TEST: Opel til 79.990 kr. leverer en skudsikker pakke

FØRSTE TEST: Holland er et spændende land med masser af vindmøller, kanaler og pittoreske landsbyer. Men al denne herlighed kommer som oftest i vejen for det jeg som oftest har for, når jeg er i Holland nemlig at teste biler. Holland er een stor kør-stille-zone fyldt med cykelister, hvor man sjældent har lejlighed for at komme meget over 60 km/t. De steder hvor det kan lade sig gøre, er der som oftest fyldt med hollændere, for dem er der også forbløffende mange af hernede.

Men lige præcis i dag gjorde det ikke så meget, for Opels nye mikrobil Karl, er nemlig ikke bygget til at køre stærkt. Den er bygget til byen og de korte ture i tæt trafik med masser af fartbump, hullet asfalt, brosten og cyklister, og set i det lys er Holland som skabt til at agere testkulisse for Opels lille ny.

Opels nye mikrobil på vej igennem en Hollandsk by. Det ser hurtigt ud, men billedet snyder. Holland er ikke et land man kører hurtigt i, og Opel Karl er ikke en bil man kører hurtigt i.

Opels nye mikrobil på vej igennem en Hollandsk by. Det ser hurtigt ud, men billedet snyder. Holland er ikke et land man kører hurtigt i, og Opel Karl er ikke en bil man kører hurtigt i.

Bilen er interessant, for den er Opel første reelle bud på en konkurrent til alsejrende mikrobiler som Volkswagen Up, Peugeot 108, Hyundai i10, Kia Picanto og Toyota Aygo. Opel Karl er en fem-dørs mikrobil med en frapris på 79.990 kr. og plads til fire gennemsnitslige voksne i kabinen. Den fås også med ekstra bagsædesele og dermed plads til fem personer i kabinen, men det skal være tre ualmindeligt smalhoftede bagsædepassagere, før det scenarie er gennemførligt.

Basismodellen hedder Essentia, men det er versionen til 99.990 kr. og efternavnet Enjoy, der giver mest værdi for pengene. Her får du justerbart rat, aircondition, el-ruder, fartpilot og bluetooth til din mobil med i købet. Så er Karl klar til at blive nydt af de danske bilkøbere, der får fornøjelsen fra midten af juni af, hvor vognene begynder at indfinde sig, hos Opels forhandlere.

Fem døre, fornuftigt med plads og en fin lille ny motor. Opel er med Karl solidt klædt på til at indtage mikroklassen.

Fem døre, fornuftigt med plads og en fin lille ny motor. Opel er med Karl solidt klædt på til at indtage mikroklassen.

Opel Karl lanceres blot i een motorvariant. En ny 3-cylindret 1,0 liters motor på 75 hk. Den er opgivet til 23,3 km/l, og den er ikke helt dum. Man kunne sagtens give sig til at klage over manglen på valgmuligheder. Men ærligt talt. Danmark kommer til at minde mere og mere om Holland, så du får aldrig brug for mere end 75 hk i en mikrobil som Karl. 0-100 km/t er klaret på 13,9 sekunder, og topfarten er 170 km/t.

Motoren er i familie med den turbomotor, der ligger i Opel Adam og Opel Corsa, men den har været igennem en økonomisk rundbarbering, så den er blevet simplere og billigere. Væk er den viberationsfjernende balanceaksel og den kraftoverskudsleverende turbo. Men den gør det nu meget anstændigt på kraftfronten, og fordi Opel har jagtet støjkilder som Niklas Bendtner jagter mål (men med større held), så opleves den imponerende støjsvag. Mit bud er, at Opel Karl er klassens mindst støjende bil med 3-cylindrer i mikroklassen, men det må komme an på en efterprøvning i en stortest.

Opel Karl har også alt det sikkerhedsudstyr, man må forvente af en ny mikro. Den har ABS, Traction Control, ESC, Hill Start Assist (der holder bilen, hvis du starter på en bakke) og seks airbags. Lane Departure Warning (der advarer mod vejbaneskift) kan købes som ekstraudstyr. City-stop hvor bilen automatisk bremser for fodgængere eller forankørende der bremser ved lave hastigheder (som VW Up har) er endnu ikke en mulighed på Karl.

Europæisk minibil med fornuftigt udstyr til under 100.000 kr. Det ser fornuftigt ud for Karls muligheder for succes, vurderet fra mit hotelskrivebord i Holland.

Europæisk minibil med fornuftigt udstyr til under 100.000 kr. Det ser fornuftigt ud for Karls muligheder for succes, vurderet fra mit hotelskrivebord i Holland.

Karl ser udemærket ud, den har en fin motor, har gode pladsforhold, kører fornuftigt, har et udstyrsniveau der matcher prisen og iøvrigt et prisniveau, der bør skabe trafik hos Opels forhandlere.

Så er der ikke noget dårligt at sige? Næ – egentligt ikke. Okay – den vækker ikke en automobiltiger i dig, eller oser af passion. Den har ikke x-faktor som en Renault Twingo, men den har heller ingen svage sider – som en Renualt Twingo. Den holder et højt bundniveau og leverer en fin all-round pakke. På pladsfronten er det kun Hyundai i10 der kan være med, og den giver en større fornemmelse af rigtig bil, end både VW Up og Toyota Aygo og deres respektive søskende. Sæderne er bedre og du ser ikke blotlagt metal i kabinen. Nuvel – den plast der er brugt til at dække metallet med, det minder om det låget på min søns madkasse er lavet i. Men til 99.990 kr., kan du ikke forvente alcantara-læder og ædeltræ.

Kabinen opleves ikke så discount-agtig som i mange andre mikrobiler. Sæderne er gode, og du kan ikke se bart metal (som giver en fornemmelse af billigbil...)

Kabinen opleves ikke så discount-agtig som i mange andre mikrobiler. Sæderne er gode, og du kan ikke se bart metal (som giver en fornemmelse af billigbil…)

Det overordnede spørgsmål du skal stille dig selv er, om du er til Opel. Svarer du ja, så skal du snuppe en prøvetur for at se om du også er til Opel, hvis den er produceret i Korea. For selvom bilen er lavet til det europæiske marked, så har den ikke hverken Corsas eller Adams europæiske kvalitetsfornemmelse. Det er ikke nødvendigvis et resultat af, at bilen er fremstiller på Chevrolets fabrik i Sydkorea. Både Corsa og Adam er dyrere end Karl, og Karl opererer i et segment, hvor Opel aldrig rigtigt har været før, så den skal også føles som en bil med en frapris på 79.990 kr.

Men det er spændende at Opel kaster sig ud i den billige ende af mikrosegmentet. De har manglet et produkt her, og Karl er en fin allrounder. Den er lavet til at ramme flest mulige billigbilister, og der er gjort mere for ikke at skræmme nogen væk, end til at lokke entusiaster til.

Den er Renault Twingos diametrale modsætning, og det er måske ikke så tosset endda. For Renault har haft overraskende svært ved at sælge deres lille charmetrold, så mon ikke markedet hellere vil have en billig og funktionel transportløsning i mikrosegmentet, end en hækmotoriseret spradebasse? Det ser sådan ud, og den virkelighed er Opel Karl klar til at lukrere på.

FAKTA OPEL KARL

Frapris: 79.990 kr. (Enjoy-udstyrsniveauet er bedste køb til 99.990 kr.)

Motor: R3 på 1,0 liter

Ydelse: 75 hk v. 6.500 o/min

Moment: 95 Nm v. 4.500 o/min

0-100 km/t: 13,9 sekunder

Topfart: 170 km/t

Forbrug: 23.3 km/l

 

One thought on “TEST: Opel til 79.990 kr. leverer en skudsikker pakke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s