Nr. 3 – Renault Zoe: Bedste lille klassiske el-bil

EL-BILS-STORTEST: De første fire ud af syv biler er nu placeret på min personlige el-bils-favoritliste. VW e-Up indtager 4. pladsen, Nissan Leaf ligger på 5. Pladsen, VW e-Golf på 6. pladsen og Mercedes B200 Electric Drive på den liden attråværdige 7.plads. Jeg har kørt syv el-biler, og rangerer dem fra 1 til 7 over 14 dage. I dag er det nummer 3. Og valget falder på Renault Zoe.

Den lile Renault er elegant, kompakt og perfekt i byen. Men også med en rækkevidde til mere end bare bykørsel.

Den lille Renault er elegant, kompakt og perfekt i byen. Men også med en rækkevidde til mere end bare bykørsel.

Jeg har skrevet det før: De biler der fra bunden af er konstrueret som el-biler, løser bare opgaven bedre. Det beviser Renault Zoe. Længere rækkevidde og et lavere kWh forbrug end begge de udemærkede Volkswagen-versioner, der er henholdsvis større og mindre end Zoe. Så på rækkeviddefronten er den en liga over de biler den slår i denne store el-bilstest. Lige rundt om hjørnet lander en faceliftet udgave, og i den forøges den teoretiske rækkevidde fra 210 til 240 km, så forvent helt op til 170 km ved almindelig kørsel. Så er selv de mest udkantsramte pendlere dækket ind.

 

Der hvor det til tider går galt for de dedikerede el-biler, er på designet. Det er som om, at det er et mål i sig selv, at se fjollede ud. Som om man ikke vil tages for seriøst. Eller bare ikke vil forveksles med en ”miljøsvinende” konventionel bil med forbrændingsmotor. Se bare BMW i3 der ikke ligner noget BMW normalt ville spilde et logoskilt på. Eller Nissan Leaf der også ligner den flippede søster på den borgerlige families familiefoto. Renault Zoe er anderledes end en Clio, men den er ikke decideret outreret. Den har som alle andre el-biler en overflod af blålige elementer, der åbenbart er blevet den internationalt anderkendte måde at signalere el-bil på. Men ellers er den ikke stort mere sær end en Twingo.

Anderledes uden at være outreret. Renault Zoe finder både inde og ude den perfekte balance mellem det traditionelle og det nyskabende.

Anderledes uden at være outreret. Renault Zoe finder både inde og ude den perfekte balance mellem det traditionelle og det nyskabende.

 

Kabinedesignet er til den friske side, men Renault har holdt sig tættere på konventionelt kabinedesign end både Leaf og i3. I min optik rammer Zoe en rigtig fin balance mellem det anderledes og det kendte. Hvor Volkswagenmodellerne og Mercedesen måske er for konventionelle, så er Zoe et friskt pust der signalerer nye tider, uden at komme brasende med hele revolutionsgarden og en guillotine under hver arm.

 

Køredynamisk er den velegnet til bykørsel. Frisk indtil den rammer 60 km/t, hvorefter den begynder at tabe pusten. Den ligger fornuftigt i kurverne, og absorberer kommunens undervedligeholdte vejbelægning tilfredsstillende. Den er ikke nogen sprinter, og på motorvej mister den pusten. Zoe er til pendleren der bor i Storkøbenhavnsområdet, og pendler fra f.eks. Birkerød til Ballerup. Du kan køre fra Køge til København, men så ville jeg foretrække at tage turen på Gammel Køge Landevej end på motorvejen. Med mindre du får en sær tilfredsstillelse ud af at forsinke BMW’er og Audi’er med kronisk forsinkede finansjonglører bag rattet.

Forlygterne har naturligvis et blåt element. Så den skriger øko-korrekt el-bil til både venner og fjender.

Forlygterne har naturligvis et blåt element. Så den skriger øko-korrekt el-bil til både venner og fjender.

 

Prisen på 161.400 kr. lyder rimelig. Men så er der den detalje med batteriet. Det får du nemlig ikke med. Det skal lejes til 649 kr. om måneden. Det svare til at købe en Renault Twingo til 55.000 kr., og så skulle leje motoren ved siden af. Fordelen er, at du aldrig står med et dysfunktionelt batteri og selv hænger på regningen. Ulempen er, at du vikles ind i et abbonnementssystem, hvor du skal forudsige hvor mange kilometer du vil køre årligt i vognen. Det er en anelse ufleksibelt, men hvis Zoe er bil nummer to, og udelukkende bruges til en daglig pendling, så kan man skyde sig frem til sit formodede kørselsbehov.

 

Den er stadigvæk billigere og større end e-Up, har en længere rækkevidde og er derfor et bedre køb. Og derfor også nr. 3 på min liste.

Selv Renaultlogoet har fået en blå nuance, for at skrige el-bisl-budskabet ud til omverdenen...

Selv Renaultlogoet har fået en blå nuance, for at skrige el-bisl-budskabet ud til omverdenen…

 

P.S. Testfeltet tæller samlet set i tilfældig rækkefølge Tesla S, Nissan Leaf, BMW i3REX, Volkswagen e-Golf, Volkswagen e-UP, Mercedes B200 Electric Drive og Renault Zoe. Det er de syv mest prominente el-biler på markedet, og dem som kunderne rent faktisk vælger.

 

 

FAKTA – Renault Zoe

Pris: 161.400 kr (udenbatteri) + månedligbatterilejepå 649 kr. inklwallboxtilhurtigopladning

Batteristørrelse: 22 kWh

Forbrug: 10,5 kWh/100 km

Køreklarvægt: 1.503 kg

Effekt: 88 hkog 250 Nm

Ladetid – 220V/hurtiglader 400V/16A: ca. 8t/2t

Rækkeviddeteoretisk: 210 km

Rækkevidderealistisk: 140-160 km

0-100 km/t: 13,5sekunder

Topfart: 135 km/t

2 thoughts on “Nr. 3 – Renault Zoe: Bedste lille klassiske el-bil

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s