På jagt efter nazisternes største slagskib

NORGE: Jeg er taget på jagt i de norske fjorde. Denne gang ansporet af min anden store passion udover biler – nemlig historie. Målet for min jagt er det gigantiske tyske slagskib Tirpitz. En af havets kæmper og et skib, der under Anden Verdenskrig gjorde livet surt for hundredevis af allierede skibe, der sejlede nord om Norge til Murmansk med forsyninger til den pressede Sovjetiske krigsmaskine. Norge var besat af Tyskland, og i bunden af Altafjorden lå stålkæmpen Tirpitz på lur, for hvert øjeblik det skulle være at snige sig ud og sprede død og ødelæggelse blandt de allierede skibe.

Tegningerne til Tirpitz, der sammen med søsterskibet Bismarck udgjorde den tyske Kriegsmarines stolthed.

Tegningerne til Tirpitz, der sammen med søsterskibet Bismarck udgjorde den tyske Kriegsmarines stolthed.

Jagten på skibet og dets historie, bragte mig sidste efterår til den lille by Kåfjord udenfor Alta i Nordnorge – ikke langt fra Nordkap. Her i den lille fjord lå Tirpitz skjult mellem høje fjelde i lange perioder under Anden Verdenskrig. Dybe kratere i fjeldsiderne vidner om det, hvis man ved hvad man skal se efter. Men højdepunktet er det lille Tirpitz-museum, der ligger i udkanten af fiskelejer Kåfjord.

Et syn der kunne jage en skræk i enhver allieret sømand. Et enkelt pletskud fra de 380 mm kanoner, kunne sænke et fragtskib til bunden af ishavet på et øjeblik.

Et syn der kunne jage en skræk i enhver allieret sømand. Et enkelt pletskud fra de 380 mm kanoner, kunne sænke et fragtskib til bunden af ishavet på et øjeblik.

Et lille men fabelagtigt autentisk museum. Drevet af ildsjæle for hvem Kåfjords claim-to-fame hænger snævert sammen med det store tyske krigsskib. Skibet blev såret af et engelsk angreb med special-styrker, mens det lå i Kåfjord. Men det overlevede og fandt først sit endeligt længere sydpå langs den norske kyst.

Tirpitz-museet i Kåfjord er af den gamle type. Med montre og ingen moderne interaktivitet. Kedeligt måske. Men for nørden er der så mange detaljer, at han eller hun kan slå timer ihjel, med at gå og kigge ind i de mange montre.

Historien om det store slagskibs år i de norske fjorde, er historien om tysk effektivitet og terroreffekt overfor britisk snilde og norsk modstandskamp. Jeg fandt museet og fandt historien. Selve slagskibet overlevede ikke krigen, men det lever videre i historien.

Få den fulde historie her, som jeg skrev den til Berlingskes rejsetillæg for et par uger siden:

http://www.b.dk/rejseliv/kaafjord-paa-norsk-museum#

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s