DRØMMEGARAGEN: Fedeste Pick-Up truck lige nu?

PICK-UP USA: Er endeligt kommet hjem efter 14 fabelagtige dage i USA i selskab med Fords F-150 pick-up truck, der på 33 år er USAs mest solgte bil. Inden jeg tog afsted, havde jeg svært ved at forstå, hvorfor amerikanerne er så begejstrede for pick-ups. Det er jeg ikke længere. De passer fremragende til amerikanske forhold. Infrastrukturen er gearet til de store biler, og så er alsidigheden et vigtigt argument, når amerikanerne køber biler. En pick-up truck med dobbeltkabine kan bruges til alt. Fra familietransport af 6 personer til trailertræk og flytning af 500 kg cementmiks på ladet. Det harmonerer fabelagtigt med den amerikanske selvforståelse, hvor man dybest set stadigvæk føler, man lever i det vilde vesten. Selvom 80 procent af amerikanerne bor i byerne, og de fleste pick-up trucks lad først og fremmest bruges til transport af et par golfsæt. Anyways – når nu amerikanerne kærlighed er slået fast, så melder det næste spørgsmål sig: Hvilken en er fedest? Her er listen, hvilken en foretrækker du?

FORD F-Series

FullSizeRender  Jeg er ret begejstret for den Ford F-150 jeg testede derovre. Det er også amerikanernes favorit. I januar 2015 solgte den i ca. 55.000 eksemklare. Den har en fremragende 2,7 liters V6 benzinmotor på 315 hk og et flot brændstofforbrug. F-150 er den eneste truck, der kører med en aluminiumskarosse, og det bringer den et skridt foran konkurrenterne på vægten. Fords kantede og maskuline design, tæller i min optik også til bilens ære…

Chevrolet Silverado

Chevrolets Silverado har længe været hovedkonkurrenten til Fords F-serie. (PR FOTO)

Chevrolets Silverado har længe været hovedkonkurrenten til Fords F-serie. (PR FOTO)

Silverado er det konservative pick-up valg i USA. Designet er afdæmpet, og det tiltaler øjensynligt en stor målgruppe. Den er i hvert fald trofast på andenpladsen over USAs mest solgte biler – kun overgået af F-150. Jeg ved ærligt talt ikke rigtigt. Den er lidt for defensiv til min smag, men man kan omvendt set argumenterer for, at det er den mindst imposante og mest elegante truck. Teknisk sætter den ingen standarder. Den har ikke Fords avancerede aluminiumskarossen eller Dodge Rams raffinerede undervogn eller dieselmotorer. Brugerne sætter dog pris på gode V8 benzinmotorer, en støjsvag kabine og lækre kabinematerialer.

Dodge Ram 

Chryslergruppens bud på en pick-up header Ram og fås med både en "lille" V6 3,5 liters benzinmotor, en dieselmaskine og en V8 HEMI på 5,0 liter. (PR FOTO)

Chryslergruppens bud på en pick-up header Ram og fås med både en “lille” V6 3,5 liters benzinmotor, en dieselmaskine og en V8 HEMI på 5,7 liter. (PR FOTO)

Dodge har altid været den mindste (på volumen) men mest eventyrlystne, af de tre store amerikanske pick-up trucks. Efter Fiats indtog i ejerskabet hos Chrysler og dermed Dodge, har mærkene fået adgang til nye tekniske raffinementer, som har hævet Rams niveau endnu en tand. I modsætning til Ford og Chevrolet, der stadigvæk bruger bladfjedre (som dilligencerne i det vilde vesten…) på bagakslen, så har Ram regulære skruefjedre – med de muligheder det giver for at lave en mere raffineret affjedringsløsning. Brugerne roser også særligt køredynamik og komfort ved deres Ram. Læg dertil at de har fået et skud velfungerende europæisk dieselteknologi i form af en italiensk udviklet 3 liters V6-motor, og Ram er vel i virkeligheden den mest spændende af de amerikanske pick-up trucks. Men designet er meget offensivt og fremme i cowboystøvlerne. Det oser af testosteron, og det skræmmer måske nogen. Jeg har ikke testet den, men er ret begejstret for bilens mange dyder.

GMC Sierra

GMC Sierra er den lidt oversete trucks. Men GMC er fokuseret trucks-producent, og jeg er svært begejstret for bilens fuck y'all attitude. (PR-FOTO)

GMC Sierra er den lidt oversete trucks. Men GMC er fokuseret trucks-producent, og jeg er svært begejstret for bilens fuck y’all attitude. (PR-FOTO)

GMC er ligesom Chevrolet ejet af store General Motors (GM), og det forklare en del. For mens Dodge og Ford skal lave én truck, der appelerer til hele markedet, så kan GM tillade sig at prioritere med deres subbrands. Så mens Chevrolet Silverado spiller rollen som den forsigtige cowboy til masserne, så får GMC lov til rigtigt at spille med musklerne med deres Sierra-model, der mere agerer den type cowboy, der sparker døren ind til Salonen og højlydt bestiller en Whiskey allerede inden han er nået baren. Den er visuelt ekstremt rå og maskulin i sin fremtoning, og er måske den af de amerikanske trucks, som jeg visuelt er mest besnæret af. Silverado og Sierra deler dog teknisk den samme grundkonstruktion, så ligesom Silverado så er GMC Sierra ikke den mest raffineret af de amerikanske trucks. Den koster lidt mere end Silverado, og kvitterer med lækrere materialer i kabinen. Som en bruger skriver på nettet, så føles Sierra som bossens bil, mens Silverado er arbejdsmandens køretøj.

Toyota Tundra

Den store Toyota froster en del købere, men teknisk mangler den efterhånden lidt til at kunne matche amerikanerne.

Den store Toyota frister en del købere, men teknisk mangler den efterhånden lidt til at kunne matche amerikanerne.

Toyota Tundra er noget så unikt som en decideret hardcore fed Toyota. En Toyota der ikke forsøger at se blid ud og please masserne, men som går benhårdt efter de frihedshungrende og selvbevidste amerikanske mandfolke-mænd. Brugerne er svært begejstret for bilens evner i terrænet, hvor Toyotas mange års 4X4 erfaring øjensynligt har haft en stor effekt. Men bilen fås hverken med en dieselmaskine eller en V6-benzinmotor, og fordi den kun udbydes med V8-motorer, så er den ikke videre imponerende på økonomifronten. Og mens kræft og saft var de primære konkurrenceparametre for trucks, da Tundra blev introduceret, så er de amerikanske truck-købere begyndt at kigge på forbrug og køredynamisk raffinement, og her halter Toyota Tundra lidt efter – ligesom sin japanakse truck-kollega fra Nissan.

Nissan Titan

Den nuværende Nissan Titan synger på sidste vers. Med en ny på vej i 2016, er den i min optik den fattigste af de seks store trucks i USA lige nu.

Den nuværende Nissan Titan synger på sidste vers. Med en ny på vej i 2016, er den i min optik den fattigste af de seks store trucks i USA lige nu.

Nissan så ligesom Toyota for nogle år tilbage, at der var masser at penge at tjene på trucks i USA. Det marked angreb de med Nissan Titan, der med en vis succes indledningsvis, nu efterhånden er ved at være forældet. Den fås kun med en V8 benzinmotor og 5-trins automatgearkasse. Det var OK i 2010, men ikke i 2015. Den er for tørstig og for gammeldags sammenlignet med de nyere amerikanske konkurrenter, og der er da også en ny Titan på vej i 2016. Men lige nu melder Titan  sig stort set automatisk ud af kampen om at være den fedeste pick-up.

Hvilken er fedest? 

Det var seks forskellige trucks. Fire amerikanske og to japanske. Jeg er faktisk i tvivl om, hvilken en der er min favorit. Ford vinder point på sine all-round egenskaber, fremragende V6 2,7 liters turbobenzinmotor og lave forbrug, mens GMC Sierra bare ser rå ud og Dodge Ram med sit mere raffinerede affjedringssetup taler til den europæiske motorskribent. Men hvilken en foretrækker du?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s