Nr. 1: BMW i3REX slår rækkeviddeparanoiaen ihjel!

EL-BILER: BMW i3REX er kongen af el-bils riget. I min optik. Så kan Tesla-entusiasterne råbe og skrige lige så højt de vil, men REX (Range Extender) løser et problem, som ingen anden el-bil har gjort så gennemført før (uden at koste en bondegård). Den har dræbt rækkeviddeparanoiaen. Den der nagende følelse af, at lige om lidt, så er du løbet tør, og så skal du have fat i moderen af alle kabeltromler for at komme videre. Okay – Tesla kan køre rigtigt langt på en opladning, men til forskel fra Tesla Model S P85, så koster BMW i3REX blot 349.000 kr. Det er ca. 300.000 kr. mindre end Teslaen. Nuvel – den er mindre, men den har til gengæld et BMW-logo på fronten og dermed en af verdens stærkeste automobilfabrikker i ryggen. BMW i3 fås også i en ren el-udgave til 282.000 kr. Den er Danmarks billigste BMW, og havde den været en del af denne test, så var den landet på andenpladsen lige efter Tesla. Men i REX-udgaven vipper BMW Tesla Model S af tronen.

BMW i3REX er el-bilen jeg ville køre mod solnedgangen i, hvis jeg skulle vælge blandt det nuværende felt af el-biler...

BMW i3REX er el-bilen jeg ville køre mod solnedgangen i, hvis jeg skulle vælge blandt det nuværende felt af el-biler…

Rendyrkede el-bils-entusiaster vil indvende, at BMW i3REX ikke er en el-bil, men en plug-in-hybrid. Det er rigtigt. Men forbrændingsmotoren er blot tænkt som en nødforanstaltning, der skal tage livet af den frygtede rækkeviddeparanoia. Og det gør den, uden at den nødvendigvis tvinges i brug ved daglig kørsel. På fem dage kørte jeg 482 kilometer i den testede BMW i3REX, og jeg fyldte blot 6 liter benzin på bilen. Langt størstedelen af de kørte kilometer er altså kørt på ren el. To gange måtte benzinmotoren aktiveres, for at jeg kunne komme de sidste 40 kilometer i mål. Læg dertil de nødvendige test af systemet og jeg kørte måske 100-120 km med generatoren tændt. Resten var ren el-bils-kørsel. El-bils-kørsel som jeg rent faktisk kunne nyde, fordi jeg ikke konstant sad og holdt øje med min rækkevidde, eller behandlede speederen, som havde nogen lagt et råddent æg under det. Og jeg behøvede heller ikke gå i panik, hvis ikke jeg fandt en fri ladestander i nærheden af mit arbejde. For selv uden en opladning, skulle jeg nok komme hjem. BMW i3REX gjorde mig kort sagt til en sorgeløs el-bils-bilist, og det har jeg aldrig prøvet før. Det er ganske simpelt genialt.

Funky men funktionel og testens største frihedsgrad. Det giver point i min bog!

Funky men funktionel og testens største frihedsgrad. Det giver point i min bog!

Det skal retfærdigvis siges, at både Opel Ampera og Fisker Karma har brilieret med tilsvarende løsninger. Altså el-biler med en forbrændingsmotor som generator, når batterierne var ved at være i bund. Men de kostede begge langt over den halve og den hele million. BMW i3REX gør det til prisen for en dieselgolf med tilsvarende udstyr. Og det oven i købet inklusiv de afgifter, som rene el-bilerne er fritaget. Der betales nemlig fuld registreringsafgift på en BMW i3REX. Men da den er opgivet til at køre 166 km/l efter den noget kunstige EU-dikterede målemetode til plug-in-hybrider, så får den samtidigt et gedigent fradrag i registreringsafgiften. Alle benzinbiler får nemlig et afgiftsfradrag på 4.000 kr., for hver km/l de kører over 16 km/l. Så BMW i3REX får rundt regnet et afgiftsfradrag på 600.000 kr. Det samme fradrag får en Polo Bluemotion, der kører 26 km/l. Det lyder bare kun på 40.000 kr. Men reglerne er de samme, så ikke noget med en konkurrenceforvridende fordel til REX, som ikke alle andre biler med en forbrændingsmotor kan trille ind og samle op.

BMW i3REX leverer BMWs klassiske premiumfornemmelse i kabinen, og det touch af kvalitet, er med til at gøre den til en vinder.

BMW i3REX leverer BMWs klassiske premiumfornemmelse i kabinen, og det touch af kvalitet, er med til at gøre den til en vinder.

Så den primære grund til at den hiver sejren i land, er dens utvetydige sejr over rækkeviddeparanoiaen. Den kan tankes på alle de samme tankstationer som dens kollegaer med forbrændingsmotor, og det hæver den over resten af el-bils-rosset. Men derudover gør den det faktisk også rigtigt fint som el-bil. Visuelt er den besnærende. Den er futuristisk og anderledes. Måske til den lidt overdrevne side, men den ser mere rå og maskulin ud end de traditionelt nuttede økobiler, og det tjener den til ære. Den lille 2-cylindrede benzinmotor der fungerer som generator, er placeret bagtil i bilen, og med baghjulstræk hylder i3REX de traditionelle BMW-dyder, og det elsker en bilnørd som jeg.

BMW i3REX "winner move" er den benzindrevne range-extender motor, som genera strum hvis du er ved at have kørt batteriet fladt. Med en 10 liters benzintank, kan man altid tanke sin el-bil op, og det gør den mere fleksibel end nogen af de andre biler - samtidigt med, at bilen stadigvæk er en el-bil, der udelukkende drives frem af en el-motor.

BMW i3REX “winner move” er den benzindrevne range-extender motor, som generer strøm, hvis du er ved at have kørt batteriet fladt. Med en 10 liters benzintank, kan man altid “tanke” sin el-bil op, og det gør den mere fleksibel end nogen af de andre biler – samtidigt med, at bilen stadigvæk er en el-bil, der udelukkende drives frem af en el-motor.

Konstruktionen er i sig selv en lille revolution. Den er bygget i vægtbesparende materialer som plastik, aluminium og kulfiber, og det gør den et par hundrede kilo lettere end Renualt Zoe og ca. to hele Jersey-malkekøer lettere end Tesla Model S. Samtidigt har den mere power end de andre småbiler i testen. Den har 170 hk, spadserer til 100 km/t på 7,9 sekunder og løber først tør for kræfter ved 150 km/t.

Funky og mærkværdigt dørarrengement, der gør indstigning let, men døråbningen svær, for fordøren skal åbnes, før bagdøren kan åbnes.

Funky og mærkværdigt dørarrengement, der gør indstigning let, men døråbningen svær, for fordøren skal åbnes, før bagdøren kan åbnes.

Kabinen leverer en ægte følelse af BMW kvalitet, og er – som jeg oplever det – også bedre end i Tesla. Den har ikke Teslaen revolutionerende brugerflade, og her har BMW tydeligvis ikke kunnet vride sig ud af sin historie som traditionel bilproducent. Bagsædepladsen er anstændig, men adgangsforholdene spøjse. Fordørene skal nemlig altid åbnes før de bagudhængslede bagdøre kan åbne. Det kræver tilvænning og virker ærligt talt en smule dumt. Resten af brugerfladen sidder dog i skabet.

Er du stadigvæk ikke overbevist? Så har jeg en lille anekdote fra testen. Når vi samler biler til en stortest, så skal de som oftest hentes forskellige steder i Storkøbenhavnsområdet. Det plejer ikke at være noget problem. Vi samler chaufførerne i en bil eller to, og kører en runde fra Nærum i nord til Brøndby i syd og mødes så alle på en testbase, hvor bilerne kan holde, vi kan køre testrunder og hvor vi kan tage billeder. Men med et felt af biler, hvor rækkevidden på en råkold forårsdag ligger på mellem 90 og 130 km (med undtagelse af Tesla), så var der ikke så mange andre biler, der kunne løse opgaven som logistikmester end BMW i3REX. Det var også den eneste vogn, som alle syv testchauffører kunne køre en reel testrunde i, uden at vi skulle frygte, at den ikke kunne komme tilbage til forhandleren uden en timelang opladning. Det gør den til en vinder i min bog.

Ikke nødvendigvis smuk. Men heller ikke grim. Snarere besnærende, på en lidt udefinerbar facon.

Ikke nødvendigvis smuk. Men heller ikke grim. Snarere besnærende, på en lidt udefinerbar facon.

Indtil el-bilerne får billigere og lettere batterier, en rækkevidde som en Tesla uden at koste som en Tesla og et netværk af superladestationer (hvor de kan lade 80 pct. på 10-20 minutter), med samme udbredelser som nutidens netværk af tankstationer, så er de bare ikke et reelt alternativ til en bil med forbrændingsmotor. Jeg ved godt, at al statistik siger, at 90 pct. af de europæiske bilister kun kører 90 km om dagen, og derfor alle ville kunne leve med alle de testede el-biler, så rammer den pointe bare forbi dartskiven. For en bil handler ikke om, hvor meget du normalt kører i din bil. Biler handler ikke om forudsigelighed og faste rammer. Det er det vi har den offentlige transportsystem til (de dage hvor de holder køreplanerne). Biler handler om frihed. Om at kunne bevæge sig frit, når du har lyst til det. Om at bevæge sig lige så langt du vil, når du har lyst.

349.000 kr. er ikke galt for en BMW med plads til fire voksne. Slet ikke...

349.000 kr. er ikke galt for en BMW med plads til fire voksne. Slet ikke…

Her dumper el-bilen som vi kender den i dag. Tesla er med Model S rigtigt tæt på at have knækket koden, og det er en af forklaringerne på, at den er blevet så populær. Udover et lækkert design. Tesla siger selv, at du kan køre til Middelhavet i en Model S uden at skulle holde andet end 20 minutters ladepauser hver ca. 300 km. Det er tæt på biler med forbrændingsmotor. Men hvad nu hvis jeg vil til Sortehavet i stedet? Langs en rute uden hurtigladestationer? Så dur det ikke. Så er det 300-400 km, og så en 5 timers ladepause. Det er ikke frihed. Det er ikke den pakke som Henry Ford folkeliggjorde med Model T.

Det har været sjovt, oplysende og lærerigt at drible gennem feltet af el-biler. Som bil nummer to er jeg sikker på, at en el-bil kan være en spændende løsning for rigtigt mange familier. Men konceptet er endnu ikke klart til at sende forbrændingsmotoren på pension. Hverken økonomisk, hvor el-biler kun kan sælges med solide konkurrencefordele, eller på brugerfladen, hvor de ikke matcher forbrændingsmobilet på kernekompetencer som brugerfleksibilitet og frihed.

P.S. Nu er alle syv biler placeret på min personlige el-bils-favoritliste, og du kan læse mere om dem her: Tesla Model S blev andenvinder. Renault Zoe snupper 3. pladsen, VW e-Up indtager 4. pladsen, Nissan Leaf ligger på 5. pladsen, VW e-Golf på 6. pladsen og Mercedes B200 Electric Drive på den liden attråværdige 7. plads.

FAKTA BMW i3REX (plug-in-hybrid)

Pris: 349.000 kr.

Ydelse: 170 hk

Moment: 250 Nm

0-100 km/t: 7,9 sek.

Tophastighed: 150 km/t

Forbrug/NEDC-beregning * : 166,7 km/l

CO2-udledning: 13 gram/km.

Årlig ejerafgift: 620 kr.

Garanti (bil/batteri): 2/8 år (maks. 160.000 km)

Batterikapacitet: 22 kWh

Forbrug: 13,5 kWh/100 km

Rækkevidde: Op til 340 km

Opladning 220V/hjemmeoplader (wallbox)/lynladning: 6-8 timer/3-6 timer/30 minutter

Mål (l/b/h): 400/178/158 cm

Bagagerum: 260-1.100 liter

Køreklar vægt: 1.315 kilo

5 thoughts on “Nr. 1: BMW i3REX slår rækkeviddeparanoiaen ihjel!

  1. I min husstand (Norge) har vi nu i 19 mnd både en i3 (konen) og Tesla P85. Du tager så fejl når du lader i3 “vinde”…. Efter 58.000 km med Teslaen har jeg aldrig haft rækkeviddeangst… Software-mæssig er BMW en “ommer”.

    1. Hej Jørgen, tak for din kommentar! Du er bedre klædt på end mig i forhold til el-bils-erfaringer, og det at leve med en el-bil. Men jeg vil stadigvæk hævde, at i3 REX rent konceptuelt er smartere, og da den samtidig er markant billigere, så holder jeg stadigvæk på den som vinder. Men Tesla er fin og fremragende, så længe du ikke skal på langtur…

  2. Jeg ville da gerne haft REX på konens i3, men da havde den i Norge kostet mer end Teslaen…. Jeg kan godt følge fidusen med “nødrækkevidde” motor. En i3 uden REX kan ikke bruges som “familiebil”, det kan til gengæld Teslaen.

    1. REX-løsningen gør hele forskellen, og det er derfor min overordnede pointe også er, at el-bilerne er endnu ikke heeelt klar til at erstatte den klassiske bil med forbrændingsmotor 100 pct.

  3. Jeg har p.t. lånt min brors I3 REX (18,8kwh) EL motorens optræk og gearløse gør det en sand fornøjelse at køre. Der er slet ingen tvivl om det er vejen frem. Desværre gør den korte rækkevidde på knap 110 km (efterårs) det det til et mareridt i forhold til min gl. Peugot 406 der køre 700 km pr. optankning med aircondition og 22,5 grader ved mine fødder selv på en kold vinterdag. Jeg er ikke i tvivl om at når rækkevidden kommer op på over 500 kr på en vinterdag, skal min næste bil være EL. Indtil dag vil jeg leve med en gammeldags forbrændingsmotor og automatgear.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s