UNDSKYLD Dodge – Kom tilbage!!!

KOMMENTAR/USA: Undskyld Dodge. Da I ville erobre det danske marked i 00’erne, stod jeg i forreste række og kastede verbale æg og tomater efter jer. Men I havde fortjent det. Jeres modeller var stygge og kvalitetsindtrykket som var bilerne lavet på et lukket værksted. Misforstå mig ikke, der bliver givetvis lavet mange fine sager på lukkede værksteder landet over. Men næppe nogen jeg ville betale +200.000 kr. for og kører på motorvejen med.

Dodge Caliber var kongen af øjebæerne i det anske Dodgeprogram.

Dodge Caliber var kongen af øjebæerne i det anske Dodgeprogram.

Dodge Caliber var den fæleste af flokken. Men også Dodge Nitro og Dodge Avenger lignede stilstudier fra en blindelejr for naivistisk kunst. Klodsede, kiksede og uden raffinement. Og jeg var ikke alene. Kunderne gad heller ikke bilerne. Selvom de var billige og havde kraftfulde motorer, var det ikke mange danskere, der ville ses bag rattet på en amerikansk steroidebøf af en møgbil. Så i 2009 besluttede Dodge officielt at hive stikket på det europæiske marked.

Dodge Charger er definitionen på en bad ass sedan. Politiet i USA kører i dem, og tro mig, de aftvinger markant mere respekt end en dieseldrevet Passat.

Dodge Charger er definitionen på en bad ass sedan. Politiet i USA kører i dem, og tro mig, de aftvinger markant mere respekt end en dieseldrevet Passat.

Smart move på daværende tidspunkt. Men så skete der noget. I starten af 2010’erne blev Dodge pludselig badass, og jo flere jeg ser på de amerikanske veje, jo mere forelsket bliver jeg. Dodge Charger ser rockercool ud. Lav, ond og bidsk. Den er stadigvæk en steroidebøf, men istedet for at ligne en  sydstatstosse med overalls, så er den George Clooney på fire hjul. Altså inden han blev gift. Rå, selvsikker og med en jeg-er-fuldstændig-ligeglad-attitude.

Freaking awesome - som amerikanerne ville sige. Jeg er vild med Challengeren!

Freaking awesome – som amerikanerne ville sige. Jeg er vild med Challengeren!

Og det bliver bedre endnu. Dodge Challenger er Dodges to-dørs coupe, som slås med Ford Mustang her i USA. En rigtig muskelbil. Men med en tand mere maskulin kant end Mustangen. Den appellerer givetvis til færre, men dem der køber den, er tanden mere hardcore fans. Fås i den mest vanvittige udgave med +700 hk. Det er vanvid, og jeg elsker det. Den specielle udgave er i øvrigt udsolgt for resten af 2015…

Dodge Dart ville være bilen, som man rent faktisk kunne sælge i Europa.

Dodge Dart ville være bilen, som man rent faktisk kunne sælge i Europa.

Nu tænker du sikkert, at hverken Challenger eller Charger kan sælges i Europa, da de bliver for dyre. Måske. Men hvis Ford kan sælge Mustanger til under 500.000 kr., så kan Dodge også.

Men det er Dodge Dart, der virkeligt har potentiale. Baseret på Alfa Romeo Giulietta teknologi (Fiat ejer i dag Dodge…), men med mere rough ass attitude.

Bagfra fungerer Dodge Dart også fremragende, med LED-lysbåndet der kører hele vejen rundt om lygtebjælken, og er tæt på at være markedets fedeste bremselys...

Bagfra fungerer Dodge Dart også fremragende, med LED-lysbåndet der kører hele vejen rundt om lygtebjælken, og er tæt på at være markedets fedeste bremselys…

Den vil være bilen til alle de europæere, som elsker Harley Davidsons og country musik. Og inden du siger, at de ikke findes, så har du aldrig været til Truckerstævne i Lyderslev på Stevns. Der er flere sydstatsflag end ved Gettysburg. Og med Chevrolet ude af billedet, kan amerikaner-entusiasterne ikke længere få deres automobillyst styret. (Ved godt Chevrolet dybest set var koreanske Daewoos med nye skilte. Men kunder med Stetson hatte og bæltespænder på størrelse med Texas stod altså i Chevrolet-butikkerne, dagen efter Daewoo-skiltene var pillet ned…)

Ved godt lyssætning kan gøre meget. Men til dem der finder Golf for kedelig, Focus for almindelig og Audi A3 for snobbet, der er Dodge Dart et godt bud...

Ved godt lyssætning kan gøre meget. Men til dem der finder Golf for kedelig, Focus for almindelig og Audi A3 for snobbet, der er Dodge Dart et godt bud…

Læg dertil, at Dodge Dart er en sedan, og dem er der ikke mange af, men stadigvæk konservative købere til, og jeg tror den kunne finde en niche i Golfklassen, som ingen andre dækker af.

Så dybest set er mit budskab bare at sige undskyld til Dodge, og invitere dem tilbage til Europa. Vi var ikke klar og Dodge var ikke klar, da de prøvede sidst. Men Dodge er i den grad klar. Udover de tre ovenstående modeller er der både Durango-SUV’en (som givetvis er for stor – men der er folk, der ikke kan få det stort nok), superbilen Dodge Viper og familiecontaineren Dodge Caravan.

Dodge vil aldrig blive en storsælger. Men Dodge kan dække den del af markedet, som forguder Dolly Parton, Harley Davidson og NFL. Og dem er der ingen, der appelerer til lige nu.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s