Nr. 4 – VW Up: Folkevognen gør det ligetil

EL-BILS-STORTEST: Jeg har kørt syv el-biler, og rangerer dem fra 1 til 7 over 14 dage her på kuffertogkoerehandsker.dk, med en ny bil på siden hver anden dag. Jeg er startet bagfra og har MB B-Klasse på 7. pladsen, VW e-Golf på 6. pladsen, Nissan Leaf på 5. pladsen og i dag er det nummer 4.

Feltet tæller i tilfældig rækkefølge Tesla S, Nissan Leaf, BMW i3REX, Volkswagen e-Golf, Volkswagen e-UP, Mercedes B200 Electric Drive og Renault Zoe. Det er de syv mest prominente el-biler på markedet, og dem som kunderne rent faktisk vælger.

Som med e-Golf er det kun de sjove fælge, der adskiller e-Up fra en almindelig Up. Og så naturligvis en merpris på ca. 60.000 kr.

Som med e-Golf er det kun de sjove fælge, der adskiller e-Up fra en almindelig Up. Og så naturligvis en merpris på ca. 60.000 kr.

Volkswagen Up har i små tre år været Danmarks mest populære bil, og den leverer alle de samme dyder som el-bil, som med benzinmotor. Et stramt design, en lettilgængelig brugerflade og bybilstalenter som en Nihola-cykel. Hvis man pendler helt ind til KBH K hver dag, så vil man blive glad for e-Up, da den er let at parkerer og komme omkring i. Batteriet er på 18,7 kWh, og det giver den lille bil en teoretisk rækkevidde på 160 km. I den virkelige verden, skal man nok ikke drømme om at køre meget længere end 120 km, med lind speederfod i økoindstillingen. Men Up er ikke en bil, der lægger op til en krydsning af kongeriget, så her passer bilformat og rækkevidde bedre sammen, end i bilerne på pladserne 5-7. Up er bilen til den kortere smuttur, og det er el-bilen også. På den måde fungerer e-Up i mit univers som en mere helstøbt el-bil end e-Golf.

Klassisk Volkswagen. Stilrent, logisk og konservativ-elegant kabineindretning. VW e-Up er lige så let at betjene, som en radiobil i Tivoli.

Klassisk Volkswagen. Stilrent, logisk og konservativ-elegant kabineindretning. VW e-Up er lige så let at betjene, som en radiobil i Tivoli.

Køredynamisk er den friskere end en almindelig VW Up, og i bytrafik er den vaksere end de fleste. På motorvej mister den dog relativt hurtigt vejret, og med en topfart på 130 km/t, er den som Brøndby i Parken, når den forsøger sig med en overhaling på motorvejen. På udpræget udebane. Men i byen er den en af de bedste el-biler, fordi den er så lille.

Nu koster batterier det som de koster, og jo billigere bilerne bliver, jo mere slår det igennem på prisen. En almindelig VW Up med fem døre og et anstændig udstyrsniveau kravler op og lander på en 120-130.000 kr. En el-dreven Up koster 186.315 kr. E-Up er rigtigt veludstyret, men du betaler stadigvæk en halv Up ekstra, for at få el-udgaven. Så du skal ville el-drift, for at vælge e-Up. Den er formodentlig billigere at servicere, og med en wall-boks ladeenhed i garagen, får du strømmen til en lavere pris, og dermed er den også billigere at køre i end en almindelig Up. Men stadigvæk. Små 200.000 kr. for en Up. Man skal ville el-bilisme (som man i øvrigt skal med stort set alle 7 biler på listen), før en e-Up giver mening. Og den vil fungere bedst som bil nummer to i husholdningen. Men holder den først i perlegruset, så vil den kunne løse 90 pct. af forstadsfamiliens kørselsbehov.

FAKTA – Volkswagen e-Up

Pris: 186.315 kr.

Batteristørrelse: 18,7 kWh

Effekt: 82 hk og 210 Nm

Forbrug: 11,7 kWh/100 km

Ladetid – 220V/hurtiglader 400V/16A: ca. 7t/1 t 50 min

Rækkevidde teoretisk: 160 km

Rækkevidde realistisk: 100-110 km

0-100 km/t: 12,4 sekunder

Topfart: 130 km/t

3 thoughts on “Nr. 4 – VW Up: Folkevognen gør det ligetil

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s