunne lave, hvis de lagde hele deres ingniør-tekniske maskineri i sagen. Det kunne blive vildt. Langt vildere end kompromisset e-Golf.

FAKTA – Volkswagen e-Golf

Pris: 285.900 kr.

Batteristørrelse: 24,2 kWh

Effekt: 115 hk og 270 Nm

Forbrug: 12,7 kWh/100 km

Ladetid – 220V/hurtiglader 400V/16A: ca. 8t/2 t 20 min

Rækkevidde teoretisk: 190 km

Rækkevidde realistisk: 110-120 km

0-100 km/t: 10,4 sekunder

Topfart: 140 km/t

3 thoughts on “Nr. 6: VW e-Golf for uambitiøs og dyr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s